22. september 2021

Tyskland går til forbundsdagsvalg

Den 26. september 2021 går de tyske vælgere til stemmeurnerne for at vælge mindst 598 medlemmer til Forbundsdagen...idet det tyske valgsystem er så sindrigt anlagt, at Forbundsdagen i dag har 709 medlemmer. Forbundsdagen udgør sammen med Forbundsrådet den lovgivende forsamling i Tyskland. Det bliver et spændende og på sin egen måde både forudsigeligt og uforudsigeligt forbundsdagsvalg. Ét er dog sikkert: Tyskland får sin niende forbundskansler, idet forbundskansler Angela Merkel ikke genopstiller.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Et tysk valg i skæret af coronapandemien og de generelle økonomiske- og sikkerhedspolitiske udfordringer er i sig selv bemærkelsesværdigt, men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at den siddende forbundskansler ikke er en aktiv del af valget til Forbundsdagen. Det er imidlertid forbundskansler Angela Merkels egen beslutning; og det gør, at udfaldet af forbundsdagsvalget 2021 imødeses med største spænding. Atlantsammenslutningen følger det tyske valg, som kan få indvirkning også på dansk sikkerhedspolitik; og i den anledning udgives artiklen ”Det tyske forbundsdagsvalg 2021” (klik her) skrevet af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og stud.soc. Asger Bjerregaard Christiansen.

Atlantsammenslutningens daglige leder har som tysklandskender en særlig interesse i at kunne forudse, hvad der kommer til at ske efter forbundsdagsvalget 2021 - og til det har han kunnet gøre god brug af en af Atlantsammenslutningens nye praktikanter. Stud.soc. Asger Bjerregaard Christiansen studerer - ved siden af sit virke i Atlantsammenslutningen - ved University of Freiburg med Global Studies som studieretning. Begge vil sammen med det øvrige sekretariat følge forbundsdagsvalget 2021 tæt og i spænding, idet Atlantsammenslutningen allerede den 27. september 2021 vil være klar til at kunne analysere betydningen af valgudfaldet.

Den lovgivende forsamling i Tyskland

Forbundsdagen udgør ”underhuset”, mens Forbundsrådet udgør ”overhuset” i den lovgivende forsamling i Tyskland - en forbundsrepublik, der udgøres af 16 delstater med egne delstatsregeringer.


Forbundsdagen. Billedkreditering: Karlheinz Pape.

Forbundsdagen forestår udarbejdelsen af lovforslag og vedtager love, mens Forbundsrådet godkender love.

Mens medlemmerne af Forbundsdagen vælges direkte af vælgerne, vælges de 69 medlemmer af Forbundsrådet af delstaterne.

Medlemmerne af Forbundsdagen er samtidig medlemmer af Forbundsforsamlingen, som hvert femte år vælger Tysklands forbundspræsident - i dag Frank-Walter Steinmeier, der blev valgt som forbundspræsident i 2017. Forbundspræsidenten vælges således ikke af det tyske folk, hvilket siger en del om betydningen af forbundspræsidentembedet.

Faste fire-årige valgperioder med få undtagelser

Med hjemmel i den tyske forfatnings artikel 39 er Forbundsdagen valgt for en fire-årig periode. Undtagelsen hertil er, hvis Forbundsdagen opløses som følge af et konstruktivt mistillidsvotum til den siddende forbundskansler. Med andre ord: Falder den siddende forbundskansler, falder også Forbundsdagen. I dét tilfælde kan der udskrives nyvalg inden for 60 dage fra Forbundsdagens opløsning.

Forbundsdagsvalget 2021

Forbundsdagsvalget 2021 gennemføres ved valg i 299 valgkredse. Antallet af valgkredse skal efter planen i 2024 reduceres til 280 valgkredse.

Vælgertilslutning

Ved forbundsdagsvalget 2017 var valgprocenten 76,2%.


På gr. af de tyske partiers farverelationer blev der i 2018 talt om dannelsen af en Jamaica-koalition...på gr. af farvespillet med Jamaicas flag. Billedkreditering: Michael Schwarzenberger.

32,9% af stemmerne gik til unionspartierne - d.v.s. CDU/CSU - hvilket var det næstdårligste valg kun overgået af valgresultatet i 1949. Dengang blev det til 31,0%. Meget bedre gik det dog ikke for SPD, som fik sit dårligste valgresultat nogensinde med blot 20,5% af stemmerne. De store vindere ved forbundsdagsvalget 2017 blev AfD med 12,6% og FDP med 10,7%, som derved begge kom ind i Forbundsdagen (og over spærregrænsen på 5,0%). For AfD’s vedkommende blev det første gang, partiet fik sæde i Forbundsdagen. Die Linke og Bündnis 90/Die Grünen holdt nogenlunde deres valgresultat fra forbundsdagsvalget 2013.

Efter lange og træge regeringsforhandlinger blev den såkaldte store koalition mellem CDU/CSU og SDP den 14. marts 2018 en realitet.

De tyske partier

I artiklen ”Det tyske forbundsdagsvalg 2021” vil de store landsdækkende partier blive gennemgået; men man må ikke tro, at der alene er fem opstillingsberettigede partier til forbundsdagsvalget 2021. Hele 47 partier er registreret, hvoraf 40 partier er landsdækkende.

