20. oktober 2021
Atlantsammenslutningen udgiver Atlant Brief om Det taiwanske Problem
At tale om Taiwan som en sikkerhedspolitisk udfordring opleves ikke ofte i det åbne rum; men i dag tager Atlantsammenslutningen bladet fra munden. Det sker med udgivelsen ”Taiwan fanget i stormagtsrivalisering mellem Kina og USA”, hvor forfatterne ph.d. Lars Bangert Struwe, Matilde Bro Hansen og Amalie Juul Jakobsen ser nærmere på det, der bærer betegnelsen Det taiwanske Problem.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Der var engang, hvor det portugisiske ord formosa alene havde betydningen smuk. I 1544 blev betydningen af formosa udvidet, da en ø i Stillehavet (der bl.a. udgøres af Det sydkinesiske Hav, som dækker et område fra Indonesien til Taiwanstrædet) af portugisiske kolonister blev navngivet Ilha Formosa - Den smukke Ø - fordi øen fra søsiden så smuk og fredsommelig ud. Nye kolonister skulle komme til, og først i 1949 skulle Formosa opnå selvstændighed...idet det så lige er så-som-så med selvstændigheden, for der er nemlig ikke tale om en FN-anerkendt stat...anerkendt af verdenssamfundet... I stedet er der tale om en international sikkerhedspolitisk problemstilling, som kan knuse stabiliteten og freden...ikke kun i Asien, men globalt... Problembarnet hedder Republikken Kina...eller i daglig tale blot Taiwan...som adresseres i Atlantsammenslutningens nyeste publikation, der udgives i dag (klik her).
If. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der er Atlantsammenslutningens daglige leder og ansvarshavende redaktør af Atlant Brief, har Det taiwanske Problem en trefoldig betydning omfattende Kinas suverænitet og nationale følelse; Taiwans autonomi og selvstændiggørelse; og relationen mellem Kina og USA.
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udtaler:
»USA’s øgede fokus på Kina og Taiwan har også konsekvenser for NATO. I disse måneder udvikles en ny NATO-politik over for Kina. USA flytter sit militære fokus til Kina på bekostning af Europa. Derved har konflikten mellem Kina og Taiwan en direkte indvirkning på NATO, idet man i de europæiske dele af NATO bliver nødt til både at forholde sig til Kina som en kommende trussel, men også til at USA både er på vej væk fra Europa og USA vil måske vil bede om hjælp i forhold til Asien. Danmark kan derfor ikke ignorere forholdet mellem Kina, Taiwan og USA - og må finde en dansk og europæisk position.«
Atlantsammenslutningens daglige leder er af den opfattelse, at især danske politikere inden for de kommende år vil skulle forberede sig på en eskalering af konflikten i Taiwanstrædet. Derfor anbefaler generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, at Danmark arbejder aktivt for, at der skabes en dansk og en europæisk position i forhold til Taiwan - en position, der afspejler den øgede spænding mellem de involverede parter; og som afspejler danske og europæiske værdier. Dertil kommer, at dansk politik og erhvervsliv bør tilrettelægges ud fra en erkendelse af, at tilvalg det ene sted af samarbejdspartnere et andet sted vil medføre fravalg af samarbejdspartnere.
Forfatterne af ”Taiwan fanget i stormagtsrivalisering mellem Kina og USA” (klik her) henleder i publikationen opmærksomheden på, at Danmarks rolle i forhold til Det taiwanske Problem skal ses i flere sammenhænge: Som selvstændig stat; som medlem af EU; og som medlem af NATO:
»Et eksempel på en politik man skal forholde sig til er, at et dansk fregatbidrag til en amerikansk hangarskibsgruppe i området kan forværre det dansk-kinesiske forhold. Det er sandsynligt, at Danmark diplomatisk og politisk både nationalt og internationalt forventes at agere. Førhen har danske politikere været tilbageholdende med at ytre sig om Taiwan i frygt for at provokere en reaktion fra Kina. I betragtning af Danmarks værdibaserede tilgang til udenrigspolitik, må det forventes, at Danmark støtter op om demokratiet i både Taiwan og Hong Kong, men spørgsmålet er om de danske politikere tør at sige fra over for Kina?«
Danmarks officielle politik i forhold til Taiwan er klar og tydelig: Danmark støtter op om en ét-Kina-politik, og dermed anerkender Danmark ikke Taiwan som selvstændig nation eller som land; og samtidig kunne man i januar 2021 høre røster fra regeringen om ikke være afvisende over for tanken, at Taiwan atter fik observatørstatus i WHO.
