24. april 2019

Seminar om kongeligt diplomati og forholdet mellem Rumænien og EU set i lyset af det rumænske EU-formandskab

Ved et samarbejde mellem Det udenrigspolitiske Selskab, den rumænske ambassade i Danmark og Tænketanken Atlantsammenslutningen vil Hendes Majestæt Margareta den 29. april 2019 på Frederiksberg Slot fortælle om kongeligt diplomati set i lyset af Rumæniens udenrigspolitik og rumænsk diplomati med særligt fokus på det rumænske formandskab for EU’s ministerråd.

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Hvis man siger Rumænien, siger man også kultur og ikke mindst sport...men der er også tale om et engageret NATO-medlemsland med god økonomisk vækst, der behandlet med omsorg kan nå langt ikke mindst i forhold til EU. Med et kongeligt twist vil overhovedet for det rumænske kongehus - beskytteren af den rumænske krone - Hendes Majestæt Margareta ved et seminar den 29. april 2019 på Frederiksberg Slot fortælle nærmere om forholdet mellem Rumænien og EU set i lyset af det rumænske EU-formandskab.

Rumænien - en succeshistorie på egne vilkår

Dirigenten Sergiu Celibidache; håndboldspillerne Cristina Neagu og Cristina Vărzaru; gymnasten Nadia Comăneci; fodboldspilleren Gheorghe ”Gică” Hagi; og feltherren, prins Vlad III Dracula er synonymer med Rumænien. I princippet er der tale om individuelle eventyrfortællinger, idet der retfærdigvis nok ikke er så meget eventyr over Bram Stokers fantasifigur grav Dracula, om hvem det siges, at han er inspireret af netop prins Vlad III Dracula fra Sighişoara i Transsylvanien. At karakterisere Rumæniens historie som en eventyrfortælling, vil nok være at fordreje de historiske fakta en smule. På den anden side har udviklingen i Rumænien siden præsident Nicolae Ceaușescus fald i 1989/1990 budt på sin egen eventyrfortælling med medlemskab af EU og NATO til følge. Hvor eventyrfortællingen skal føre hen, det kan kun fremtiden vise; men ved at deltage i Det udenrigspolitiske Selskabs seminar den 29. april 2019 er der mulighed for indsigt i fremtiden. Her vil Hendes Majestæt Margareta bl.a. fortælle om sin rolle som overhoved for det rumænske kongehus set i lyset af Rumæniens udenrigspolitik og rumænsk diplomati med særligt fokus på det rumænske formandskab for EU’s ministerråd, hvis generalsekretær i øvrigt er den tidligere danske ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Et samarbejde i internationalt regi - praktiske forhold ved arrangementet

Arrangementet med Hendes Majestæt Margareta er kommet i stand ved et samarbejde mellem Det udenrigspolitiske Selskab, den rumænske ambassade i Danmark og Tænketanken Atlantsammenslutningen.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har i samarbejde med Hærens Officersskole, der begge er beliggende på Frederiksberg Slot, gjort det muligt, at arrangementet den 29. april 2019 kan afvikles i riddersalen på Frederiksberg Slot (klik her).

Arrangementet finder sted fra kl. 1700 til kl. 1800.

Eftersom Frederiksberg Slot huser Hærens Officersskole, er slottet militært område. Det betyder, at adgangen til Frederiksberg Slot er begrænset, og adgang til Frederiksberg Slot er derfor kun mulig, hvis Tænketanken Atlantsammenslutningen har bekræftet tilmelding til seminaret. Derudover skal billede-ID på forlangende forevises for hovedvagten på Frederiksberg Slot.

Tilmelding til arrangementet med Hendes Majestæt Margareta skal sendes til Tænketanken Atlantsammenslutningen via e-mail tilmelding@tilmelding.dk.

Af praktiske årsager er tilmeldingsfristen fastsat til den 26. april 2019 kl. 0800.

Der er ikke mulighed for at parkere på Frederiksberg Slot. Frederiksberg Kommune har muliggjort bilparkering, hvilket du kan læse mere om på parkeringsinfo.dk/parkering-frederiksberg.

Det udenrigspolitiske Selskab

Det udenrigspolitiske Selskab er en privat, almennyttig forening uafhængig af offentlige og erhvervs- samt organisationsinteresser stiftet i 1946 med det formål at fremme kendskabet til og højne interessen for udenrigspolitiske spørgsmål. Dette udmøntes ved afholdelse af møder, konferencer o.a. arrangementer primært i København, hvortil selskabets medlemmer og særligt inviterede gæster giver møde.

