20. oktober 2021
Direkte trusler mod Danmark... Trusler mod Danmark i internationalt dansk interesseområde... Trusler mod Danmarks allierede... Trusler... Trusler er ikke det nye sort; men det er blevet vigtigt at kunne konkretisere trusler og sætte dem ind i de rette sammenhænge i en globaliseret verden, hvor ven og fjende ikke længere står langt fra hinanden - ikke mindst som følge af bl.a. cybertruslens rækkevidde. Ved at konkretisere trusler og sætte dem ind i de rette sammenhænge kan bl.a. indbyggerne i Danmark leve trygt og sikkert - og hvordan gør man så det? Dét spørgsmål var én af årsagerne til, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet den 23. september 2021 gennemførte den internationale konference ”Baltic Sea Security towards 2035” - en konference, hvis formål det var at sætte fokus på nogle af de sikkerhedsaspekter, som netop nu er oppe i tiden...og tiden, der kommer...og Atlantsammenslutningen var med...
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
I Atlantsammenslutningen er organiseringen af Trusselskonferencen 2021, som gennemføres den 27. oktober 2021 på Svanemøllens Kaserne, gået ind i sin afsluttende fase med et spændende program, hvor ni ambassader og fem danske politiske partier er repræsenteret for at se nærmere på de aktuelle og fremtidige trusselsbilleder, som får betydning for Danmark i tiden efter Talibans magtovertagelse (klik her). Derfor var det helt logisk, at Atlantsammenslutningen var repræsenteret ved ”Baltic Sea Security towards 2035”-konferencen (i denne artikel herefter benævnt Baltikum-konferencen), idet generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, sekretariatschef Niels-Ole Mannerup, og projektleder Julie Feldbæk Ranneries for en stund havde forladt Frederiksberg Slot, hvor Atlantsammenslutningen har sit domicil. I stedet for omgivelser i barokstil var dagen henlagt til Konventum i Helsingør.
Overvejelser forud for det nye forsvarsforlig
Man kan ikke komme udenom, at det nugældende forsvarsforlig snart skal finde sin afløser. I forhold til de kommende forligsforhandlinger er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man ser trusselsbillederne mod Danmark og danske interesser, ligesom det skal overvejes, hvad der efter tilbagetrækningen fra Afghanistan kan blive nye danske indsatsområder af militær karakter.
For at give det bedst mulige grundlag for de kommende forligsforhandlinger har regeringen derfor nedsat en ekspertgruppe - benævnt Analysegruppen - med det formål at analysere det globale sikkerhedsmiljø og dettes konsekvenser for kongeriget Danmark og det danske forsvar (klik her).
Ambassadør Michael Zilmer-Johns er udpeget som leder af Analysegruppen. Derudover består Analysegruppen af repræsentanter for Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet samt forsvarsstaben. Grønland og Færøerne deltager på lige fod i Analysegruppens arbejde, når der vel at mærke skal behandles spørgsmål om Arktis og Nordatlanten. Statsministeriet deltager i Analysegruppen som observatør. Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) bidrager med eksterne indspil - bl.a. i form af baggrundsdokumenter.
I forbindelse med etableringen af Analysegruppen udtalte forsvarsminister Trine Bramsen:
»Trusselsniveauet ændrer sig i disse år. Desværre ikke til det bedre. Truslerne bliver flere og mere komplekse. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen og investere mere i vores sikkerhed. Vi skal investere klogt og i de kapaciteter vi reelt skal bruge - og derfor er det afgørende, at vi har et solidt grundlag. Her er analysearbejdet afgørende.«
Ved samme lejlighed udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod:
»Regeringen vil opruste på analyse- og hjernekraften i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Danmark er en kerneallieret i NATO. Vi leverer et flot og aktivt engagement i verdens brændpunkter. Det høje niveau vil vi fastholde og vi vil bruge kræfterne dér, hvor de gør den største forskel. Analysen skal forberede os på de kommende udfordringer, som et nyt forsvarsforlig skal tage hånd om og ligge i forlængelse af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi...«
Det forventes, at Analysegruppens arbejde er afsluttet i begyndelsen af 2022. Dét er der ikke længe til.