Ét af de mindre partier, som kun opstiller i én delstat, er Der Südschleswigsche Wählerverband (SSW), som kun opstiller i Schleswig-Holstein. SSW repræsenterer under landsformand Flemming Meyer det danske mindretal og nordfriserne i Sydschleswig. Det er første gang i flere end 60 år, at SSW deltager i et forbundsdagsvalg; og det er ikke umuligt, at SSW kommer ind i Forbundsdagen, idet SSW ikke er underlagt spærregrænsen på 5,0%.

Det skal bemærkes, at landsformand Flemming Meyer den 28. oktober 2021 besøger Fredericia Gymnasium, hvor Atlantsammenslutningen gennemfører sin årlige Underviserdag for Gymnasielærere (klik her), hvor SSW’s landsformand vil give sit bud på betydningen og følgerne af forbundsdagsvalget 2021.

Valgsystem og -metode

Når man i Danmark går til folketingsvalg, har man én stemme. I Tyskland har man to stemmer. Den ene stemme går direkte til en opstillet kandidat, mens den anden stemme går til et parti. Dette system har været anvendt siden 1953, idet man ønskede at imødegå partisplittelser...måske set i lyset af tiden før II Verdenskrig...

Udpegning af forbundskansler

En direkte følge af valget til Forbundsdagen bliver skabelsen af en ny forbundsregering, der, jf. den tyske forfatnings artikel 62, skal bestå af en forbundskansler og forbundsministre udnævnt af forbundskansleren.

Det er Forbundsdagens formand - p.t. dr. Wolfgang Schäuble - som formelt indstiller, hvem der skal være ny forbundskansler, idet den valgte forbundskansler efterfølgende tages i ed af Forbundsdagen.

Regeringsdannelse

Som overordnet rettesnor kan det forventes, at en ny tysk regering kan præsenteres ca. to måneder efter et forbundsdagsvalg. De store undtagelser hertil er forbundsdagsvalgene i 2013 og 2017, hvor det tog henholdsvis tre måneder og seks måneder at få sammensat en ny forbundsregering. Det går selvsagt noget nemmere, hvis et parti har absolut flertal...men det sker dog næppe ved forbundsdagsvalget 2021...

Forbundskansleren er en central figur i det tyske demokrati

Forbundskanslerens rolle i det tyske demokrati er stor, idet forbundskansleren er placeret som nummer tre i hierarkiet - efter forbundspræsidenten og formanden for Forbundsdagen. Dog skal det erindres, at Tyskland er en forbundsstat med delstater, der har deres egne parlamenter med stor beslutningsevne.

Der skal meget til for at vælte forbundskansleren. Der kræves et såkaldt konstruktivt mistillidsvotum, der skal følges op af en flertalsbeslutning i Forbundsdagen. Kun to gange i forbundsrepublikkens historie er en forbundskansler søgt væltet. Første gang var i 1972, hvor forbundskansler Willy Brandt blev søgt væltet, men uden held. Anden gang var i 1982, hvor forbundskansler Helmut Schmidt blev afsat til fordel for forbundskansler Helmut Kohl. 1982-anledningen skal bl.a. findes i problemstillingen om NATO’s dobbeltbeslutning, som (Vest-) Tyskland var blevet en meget central del af.

NATO og forbundsdagsvalget 2021

NATO er ikke det centrale omdrejningspunkt for forbundsdagsvalget 2021; men NATO har dog betydning. Skal Tyskland fortsat være med i NATO, som (Vest-) Tyskland har været det siden 9. maj 1955? Skal Tyskland være aktiv eller passiv i NATO-sammenhæng; eller skal man koncentrere sig mere om FN- og EU-indsatser? - eller skal man sadle helt om og i stedet rette opmærksomheden på et sikkerhedspolitisk samarbejde med Rusland?

NATO har betydning for forbundsdagsvalget 2021; og forbundsdagsvalget 2021 har sikkert også betydning for NATO og dermed også Danmark. Derfor bliver den 26. september 2021 (og dagene derpå) også vigtige for Danmark i forhold til fremtidens danske sikkerhedspolitik. Derfor følger generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe sammen med sin faste stab det tyske valg intenst, således at Atlantsammenslutningen kan analysere på udfaldet af forbundsdagsvalget 2021.

Hvad udfaldet af forbundsdagsvalget 2021 bliver, det vides i den kommende uge. Sikkert er det dog, at forbundskansleren ikke hedder Angela Merkel. Alt andet er p.t. ubekendt...

Den 22. september 2021 kl. 0801/nom

 

Særligt for pressen

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står til rådighed for pressen i tilfælde af spørgsmål om forbundsdagsvalget 2021. Atlantsammenslutningens daglige leder stiller op til online- og telefoninterview, men det er også muligt at få generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe til at stille op til fysisk debat og analyse. Ønsker pressen kontakt til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe bedes man kontakte sekretariatschef Niels-Ole Mannerup via e-mail nioma@atlant.dk, som vil formidle kontakten.