Under II Verdenskrig fik modstandsmanden Ole Lippmann idéen til Det udenrigspolitiske Selskab med Royal Institute of International Affairs i London og Council of Foreign Relation i New York som forbillede med det formål, at den danske befolkning skulle inddrages i debatten om internationale forhold. Allerede året efter Danmarks befrielse blev Det udenrigspolitiske Selskab grundlagt; og siden 1946 har aktiviteter i form af foredragsarrangementer, konferencer, udgivelse af tidsskrift m.m. præget selskabet i forhold til sin medlemskreds. Siden da har Det udenrigspolitiske Selskab forsøgt at nå længere ud end til sin medlemskreds ved at arrangere aktiviteter i samarbejde med andre aktører inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske miljø, hvilket dette arrangement er et tydeligt bevis på.

Til daglig ledes Det udenrigspolitiske Selskab af direktør Charlotte Flindt Pedersen. Formand for Det udenrigspolitiske Selskab er Berlingskes udenrigskorrespondent i Tyskland, fhv. klima- og energiminister og prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Det udenrigspolitiske Selskab.

Der kan læses mere om Det udenrigspolitiske Selskab i almindelighed på selskabets hjemmeside udenrigs.dk (klik her).

Det rumænske kongehus og Hendes Majestæt Margareta

I 1859 medfører en personalunion mellem Moldavien og Valakiet oprettelsen af det moderne Rumænien i form af De forenede Fyrstendømmer, der dog først i 1877 opnår uafhængighed fra Tyrkiet i form af Det osmanniske Rige.

Rumænien bliver i 1881 til et kongerige under kong Carol I, der dog siden 1866 havde været royalt overhoved for De forenede Fyrstendømmer.

Kong Carol I dør kort efter I Verdenskrigs udbrud, hvor han efterfølges af kong Ferdinand I, der i modsætning til sin forgænger vælger at kæmpe på allieret side mod centralmagterne.

I 1927 dør kong Ferdinand I. Han efterfølges imidlertid ikke af sin søn, kronprins Carol, som på gr. af en udenomsægteskabelig affære tvinges til at fraskrive sig retten til den rumænske trone. I stedet overtages tronen af kong Ferdinand I’s barnebarn, den fem-årige kong Michael I.


Carol II, Rumæniens konge i perioden 1930-1940.

I 1930 fører et kup under premierminister Iuliu Maniu imidlertid til, at kong Michael I’s far vender tilbage til Rumænien som kong Carol II; og snart formår kong Carol II at samle al politisk magt under sig, idet han samtidig søger at tilnærme sig Det tredie Rige. Den politiske balancegang blev dog for vanskelig - ikke mindst, fordi både Det tredie Rige og Sovjetunionen var interesseret i de rumænske olieforekomster - og med tabet af betydelige landområder uden politisk og militær opbakning fra Det tredie Rige, ser kong Carol II sig nødsaget til at flygte fra Rumænien for atter at lade kong Michael I blive regent. Rumænien støtter - tabet af landområderne til trods - Det tredie Rige; og først i 1944 går man over på allieret side, idet Rumænien da kommer under sovjetisk kontrol.


Michael I, Rumæniens konge i perioden 1927-1930 og 1940-1947.

Ved afslutningen af II Verdenskrig er Rumænien fortsat under sovjetisk kontrol, hvilken varer frem til slutningen af 1950’erne. Kommunisternes magtovertagelse fører den 30. december 1947 til, at kong Michael I tvinges til at abdicere (klik her) - en handling, kong Michael I senere har bestridt lovligheden af, hvorfor han frem til sin død i 2017 fortsat kaldte sig Rumæniens konge.

I tiden efter præsident Nicolae Ceaușescus fald sker der en vis opblødning i forholdet til kong Michael I, men først i 1997 tilbagegiver den rumænske regering kongen sit rumænske statsborgerskab med ret til frit at kunne besøge Rumænien. Kong Michael I har ikke som så arbejdet for at vende tilbage til den rumænske trone, idet han har accepteret folkets vilje som det afgørende for fremtiden for det rumænske monarki. Omvendt var han af den opfattelse, at han som Rumæniens konge - dog uden trone - havde en vægtig rolle at spille på den politiske scene - også i internationalt regi; og således var han stor fortaler for Rumæniens optagelse i EU og NATO. Politisk er det ikke afvist, at der en dag vil blive afholdt en folkeafstemning, der skal afgøre, hvorvidt Rumænien atter skal blive et kongedømme, men p.t. synes det at have lange udsigter - ikke mindst set i lyset af den noget ”mudrede” arvefølge.