Baltikum-konferencen
Som det fremgik af Forsvarsministeriets hjemmeside, er relationerne mellem Europa (og ikke mindst NATO-medlemslandene i Europa) og Rusland udfordret.* Uanset hvordan man end vender og drejer det europæiske sikkerhedspolitiske landskab, så er det et faktum, at Belarus og Ukraine udgør vægtige omdrejningspunkter. Det er Baltikum også, men forskellen på Baltikum og fx Ukraine er, at den baltiske region ikke er blevet til et militært konfrontationsområde. Ganske vist er ikke-ønskede flyaktiviteter i bl.a. dansk luftterritorium blevet noteret, men militær konfrontation i ordets værste forstand er der ikke blevet tale om, selv om flyvevåbnets afvisningsberedskab er blevet aktiveret flere gange (klik her), ...men omvendt er der sikkert dem, som mener, at en militær konfrontation ikke kunne udelukkes som en mulighed.
Hvis skeptikere af den militære konfrontation var til stede ved Baltikum-konferencen, er de næppe blevet mindre overbeviste, idet modsætningerne mellem fredsforhandlinger og krigshandlinger til tider blev udstillet. Sagt lidt mere konkret: Man kan få opfattelsen af, at NATO arbejder med egentlig krig som den absolut sidste løsning, mens der er stater, som arbejder med egentlig krig som en mulig løsning allerede i en konflikts indledning.
Lyder dette som dansen om den varme grød? Ja...og med god grund... Baltikum-konferencen blev nemlig gennemført under den såkaldte Chatham House Rule, som indebærer, at enkeltpersoner ikke kan refereres for deres tilkendegivelser. Når dét så er sagt, må det blot konstateres, at de, der var til stede i Konventum, fik meget ærlige udlægninger af de herskende opfattelser. Enig behøver man ikke at være, men nogle gange gør ærlighed, at man har større mulighed for at forstå, hvorfor der er uenighed i opfattelser, som ellers burde være så objektive og enkle.
Baltikum og Nordsøregionen udgør to centrale og vitale sikkerhedsmæssige nøglepunkter for dansk sikkerhedspolitik; og noget af det, som Baltikum-konferencen ønskede at adressere, var, hvorvidt Danmark har en sikkerhedspolitisk rolle at spille i Baltikum og Nordsøregionen - og hvis ”ja” da hvilken, når formålet som minimum skal være at fastholde stabiliteten i Baltikum og Nordsøregionen.
Åbningen af Baltikum-konferencen
Forsvarsminister Trine Bramsen åbnede Baltikum-konferencen; og uden at sige for meget var åbningstalen ærlig og direkte.
Forhenværende stats- og udenrigsminister Carl Bildt
Efter forsvarsminister Trine Bramsens åbningstale kunne Baltikum-konferencens moderator, ambassadør Michael Zilmer-Johns, give ordet til forhenværende stats- og udenrigsminister Carl Bildt. Medlevende og medrivende i sine tanker og udtalelser - bl.a. om svenske og finske relationer til og med NATO...i øvrigt på dagen, hvor NATO-partnerne Danmark og Norge bekendtgjorde forstærkede relationer med Sverige (klik her). Den svenske diplomat var skarp og direkte i sine analyser - også, når svarene bar præg af diplomatisk opdragelse - og dermed var stilen for Baltikum-konferencen - som udgangspunkt - lagt.
Vicedirektør Dimitry [Dmitriy] Suslov, Council on Foreign and Defence Policy
Scenen var sat; og igen fik man råt for usødet virkeligheden serveret...fra et russisk synspunkt...og igen er det at beklage, at Chatham House Rule skulle sætte begrænsninger i muligheden for at genfortælle. Når dét så er sagt, så er der en åbenlys årsag til, at NATO og Rusland ser forskelligt på realiteterne. Det interessante er nemlig, hvis man vender landkortet med Ruslands hovedstad som centrum, og man samtidig inddrager Ruslands historie og kultur, som Rusland lægger til grund for bl.a. hævdvunden ret ud fra devisen (og sagt meget forenklet): Sådan er det bare! Egentlig giver det god mening...især, når man skal se på, hvordan russiske skibe skal komme ud på verdenshavene...
