23. marts 2022

Tanker og forventninger forud for NATO-topmødet den 24. marts 2022

Den 23. marts 2022 - dagen før det ekstraordinære NATO-topmøde, i hvilket statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) deltager - deltog sekretariatschef Niels-Ole Mannerup i en spørgesession med den amerikanske ambassadør til NATO - Julianne Smith - hvor hun i en samtale med Nick Schifrin, Atlantic Council (Atlantsammenslutningens amerikanske søsterorganisation), bl.a. talte om den øjeblikkelige situation i Ukraine samt om tanker og forventninger til det kommende NATO-topmøde.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Kl. 1430 kan man læse de første medierapporter om, at NATO har besluttet at forstærke sin sydøstlige flanke med fire kampgrupper (klik her for at få NATO’s officielle tilkendegivelse). Konkret drejer det sig om en NATO-tilstedeværelse i Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Rumænien. Ambassadør Julianne Smith kunne bekræfte NATO-beslutningen, men omvendt kunne hun ikke - eller også ville hun ikke - kommentere på, hvordan strukturen i kampgrupperne vil blive - herunder, hvem der vil skulle bidrage med militære enheder. Dog kunne hun afvise, at der (alene) skulle være tale om nationale enheder, der ”nu” skal under NATO-kommando; og derfor kan der sikkert allerede nu spekuleres i, hvorvidt Danmark vil skulle bidrage med militære enheder til NATO’s sydøstlige flanke.

Julianne Smith,
USA's ambassadør til NATO

Nick Shifrin bemærkede i denne forbindelse, at bl.a. Polen har talt om, at NATO hér-og-nu skulle bidrage med en fredsbevarende mission til Ukraine (klik her). Ambassadør Julianne Smith svarede hertil, at det, der netop nu kendetegner NATO, er, at der er åbenhed og dialog alle 30 NATO-medlemslande imellem. Derfor var det ikke på sin plads at afvise den polske idé om en fredsbevarende mission til Ukraine, men omvendt slog den amerikanske repræsentant ved NATO fast, at amerikanske militære enheder ikke kommer til at sætte deres fod på ukrainsk grund.

Hvorvidt de fire nye kampgrupper skal være af længerevarende eller permanent karakter, er et godt spørgsmål, som Rusland har svaret på. Hvis Rusland trækker sig ud af Ukraine, vil behovet for den fremskudte NATO-tilstedeværelse blive mindre, men det kan omvendt ikke afvises, at udstationeringen af NATO-soldater kan blive permanent.

Morgendagens NATO-topmøde er - sædvanen tro - ikke åben for pressen. Derfor vil man skulle afvente udmeldingerne, som forventes at være klar senere på dagen. Det gælder også i forhold til, hvad præsident Volodymyr Zelenskyj vil sige til NATO’s stats- og regeringsledere, idet præsident Volodymyr Zelenskyj via videolink vil tale på NATO-topmødet. Det må forventes, at han vil gentage ønsket om en No Fly Zone i regi af NATO, men et sådant ønske vil, if. ambassadør Julianne Smith, ikke blive imødekommet. NATO skal ikke blive en del af krigen.

Ambassadør Julianne Smith understregede, at NATO-medlemslandene yder stor støtte - ikke mindst, når det gælder luftforsvarssystemer. Når dét så er sagt, må det anerkendes, at det russiske S-300-luftforsvarssystem (i NATO-terminologi SA-10 Grumble) virker.


S-300-luftforsvarssystemet i russisk udgave.

Noget andet, som virker, er hele støtteprocessen til Ukraine. Således gav ambassadør Julianne Smith udtryk for, at de, der kan levere, leverer, og at det fungerer - også, når enkelte NATO-medlemslande ikke ønsker at være åbne om deres våbenleverancer. Det gælder bl.a. Norge og Tyskland, hvis våbenstøttepolitik på gr. af ukrainekrisen har ændret sig, men våbenstøttepolitikken er fortsat et nationalt ømtåleligt emne i netop Norge og Tyskland, og det må respekteres.

I forhold til Polens tanker om at levere MIG-29 Fulcrum-kampfly til Ukraine gjorde ambassadør Julianne Smith det klart, at NATO ikke har noget ønske om, at leveringen skal iværksættes. Omvendt er det Polens suveræne beslutning, om Polen vil levere kampfly til Ukraine. Dog er det USA’s vurdering, at det ikke nødvendigvis giver mening blot at levere kampfly, hvis ikke også man kan stille piloter, brændstof o.a. logistik til rådighed.


MIG-29 Fulcrum, som Polen har tilbudt til Ukraine.

Nick Shifrin spurgte i fortsættelse af ovenst., om man i NATO-kredse kunne frygte for, at Rusland kunne finde på at angribe våbenlagre og lign. i fx Polen, når alle ved, at de pågældende våbenlagre rummer våben, hvis slutdestination er Ukraine. Hertil svaredes kort og kontant: Alt tages i betragtning! Det samme gælder også frygten for Ruslands mulige anvendelse af atomvåben, biologiske våben og kemiske våben. Hér roste ambassadør Julianne Smit NATO-medlemslandene for den vidensdeling af efterretninger, som netop nu pågår NATO-medlemslandene imellem, hvilket er med til at skabe et relativt klart billede af, hvad der sker, og hvad man kan forvente vil ske.

Der er grund til i spænding at afvente NATO-topmødet i morgen, idet ambassadør Julianne Smith afslutningsvis gav udtryk for, at der kunne forventes en udmelding om NATO’s samarbejde med bl.a. Bosnien-Hercegovina, Georgien og Moldova. Ambassadør Julianne Smith sagde ikke, at de pågældende lande står til at blive optaget i NATO, men andre muligheder for samarbejde med NATO eksisterer...

I morgen vil generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe atter følge udviklingen i NATO og være klar med analyser, når de første tilkendegivelser fra NATO-topmødet er tilgængelige. Vanen tro stiller Atlantsammenslutningens daglige leder altid op til interview eller til forklarende analyser - og alt andet lige med kort varsel. Grundet en i denne tid ekstraordinær mødekalender anbefales det, at man foruden kontakt til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk sender en kopi til sekretariatschef Niels-Ole Mannerup via e-mail nioma@atlant.dk med angivelse af spørgsmål eller problemstillinger, som ønskes taget under behandling.

Den 23. marts 2022 kl. 1723/nom