Den 5. december 2017 afgår kong Michael I ved døden. Eftersom den rumænske forfatning ikke anerkender kvindelig arvefølge, skulle kong Michael I’s barnebarn, prins Nicholas, overtage posten som overhoved for det rumænske kongehus og derved tildeles titel af konge. Således blev det dog ikke, idet kong Michael I den 30. december 2007 udråbte Hendes Majestæt (dengang prinsesse) Margareta til tronfølger, idet prins Nicholas efterfølgende fik frataget sin titel af prins. Ved kong Michael I’s død valgte Hendes Majestæt Margareta ikke at tillægge sig titel af dronning ud fra den betragtning, at Rumænien fortsat er en republik (klik her). Til gengæld tillagde hun sig titlen beskytter af den rumænske krone, og det er sådan, vi i dag kender overhovedet for det rumænske kongehus.


Hendes Majestæt Margareta, beskytteren af den rumænske krone.

Sammen med sin ægtefælle, Hans Kongelige Højhed Prins Radu, er Hendes Majestæt Margareta - som sin far - engageret i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold med særlig betydning for Rumænien, idet hun ofte holder taler om, hvad Rumænien bidrager med qua sit medlemskab af EU. Derudover opretholder Hendes Majestæt Margareta kontakten til andre landes kongehuse, idet hun så sent som i 2010 aflagde privatbesøg hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Rumænien og det rumænske formandskab for EU’s ministerråd

Under sit besøg på Frederiksberg Slot vil Hendes Majestæt Margareta bl.a. fortælle om sin rolle som overhoved for det rumænske kongehus set i lyset af Rumæniens udenrigspolitik og rumænsk diplomati med særligt fokus på det rumænske formandskab for EU’s ministerråd

Formandskabet for EU’s ministerråd baserer sig på et rotationsprincip mellem EU’s medlemslande, idet formandskabet arbejder sammen med de to efterfølgende formandskaber i det, der internationalt betegnes som en trojka. P.t. består trojkaen foruden Rumænien af Finland og Kroatien. Årsagen hertil er ikke mindst at skabe en mere glidende overgang mellem det fungerende og de efterfølgende formandskaber.

Formandskabets hovedopgave er at lede arbejdet i EU’s ministerråd, idet det er formandskabets fagministre, der leder møderne under de enkelte fagområder. Derudover er det formandskabets opgave at koordinere møde med øvrige EU-institutioner.

Lissabontraktaten ændrer på EU-strukturen og skaber bl.a. Det europæiske Råd og funktionen som EU’s udenrigschef

Ved indgåelsen af Lissabontraktaten blev betydningen af formandskabet ændret. Det skete ved, at Det europæiske Råd bestående af EU-landenes stats- og regeringschefer og formanden for EU-kommissionen blev udskilt fra Rådet for den europæiske Union med en permanent formand - p.t. polske Donald Tusk - valgt for 30 mdr. med mulighed for genvalg for yderligere én periode. Donald Tusks valgperiode udløber den 30. november 2019 uden mulighed for genvalg.

Samtidig med Lissabontraktaten etableredes funktionen som EU’s udenrigschef (på engelsk High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy) - p.t. den tidligere italienske udenrigsminister, Federica Mogherini.


Frederica Mogherini, EU's udenrigschef.

Formanden for EU’s ministerråd i 1. halvår af 2019 er Rumæniens premierminister Vasilica Viorica Dăncilă, som kommer fra Det socialdemokratiske Parti. Hun blev premierminister den 29. januar 2018. I forhold til EU-samarbejdet har hun et godt erfaringsgrundlag, idet hun to gange har været medlem af Europaparlamentet - indvalgt første gang ved europaparlamentsvalget i 2009.


Vasilica Viorica Dăncilă, Rumæniens premierminister siden 2018.

Læs mere om Rumæniens EU-formandskab ved at besøge hjemmesiden romania2019.eu (klik her).

