29. januar 2022

Forfatningsændringer i Belarus kan bane vejen for ændrede militære trusler i ly af Den kollektive Sikkerhedspagt

Den 20. januar 2022 udsendte Belarus’ præsident Aleksandr Lukashenko sit præsidentielle dekret nr. 14, hvorved det blev bekendtgjort, at der den 27. februar 2022 gennemføres folkeafstemning om ændring af Belarus’ forfatning. Forslaget til forfatningsændringer indeholder flere fordele for landets siddende præsident; og samtidig skal der gøres op med Belarus’ neutralitetsprincip og antiatomvåbenpolitik. Med tanke på, at Belarus er den ene part i Unionsstaten Rusland og Belarus - Союзное государство - kan de foreslåede forfatningsændringer for Belarus få seriøs sikkerhedspolitisk betydning for bl.a. NATO-medlemslandene Letland, Litauen og Polen samt ikke-NATO-medlemslandet Ukraine, idet der efter den 9. marts 2022 kan komme til at stå russiske atomvåben som fx SS29-raketter i Belarus - og dermed på grænsen til flere NATO-lande. Derved kan en helt ny dimension i den i forvejen anspændte sikkerhedspolitiske situation med ukrainekrisen i centrum blive en realitet...blot 981 km fra København...

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Belarus’ forfatning daterer sig tilbage til den 15. marts 1994; og en vigtig bestemmelse af international og sikkerhedspolitisk betydning findes i artikel 18, som foreskriver, at Belarus skal tilstræbe at være neutral og atomvåbenfri:

Belarus’ forfatning
(i uddrag)

Article 18

In its foreign policy the Republic of Belarus shall proceed from the principles of equality of states, non-use of force or threat of force, inviolability of frontiers, peaceful settlement of disputes, non-interference in internal affairs and other generally recognised principles and norms of the international law.

The Republic of Belarus aims at making its territory a nuclear-free zone, and the state-neutral.

I et opslag den 19. januar 2022 på Facebook kalder ruslandsekspert, lektor Claus Mathiesen - der tidligere har været udsendt til den danske ambassade i Kiev som forsvarsattaché - den nuværende neutralitetsbestemmelse i Belarus’ forfatning for

»...illusorisk, idet Belarus er medlem af den russiske Nato-lignende alliance Den Kollektive Sikkerhedsaftaleorganisation. Også Unionsstaten har en nu stærk militær søjle.«

Neutralitetsillusionen skal således ses i unionsstatsforholdet mellem Rusland og Belarus samt medlemskabet af Организация Договора о коллективной безопасности, der kan oversættes til Den kollektive Sikkerhedstraktats Organisation...eller måske på mere mundret dansk: Den kollektive Sikkerhedspagt, som der i denne artikel vil være fokus på.


Belarus’ præsident Aleksandr Lukashenkos præsidentielle dekret nr. 14, som bestemmer, at der skal være folkeafstemning om ændring af Belarus' forfatning, hvorved der gøres op med Belarus' neutralitetsprincip m.m.

Den kollektive Sikkerhedspagt

I hverdagsbilledet er det næppe mange, som tænker specielt på Den kollektive Sikkerhedspagt og dens sikkerhedspolitiske betydning. Der er dog grund til ikke at ignorere Den kollektive Sikkerhedspagt, for den kan på sigt vise sig at få (større og større) betydning...ikke mindst efter folkeafstemningen den 27. februar 2022 i Belarus, jf. det 14. præsidentielle dekret (klik her).


Den kollektive Sikkerhedspagt fællesflag.

Den kollektive Sikkerhedspagt blev i regi af SNG - Fællesskabet af uafhængige Stater - som dengang bestod af Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan - oprettet den 15. maj 1992, da Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan i Usbekistans hovedstad underskrev den traktattekst, der også kendes som Tasjkent-traktaten. I 1994 kom så også Aserbajdsjan, Belarus og Georgien til.