Forhenværende udenrigsminister Vugaudas Usackas
Forhenværene udenrigsminister Vugaudas Usackas adresserede, hvad de baltiske stater anser som sikkerhedsrisici i Nordsøregionen.
Paneldebat I
Kl. 1145 blev det så tid til at inddrage konferencegæsterne i den første af to paneldebatter med oplægsholderne. Det skete med direktør Kristian Fischer, DIIS, som moderator; og spørgelysten var stor...og der blev ikke lagt fingre imellem spørgsmål og svar. Bl.a. blev det til en dialog om de baltiske staters syn på Danmark; og hvad man kan forvente sig af Danmark og Danmarks allierede i forhold til den sikkerhedspolitiske situation i Baltikum. Hér skal det nævnes, at Danmark netop nu bidrager til NATO’s enhanced Forward Presence i Estland, ligesom Danmark har allokeret et F-16-bidrag til udførelsen af Baltic Air Policing-missionen i baltisk luftrum.
Generalløjtnant Horst-Heinrich Brauß
Efter en velfortjent frokost gav generalløjtnant Horst-Heinrich Brauß et ærligt oplæg om sit syn på tysk forsvar anno 2021...og frem...og ærligheden udeblev heller ikke under den efterfølgende spørgetid. Objektivt er Tysklands militære position interessant, idet der ikke sjældent stilles spørgsmålstegn ved de tyske forsvarskapaciteter netop nu. Der er dem, som ser kritisk på Bundeswehrs tilstand; og samtidig virker Bundeswehr som én af de mest integrerbare forsvarsstyrker henset til fx Die Deutsch-Französiche Brigade, som indgår i EU’s Eurokorps-struktur (der kan stilles til rådighed for NATO); I Deutsch-Niederländisches Corps, der indgår i NATO-strukturen som ét af de stående og deployerbare Rapidly Deployable Corps Headquarters - ganske som Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARCC) og NATO Headquarters Multinational Corps North East er det.
Generalmajor Ulrich Johan Hellebjerg, NATO Headquarters Multinational Corps North East
Generalløjtnant Horst-Heinrich Brauß blev efterfulgt af generalmajor Ulrich Johan Hellebjerg, der med NATO-øjne skulle forklare om NATO’s kommandostruktur og erfaringer med ikke mindst NATO’s enhanced Forward Presence-mission (klik her), der som følge af NATO-topmødet i Warszawa i 2016 blev etableret for at imødegå fjendtlig aggression som den, man havde set på Krimhalvøen og i Donbasregionen.
Selvom NATO Headquarters Multinational Corps North East er en NATO-enhed, så indgår der også et svensk og finsk styrkebidrag, hvilket sker inden for rammerne af Partnership for Peace-programmet (PfP-programme); og netop dét element gør, at snakken om et muligt fremtidigt svensk og finsk NATO-medlemskab ikke vil forstumme. Man skal hér huske, at Sverige og Finland siden 1994 har været en del af NATO’s PfP-programme - ligesom i øvrigt også Rusland - og som PfP-lande deltaget i bl.a. NATO’s Implementation Force og Stabilisation Force, der blev etableret som konsekvens af Dayton-fredsaftalen fra 1995, som skulle bringe Den jugoslaviske Borgerkrig til afslutning. PfP-programmet blev initieret i 1993/1994 som - if. præsident Bill Clinton - en mulig vej til senere NATO-medlemskab...som dog næppe har været tanken med Rusland...
Senior Fellow Ray Wojcik, Center for European Policy Analyses
Sidste oplægsholder var Senior Fellow Ray Wojcik - og det gav god mening, når oplægget drejede sig om det polske forsvar på vej mod 2035 - herunder med en analyse af de bånd, der bl.a. er til Danmark. Derudover blev der også redegjort for tanker om svensk og finsk engagement i Nordsøregionen.
