Folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold

Den 24. februar 2022 invaderede russiske militære enheder Ukraine, og dermed blev den europæiske sikkerhed udfordret og truet. Det gælder også Danmarks sikkerhed; og i den anledning følte regeringen samt partierne Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Venstre behov for indgåelse af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (klik her). Aftalepartierne blev således enige om, at der skal iværksættes en række tiltag for derved at styrke det danske forsvarsberedskab og mulighederne for at manøvrere i den nye sikkerhedspolitiske situation.

Blandt tiltagene, som skal styrke Danmarks sikkerhedspositur, er anbefalingen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold, som skal ses i lyset af nye krav til udviklingen af en europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik med Danmark som aktiv deltager. Derfor er det besluttet, at der den 1. juni 2022 afholdes folkeafstemning om afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold.

If. Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (klik her) afholdes folkeafstemningen i henhold til særlig lov efter bestemmelserne i grundlovens § 42, stk. 6, 2. punktum, jf. § 19 (klik her).

Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar samt udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, som skal skabe det retlige grundlag for afholdelse af folkeafstemningen, er den 30. marts 2022 sendt i offentlig høring den 30. marts 2022, og det forventes, at lovforslagene primo maj 2022 fremsættes i Folketinget.

Det danske EU-forsvarsforbehold betyder i sin enkelthed, at Danmark ikke deltager, når de øvrige EU-medlemslande træffer beslutninger på forsvarsområdet. Dette er nærmere slået fast i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (klik her), der er knyttet til EU-traktaten (klik her) og EUF-traktaten (klik her).

Folketinget har den 13. februar 2017 udgivet pjecen ”Folkeafstemninger” (klik her), som forklarer nærmere om begrebet folkeafstemning contra fx folketingsvalg. Af ”Folkeafstemninger” fremgår det, at det således er niende gang, der skal være folkeafstemning med relation til EU-samarbejdet.

For at klæde danskerne godt på forud for folkeafstemningen, har Udenrigsministeriet etableret hjemmesiden www.1juni.dk, som bl.a. informerer om, hvad der skal stemmes om; hvordan der stemmes; og hvad Folketingets partiers holdninger til det danske EU-forsvarsforbehold er.

Derudover har Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i fællesskab udgivet redegørelsen ”EU’s Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Samarbejde og det danske Forsvarsforbehold” (klik her).

Selvom Atlantsammenslutningens virke er kendt for at være forankret i NATO-samarbejdet, så følger det af Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark § 3, at Atlantsammenslutningen gennem folkeoplysning også skal viderebringe viden og forståelse for den sikkerhedspolitiske udvikling inden for bl.a. EU. Derfor følger Atlantsammenslutningen på nærmeste hold folkeafstemningen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold, ligesom man på anden vis er aktivt engageret i forskellige aktiviteter med relation til folkeafstemningen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold. Det gælder fx, når generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe deltager i Udenrigsministeriets dialogmøder, som er henlagt til Eigtveds Pakhus. Det tredie og foreløbig sidste dialogmøde finder sted den 25. april 2022 kl. 1030-1215, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod på ny vil være flankeret af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.

Den 9. maj 2022 (på Europadagen) gennemførte Atlantsammenslutningen med økonomisk støtte fra Europanævnet en konference om dansk og europæisk forsvar i EU og NATO hvor udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov var blandt oplægsholderne. Øvrige oplægsholdere var (i alfabetisk række følge):

  • Underdirektør Anders Ladefoged, Dansk Industri.
  • Professor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet.
  • Senioranalytiker Jacob Kaarsbo, Tænketanken EUROPA.
  • Lektor, ph.d. Jens Ladefoged Mortensen, Københavns Universitet.
  • Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen.
  • International og EU-chef Lasse Hamilton Heidemann, Dansk Erhverv.
  • Næstformand Mads Samsing, HK Danmark.

Derudover vil Atlantsammenslutningen frem til folkeafstemningen den 1. juni 2022 udgive en række videoer, som belyser særskilte problemstillinger i forhold til EU’s sikkerhedspolitiske dimension - bl.a. i forhold til USA og NATO. Nærmere information om videoerne, som produceres med økonomiske støtte fra Europanævnet, kan fås ved at kontakte kommunikationskonsulent Kirstine Ottesen via e-mail ottesen@atlant.dk.

Spørgsmål om Atlantsammenslutningens syn på betydningen af folkeafstemningen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold m.m. bedes rettet direkte til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk, idet Atlantsammenslutningens daglige leder i det omfang, det er muligt, gerne stiller op til dialog og debat, analyser samt interviews.

Derudover besøger Atlantsammenslutningens daglige leder gerne universiteter, gymnasier og dermed ligestillede samt virksomheder, foreninger, biblioteker m.fl. for at give et sikkerhedspolitisk foredrag om bl.a. den aktuelle sikkerhedspolitiske situation med Danmark i centrum.

Den 11. maj 2022 kl. 0758/nom