I Den kollektive Sikkerhedspagts grundtekst (klik her) står der, at medlemmerne i størst muligt omfang skal afstå fra at anvende militær magt eller true med at anvende militær magt.

Samtidig blev det understreget, at et medlem af Den kollektive Sikkerhedspagt ikke kan blive optaget i - eller kan lade sig optage i - en anden militæralliance.

Frem til 2002 har Den kollektive Sikkerhedspagt primært politisk betydning, men i netop 2002 kom Den kollektive Sikkerhedspagt til at fremstå som en militæralliance.

Medlemskredsen bag Den kollektive Sikkerhedspagt...og de mulige aspiranter

Siden oprettelsen af Den kollektive Sikkerhedspagt har medlemskredsen ændret sig. I 1999 forlod Aserbajdsjan og Georgien samarbejdet; og i både 1999 og i 2012 forlod Usbekistan samarbejdet. Til gengæld er Serbien kommet til som observatør, hvilket skete i 2013 - en beslutning, der måske kan få betydning for Serbiens mulige optagelse i EU (Serbien ansøgte i 2009 om EU-medlemskab, og den 1. marts 2012 tildelte Det europæiske Råd Serbien status som kandidatland, idet 22 ud af i alt 35 forhandlingskapitler forud for optagelsen i EU er åbnet...med foreløbig kun to kapitler afsluttet (klik her).

Afghanistan - i form af Den islamiske Republik Afghanistan - har været observatør i Den kollektive Sikkerhedspagt, men med Talibans generhvervelse af magten - og etableringen i 2021 af Det islamiske Emirat Afghanistan - er den afghanske observatørstatus ophævet.

Der har været spekuleret i, om Iran kunne ende med at blive optaget i Den kollektive Sikkerhedspagt. Spekulationerne blev aktuelle, da den tidligere den tidligere generalsekretær for Den kollektive Sikkerhedspagt, Nikolai Bordyuzha, tilbage i 2007 gjorde gældende, at man ville tage en iransk optagelsesbegæring under behandling (klik her). Dette er dog ikke sket endnu; men omvendt er det bemærkelsesværdigt at notere sig, at Rusland og Iran sammen med Kina netop har gennemføre flådeøvelsen CHIRU-2Q22, så måske kan der en dag blive noget om snakken...

Den kollektive Sikkerhedspagt som forsvarsalliance og som fredsbevarende organisation

Det er værd at bemærke, at Den kollektive Sikkerhedspagt har erklæret, at den (lige som fx Den afrikanske Union og EU) har som målsætning at kunne deployere fredsbevarende styrker i FN-betydningen af fredsbevarende styrker - med eller uden FN-mandat, idet deployering af fredsbevarende styrker inden for Den kollektive Sikkerhedspagts geografiske medlemsområde ikke vil kræve FN-mandat; og det er så netop, hvad man så i forbindelse med bl.a. Ruslands deployering af militære enheder til Kasakhstan i forbindelse med optøjerne dér, som tog fart den 5. januar 2022 (klik her).

Den kollektive Sikkerhedspagt ønsker at blive set som en forsvarsalliance, der - ganske tankevækkende og kuriøst - tager cybertruslen seriøs; og i 2017 blev

»...measures to counter information technology crimes (...) including establishing a Cyber Shield system...«

som et ganske specifikt element vedtaget.

Derudover har Den kollektive Sikkerhedspagt etableret en fælles hurtig-deployerbar-reaktionsstyrke - Коллективные силы оперативного реагирования (КСОР = KSOR) - bestående af militære enheder fra Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Rusland og Tadsjikistan.

Frem til nu har den militære indsats fra reaktionsstyrken KSOR’s side været koncentreret på Asien, men der er intet, som foreskriver, at man ikke kan koncentrere sin indsats også på Europa. Bl.a. er der objektivt intet, der forbyder etableringen af militærbaser i Den kollektive Sikkerhedspagts geografiske medlemsområde, så længe der er enighed derom blandt sikkerhedspagtens medlemslande.