Indtil videre har en militær konfrontation mellem Kina, Taiwan og USA været undgået. Spændinger landene imellem har man dog ikke kunnet undgå; og samtidig har USA og partnere siden 2013 udført såkaldte Freedom of Navigation Operations i Det sydkinesiske Hav, hvor Brunei, Indonesien, Kina, Malaysia, Philippinerne, Taiwan og Vietnam er uenige om ejendomsret og grænsedragning. Freden hersker, men freden kan synes skrøbelig set i lyset af en historisk arv, motiver om ekspansion og ønsket om herredømme formende en ny asiatisk sikkerhedspolitisk orden med betydning for den sikkerhedspolitiske verdensorden. Det er noget af det, der adresseres i Atlantsammenslutningens nyeste publikation, der udgives i dag.
Der arbejdes med idéen om at gennemføre en bogcafé med ”Taiwan fanget i stormagtsrivalisering mellem Kina og USA” (klik her) som omdrejningspunkt, hvor generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe vil forklare nærmere om fakta, synspunkter og tanker. Hvornår det bliver, er endnu ikke planlagt, idet Atlantsammenslutningen netop nu oplever et særdeles travlt efterår med mange aktiviteter. Den 27. oktober 2021 gennemføres på Svanemøllens Kaserne den årlige trusselskonference med den sikkerhedspolitiske situation efter 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan og de deraf afledede trusler mod Danmark og allierede som hovedtema (klik her). Den 28. oktober 2021 drager Atlantsammenslutningen til Fredericia, hvor Underviserdag 2021 - et arrangement primært for gymnasielærere, men andre undervisere kan kan have interesse deri - hvor temaet også tager udgangspunkt i Afghanistan, ligesom der vil være input om bl.a. cybertruslen, Kina som stormagt, og Tyskland efter forbundsdagsvalget 2021 (klik her). Den 17. november 2021 gennemføres i Vartov et seminar om spil i folkeoplysningen (klik her); og den 25. november 2021 gennemføres på Frederiksberg Slot en bogcafé med journalist og forfatter David Trads (klik her). Endelig gennemføres den 2. december 2021 på Frederiksberg Slot et seminar om russisk Proxy War og radikalisering (klik her). Alt dette kan der læses mere på på Atlantsammenslutningens hjemmeside, www.atlant.dk.
Om forfatterne
I det sikkerhedspolitiske miljø er generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe et anerkendt ekspertnavn, der bl.a. er anvendt som sikkerhedspolitisk analytiker af Danmarks Radio, TV2 m.fl., når vanskelige sikkerhedspolitiske emner som fx den danske anti-pirat-indsats i Guineabugten, udfordringerne i Arktis; europæisk spionage m.m. har skullet forklares. Atlantsammenslutningens daglige leder har en fortid i bl.a. Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Center for militære Studier, hvor det især er strategi og sikkerhedspolitik, han har beskæftiget sig med. Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har udgivet en større samling faglitterært materiale.
Matilde Bro Hansen studerer ved CBS International Business and Politics på kandidatniveau. Hun var i 2020 tilknyttet Atlantsammenslutningen som praktikant, hvor hun bl.a. arbejdede med en podcastserie om krig og konflikter, som synes glemt. Efter sin tid på Frederiksberg Slot, hvor Atlantsammenslutningen har sit domicil, blev hun tilknyttet Udenrigsministeriet med udstationering i USA. I dag er Matilde Bro Hansen tilknyttet Rasmussen Global som Junior Adviser, hvor hun udarbejder politisk research og geopolitiske analyser inden for teknologi samt bæredygtighed og klimapolitik.
Amalie Juul Jakobsen studerer ved Queen Mary University of London International Relations på bachelorniveau med fokus på diplomati og international lovgivning. Hun var i 2021 tilknyttet Atlantsammenslutningen som praktikant, hvor hun bl.a. har set nærmere på fremtidens NATO på vej mod 2035, ligesom hun har beskæftiget sig med konspirationsteorier.
Den 20. oktober 2021 kl. 0642/nom