Rumæniens historie med vægt på præsident Nicolae Ceaușescu-æraen og tiden derefter

Den tidlige historie

Rumænien grænser op til Bulgarien, Moldova, Serbien, Ukraine, Ungarn samt Sortehavet. Landet har et areal på 238.391 km²; og med sine små 20 mio. indbyggere er Rumænien det syvendestørste medlemsland af EU. Hovedstaden Bukarest er med et indbyggertal på snart 2,5 mio. blandt de 10 største byer i EU.

Det vurderes, at de geografiske områder, der i dag udgør Rumænien, har været beboet i over 40.000 år, hvilket gør Rumænien til et af de ældst-beboede områder i Europa. Ca. 100 e.Kr. invaderer romerne dele af det nuværende Rumænien, hvilket ikke mindst sprogmæssigt sætter sit præg på det Rumænien, vi kender i dag. Det af romerne invaderede område bliver til en romersk provins ved navn Dacia.

Efterkrigstidens Rumænien

Den kommunistdominerede efterkrigsregering udskriver i 1946 parlamentsvalg - og valgresultatet bliver kommunistisk valgsejr med kommunistpartiets generalsekretær Gheorghe Gheorghiu-Dej som ny statsleder, idet han sidder på magten frem til 1965.

Selvom den sovjetiske besættelse ophører, fastholdes det stærke rumænske-sovjetiske bånd; og alligevel fremstår Rumænien - nu under ledelse af kommunistpartiets generalsekretær, præsident Nicolae Ceaușescu - som det østblokland, der ikke blindt parerede ordrer fra Sovjetunionen. Således deltog Rumænien som det eneste østblokland ikke i den sovjetisk-ledede invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968. Denne adfærd gjorde Rumænien til en interessant samarbejdspartner for vesten; og udadtil virkede præsident Nicolae Ceaușescu som en reel mulighed for nytænkning inden for østblokken.

Indadtil drev præsident Nicolae Ceaușescu Rumænien med hård hånd ved hj. af statssikkerhedstjenesten Departamentul Securității Statului - bedre kendt som Securitate - der havde én statssikkerhedsagent for hver 43 indbyggere. Frygten for Securitate var enorm, og det virker som om, at dette hemmelige politi havde ubegrænsede midler med det formål alene at sikre præsident Nicolae Ceaușescus magtposition.

Med den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjovs glasnost- og perestrojka-politik i 1980’erne sker der et skred i strukturerne i østblokken, som står for fald. Mens Sovjetunionen overordnet tilnærmer sig både det kapitalistiske vest og det kommunistiske Kina i øst, mærker de enkelte østbloklande deres egne oprør. Det sker også i Rumænien, hvor præsident Nicolae Ceaușescu dog tager afstand fra den europæiske bølge af anti-kommunisme, hvorved han som en anden struds stikker hovedet i jorden uden at anerkende virkeligheden. I november 1989 genvælges præsident Nicolae Ceaușescu i en alder af 71 år til endnu en fem-årig periode som kommunistpartiets leder, men fremtiden blev kort. Anti-Nicolae Ceaușescu-demonstrationer tager til; og set i bagklogskabens klareste lys var det en fatal fejltagelse, at præsident Nicolae Ceaușescu den 18. december 1989 forlod Rumænien til fordel for et statsbesøg i Iran. Statsbesøget varer i to dage, og da præsident Nicolae Ceaușescu vender hjem til Rumænien, ser han et Rumænien i oprør. Oprøret kategoriseres dog som udenlandske magters indblanding i nationale rumænske forhold. En tale til folket samlet på slotspladsen i den centrale del af Bukarest, Rumæniens hovedstad, ender med, at præsident Nicolae Ceaușescu må søge tilflugt i centralkomitéens hovedkvarter. Den 22. december 1989 flygter præsident Nicolae Ceaușescu i helikopter. Han når til byen Târgoviște, hvor han ender med at blive overdraget til enheder fra den rumænske hær. Efter en hurtig rettergang i regi af National Salvation Front ender præsident Nicolae Ceaușescus tid - senest som Rumæniens 1. præsident - med, at han den 25. december 1989 henrettes ved skydning...i øvrigt sammen med sin hustru...