Kunne Sverige og Finland være på vej ind i NATO. Det er landene nok næppe; men omvendt: Hvad skulle forhindre, at Sverige og Finland kunne ansøge om optagelse i forsvarspagten? Geografisk opfylder begge stater jo Atlantpagtens krav; men et NATO-medlemskab kræver mere en geografi, hvorfor det skal blive interessant at følge udviklingen i samarbejdet mellem Sverige og NATO (klik her) samt Finland og NATO (klik her).
Paneldebat II
Paneldebat II blev ledet af seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke, DIIS, idet paneldebatten havde særligt fokus på de forventninger, der måtte være til dansk forsvar på vej mod 2035, som dermed rækker længere ud i fremtiden end NATO 2030 (klik her).
Har Danmark en sikkerhedspolitisk rolle at spille i Baltikum og Nordsøregionen?
Skal man som konferencedeltager konkludere på Baltikum-konferencen, kan konklusionen alene blive, at Danmark så afgjort har en sikkerhedspolitisk rolle at spille i Baltikum og Nordsøregionen. Et dansk (militært) engagement og tilstedeværelse er med til at fastholde den stabilitet, der trods alt hersker i og omkring de tidligere sovjetstater og tidligere partnere i Warszawapagten - et område, der i dag er en del af NATO’s nordøstflanke. Danmark bidrager aktivt til NATO’s fremskudte forsvar, og derudover skal det ikke forglemmes, at Danmark derudover deltager i forskellige kapacitetsopbygningsprogrammer. Endelig viser Danmark også aktivt sin kapacitet - også på kommandoniveau, hvor Danmark, Polen og Tyskland skiftevis står i spidsen for NATO’s Multinational Corps North East, idet korpsledelsen p.t. består af korpskommandør generalløjtnant, ph.d. Sławomir Wojciechowski, Polen; næstkommanderende generalmajor Ulrich Johan Hellebjerg, Danmark; og stabschef brigadegeneral Wolf-Jürgen Stahl, Tyskland.
Er fjendebilledet uforandret? - eller opstod der i sensommeren 2021 et nyt eller i det mindste forandret fjendebillede for NATO’s medlemslande?
Stiller man dette spørgsmål til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, så er svaret ubetinget ”ja”:
»Med Talibans magtovertagelse og den efterfølgende tilbagetrækning fra Afghanistan ændredes det internationale sikkerhedsmiljø. Der er tale om drastiske forandringer, som kalder på øjeblikkeligt fokus på de nye trusler, som er rettet mod Danmark og Danmarks allierede...«,
udtaler Atlantsammenslutningens daglige leder; og derfor er han glad for, at han den 27. oktober 2021 i overværelse af forsvarsminister Trine Bramsen kan stå i spidsen for Atlantsammenslutningens årlige trusselskonference, der i år er henlagt til Svanemøllens Kaserne. På Trusselskonferencen 2021 vil ni repræsentanter fra NATO-medlemslandes ambassader i Danmark komme med deres syn på truslerne mod deres respektive lande, idet oplæggene vil blive efterfulgt af en paneldebat mellem fem danske politikere repræsenterende begge politiske fløje i Folketinget (klik her). Målet er til sidst at få afklaret, hvordan Danmark kan og skal forberede sig på tiden efter 20-års militær tilstedeværelse i Afghanistan.
Er man interesseret i at deltage i Trusselskonferencen 2021, er det fortsat muligt.
Der opkræves et deltagergebyr stort kr. 125,00, som vil blive opkrævet, når tilmelding er registreret.
Tilmelding skal ske online, jf. nedenfor.
Har man spørgsmål til Trusselskonferencen 2021, kan man med fordel rette disse til projektleder Julie Feldbæk Ranneries - gerne via e-mail julie@atlant.dk.
Den 20. oktober 2021 kl. 0858/nom
*) Virkeligheden har siden overhalet historien, idet relationerne mellem NATO og Rusland netop nu er på et historisk lavpunkt. Dette manifesteredes den 19. oktober 2021, da Rusland suspenderede sin diplomatiske mission til NATO, i hvilken forbindelse NATO-mission i Rusland vil blive lukket (klik her).