P.t. indgår der i KSOR enheder fra bl.a. Ruslands luftbårne styrker - Воздушно-десантные войска России - samt enheder fra Belarus’ special(operations)styrker - også kendt som Belarus’ Spetsnaz-styrker.

Den kollektive Sikkerhedspagt i størrelse contra NATO i størrelse

If. International Institute for Strategic Studies’ 2018-udgave af ”The Military Balance” vurderes det, at Den kollektive Sikkerhedspagt kan mønstre en stående militærstyrke på over 1,0 mio. soldater, mens der med reserve- og paramilitære enheder kan mønstres en samlet styrke på over 4,5 mio. soldater. Til sammenligning kan NATO mønstre over 3,5 mio. soldater (klik her).

Belarus’ særlige rolle i Europa...som sanktionspolitikkens holdeplads

Mens NATO spiller en mere eller mindre selvvalgt rolle i ukrainekrisen, er det i forhold til udviklingen i Belarus EU, der spiller den afgørende rolle - ikke mindst henset til sanktionspolitikken rettet mod Belarus - en sanktionspolitik, der ikke kan forventes at blive løftet efter folkeafstemningen den 27. februar 2022.

De af præsident Aleksandr Lukashenko foreslåede forfatningsændring får næppe EU til at ændre sin sanktionspolitik rettet mod Belarus. Foruden ændringen i neutralitetsprincippet og antiatomvåbenpolitikken vil præsident Aleksandr Lukashenko efter folkeafstemningen kunne se frem til at sidde som Belarus’ statsoverhoved frem til 2035 (hvor han vil være 80 år gammel), ligesom han kan se frem til immunitet i forhold til retsforfølgelse. Afhængig af den juridiske fortolkning af Belarus’ opdaterede forfatning kan præsident Aleksandr Lukashenko måske endda sidde længere end til 2035...

If. Rusland må NATO ikke udvide mod øst, men må Rusland godt udvide mod vest?

Rusland har over for NATO (og USA) klart tilkendegivet, at man ikke ønsker, at NATO ”udvider” mod øst...eller rettere komme nærmere Ruslands grænser...og at man ønsker sikkerhed for, at NATO-raketter ikke får forkortet deres flyvetid til bl.a. den russiske hovedstad, hvilket vil være tilfældet ved en given opstilling i fx Ukraine, skulle Ukraine blive optaget i NATO. Om færre end to måneder kan det modsatte vise sig at blive tilfældet...at russiske interkontinentale ballistiske missiler af typen SS29 (i Rusland kendt som RS-24 Yars) kan blive opstillet langs grænsen til Letland, Litauen og Polen...og dermed også true Danmark...

Blot en tanke: Hvis en SS29-raket blev opstillet i Minsk, Belarus, ville den teknisk set kunne blive bragt til detonation over København efter ±145 sekunders flyvning... Afstanden fra Belarus’ hovedstad til Danmarks hovedstad er 981 km...og selvfølgelig tager det tid for SS29-raketten at nå sin maksimale hastighed på 24.500 km/t, men om flyvetiden fra Minsk til København er 3 min. eller 10 min. eller for den sags skyld 30 min. med en fragt på op til 10 atomsprænghoveder, der har deres individuelle mål, gør nok ikke den helt store forskel for Danmarks muligheder for at kunne overleve et atomangreb.

Den ændrede varslingstid for Danmark i forhold et direkte angreb fra bl.a. Rusland var i øvrigt noget af det, som forsvarschef general Flemming Lentfer kom ind på som en afgørende ny-faktor under fællesinterviewet i DR med forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.dem.). DR-interviewet er nærmere omtalt i artiklen ”Semper Paratus - for fædrelandets forsvar” (klik her).

Det kan godt være, at præsident Vladimir Putin har krav til NATO og til USA, men måske disse krav skulle imødegås af modkrav fremsat af henholdsvis generalsekretær Jens Stoltenberg og præsident Joe Biden for at sikre, at fred i vores tid med et liv uden frygt ikke er en umulighed...

Den 29. januar 2022 kl. 1014/nom