Den rumænske revolution blev voldelig sammenlignet med systemskiftet i fx Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østtyskland; men under Ion Iliescus ledelse skabes der i regi af National Salvation Front ro, og fundamentet til et stabilt demokratisk land med kapitalistisk markedsøkonomi lægges, selv om 1990’erne må karakteriseres som økonomisk ustabile. National Salvation Front bliver i juli 1993 lagt sammen med Det socialistiske demokratiske Parti; Det republikanske Parti; og Det kooperative Parti til Det socialdemokratiske Parti. Måneden forinden har Rumænien ansøgt om at blive optaget i EU. I 1995 bliver Rumænien til associeret medlem af EU; og i 2007 bliver Rumænien fuldgyldigt medlem af EU.

Rumæniens økonomi blev stabiliseret, og konstruktiv planlægning og udførelse af planer førte i begyndelsen af 2000’erne til én af de højeste vækstrater i Europa. Ved siden af turisme tjener Rumænien penge på produktion og eksport af bl.a. maskiner og elektrisk energi; og så må produktionen af Dacia-biler ej heller glemmes. Automobile Dacia S.A., som siden 1999 har været en del af Renault, står for over 7% af Rumæniens samlede eksport.

Væksten førte til en forbedret levestandard, hvorved fattigdommen blev reduceret, men dog ikke afskaffet. Fremgangen blev dog sat på ”holdt” i 2008. Den internationale finanskrise ramte også Rumænien, og interne politiske udfordringer blev en realitet. Udfordringerne kom imidlertid under kontrol, og i 2013 kunne man opleve, at arbejdsløsheden blev mindre, mens den økonomisk vækst steg. Samtidig blev der åbnet op for liberalisering af konkurrence- og investeringsmulighederne i Rumænien - primært inden for energi- og telesektoren.

Ved udvidelsen af NATO-medlemskredsen i 2004 bliver Rumænien - sammen med Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet og Slovenien - optaget i NATO, hvor landet har spillet en vigtig rolle - bl.a. under NATO’s indsats i Afghanistan.

I dag er Rumænien ledet af præsident Klaus Iohannis, som har været Rumæniens statsoverhoved siden den 21. december 2014.


Klaus Iohannis, Rumæniens præsident siden 2014.

Oprindelig var præsident Klaus Iohannis leder af Det nationalliberale Parti, men for at blive Rumæniens præsident er et partimedlemskab ikke muligt.

Præsident Klaus Iohannis tilhører det tysktalende mindretal i Transsylvanien (på tysk Siebenbürger Sachsen) - kendt som grev Draculas hjemegn; og han er dermed den fjerde præsident af tysk afstamning i et post-koldkrigs østeuropæisk land. De tre andre er præsident Rudolf Schuster, Slovakiet; og præsidenterne Ferenc Mádl og Pál Schmitt, Ungarn.


Bram Stokers fortælling fra 1897 om vampyren grev Dracula inspirerer fortsat til turisme i Rumænien, hvorved landet har skabt en evigt gyldig indtægtskilde - især i Transsylvanien, hvorfra præsident Klaus Iohannis i øvrigt også kommer fra.

Præsident Klaus Iohannis har ytret nogle interessant aspekter i forhold til fremtidig rumænsk politik, der har indflydelse på bl.a. det udenrigspolitisk område - også med interesse for Danmark. Det drejer sig bl.a. om migrationen ind i EU, idet præsident Klaus Iohannis har talt for en styrkelse af EU’s eksterne grænser. Dertil kommer, selv om han har accepteret de af EU fastsatte migrationskvota, at han er imod, at EU fastsætter migrationskvota til efterlevelse af EU’s medlemslande.

Derudover har præsident Klaus Iohannis åbnet op for muligheden for en forening af Rumænien og Moldova. Dette skete under præsidentvalget i 2014, hvor han ytrede, at det var moldovernes valg, hvis de ville forenes med rumænerne. Efterfølgende har præsident Klaus Iohannis modereret sin udtalelse om en forening af de to lande ved at ytre, at Rumænien burde støtte Moldova i at finde sin plads i Europa, og at emnet om forening kan blive taget op, når begge lande har stabiliseret sig.


I nyere tid har rumænsk håndbold - bl.a. anført af Christina Neagu - været synonym med rumænsk succes. Som det eneste kvindelandshold har det rumænske håndboldlandshold været kvalificeret til samtlige VM-slutrunder.

Pressekontakt

Spørgsmål fra pressen i anledning af Hendes Majestæt Margaretas besøg den 29. april 2019 på Frederiksberg Slot bedes rettet til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen (e-mail lars@atlant.dk); eller direktør Charlotte Flindt Pedersen, Det udenrigspolitiske Selskab (e-mail flindt@udenrigs.dk).