19. marts 2021

Håndtegn med stærke politiske og menneskelige budskaber anvendes af demonstranter i Myanmar

I Asien samler demonstranter sig i kampen for opnåelse af demokrati efter nye normer i en tid, hvor magthaverne selv sværger til demokrati...deres demokrati... Det sker i form af folkelige protester rettet mod magthaverne, som ikke er sene til at slå ned på dem, som protesterer. Det rejser uvilkårligt spørgsmålene, om protesterne kan fortsætte for at indfri demonstranternes målsætning om fred og frihed; og om protesterne vil kunne sprede sig til hele det asiatiske kontinent...et forår à la Det arabiske Forår 2010-2011... Svaret vil blæse i vinden, men frygten for tab af menneskeliv er reel, for de prodemokratiske kræfter har kampvilje...endnu... Derfor det bl.a. vigtigt at følge udviklingen i Myanmar, hvor de folkelige protester ser ud til at fortsætte.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup (efter inspiration og oplæg fra praktikant Martin Bargmann)

Udenrigsministeriet fraråder rejser til alle lande, der er markeret med rød. Årsagen er covid-19-krisen; men den 8. marts 2021 opdaterede Udenrigsministeriet sin rejsevejledning til Myanmar (klik her) på flg. vis:

»Militæret har taget kontrol over Myanmar og har arresteret regeringsledere og civile ledere.

Hvis du er i Myanmar og din tilstedeværelse ikke er strengt påkrævet, bør du overveje at forlade landet, mens det stadig er muligt med kommercielle fly.«

Danmark har ikke forbudt sine statsborgere at rejse til Myanmar, men situationen i Myanmar er kritisk, og generelt må man forstå Udenrigsministeriets rejsevejledning sådan, at ophold i Myanmar er forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici, som gør, at man bør tænke sig om, inden man både rejser til og færdes i Myanmar.

Det er ikke første gang i Myanmars historie, at en militærjunta leder landet; men den hårdhed, med hvilken militærjuntaen denne gang leder Myanmar, kan umiddelbart synes uden lige. Skal det vare sådan i det år, den militære undtagelsestilstand if. militærjuntaens beslutning skal gælde, eller vil man se folkelige protester, som vil ændre på den nuværende situation i Myanmar?

Vinter bliver til forår...måske...

Den 1. februar 2021 tiltrådte Martin Bargmann - sammen med fire øvrige studerende - Atlantsammenslutningen for at begynde et halvt års praktikantforløb. Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der er faglig ansvarlig for praktikanterne, påbegyndte straks at aktivere praktikanterne med forskellige opgaver, der langt hen ad vejen afspejler praktikanternes interesser og tidsmæssige placering i de respektive studieforløb.

For Martin Bargmanns vedkommende var det naturligt at arbejde med Asien og ikke mindst Myanmar - forbundsstaten med syv regioner og syv delstater, der er centralt placeret mellem Kina i nordøst; Laos i øst; Thailand i sydøst; samt Bangladesh og Indien i vest.


Forsvarschef seniorgeneral Min Aung Hlaing - Myanmars nuværende leder.

Den 1. februar 2021 skulle dog vise sig at være mere end en skelsættende dato for Martin Bargmann. Det var nemlig samtidig dagen, hvor premierminister Aung Sang Suu Kyi blev arresteret, og demokratiet i Myanmar blev sat på pause. Regeringsmagten blev således overtaget af seniorgeneral Min Aung Hlaing, som er en notorisk figur på Myanmars politiske scene. Således var han frem til militærkuppet formand for Statsadministrationens Råd, hvilket langt hen ad vejen er at ligestille med funktionen som regeringschef - trods Aung Sang Suu Kyis position som premierminister.


Aage Krarup Nielsen var en dansk skibslæge og rejseskribent; og i 1958 skrev han ”De gyldne Pagoders* Land” - en personlig rejseberetning fra Myanmar, da Myanmar hed Burma. Rejseberetningen omhandlede et skønt og charmerende land og dets smilende og sorgløse befolkning, der er gæstfri og elskværdig. Sådan ønsker magthaverne i Myanmar fortsat gerne, at Myanmar skal fremstå, men virkeligheden er en ganske anden.

Efterfølgende har protesterne mod militærjuntaen være talrige; og spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske i Myanmar. Militærjuntaen har lovet, at den militære undtagelsestilstand kun skal vare i ét år. Vil det løfte blive indfriet? Bliver Myanmar skueplads for et langt større magtspil udkæmpet af stormagter, hvor Rusland og Kina synes ikke at gå imod militærjuntaen og dens arbejde? Vil befolkningen i Myanmars sult efter fred, frihed og demokrati blive så gennemført, at det store asiatiske dødsspil reelt først lige er begyndt?

Vinter bliver til forår, men hvor foråret i Danmark præges af alverdens farvespil, vil foråret i Myanmar måske blive præget af blodets røde farve...

Et flow af protester, der snart har varet i et årti

Uroen ulmer i Asien, selv om det udadtil kan virke som om, magthaverne er i kontrol. Samtidig kan man få indtrykket af, at uroen i Asien aldrig rigtig bliver et praktisk problem for fx Europa. Er det monstro afstanden mellem Europa og Asien, der er for stor - selv om de historiske relationer mellem Europa og Asien ikke lader sig fornægte? Myanmar - dengang som Burma - var frem til 1948 en del af det britiske imperium, og frem til 1997 var Hongkong en britisk kronkoloni. Er døren til fortiden hermetisk lukket, eller vil en humanitær krise for demokratiet i Asien være Europa og resten af verdenen vedkommende?

De prodemokratiske protestbevægelser er aktive over alt i Asien - også under coronopandemien, hvor man ikke lader sig kue af covid-19-restriktioner. For de prodemokratiske protestbevægelser er det vigtigt, at synspunkterne kommer frem, for kun derved kan de vise omverdenen, at der er udfordringer for demokratierne i Asien.

If. Martin Bargmann er det lige tidligt nok at kunne fastslå, hvorvidt der er tale om en samlet protestbølge, som ruller ind over Asien. Han ser dog strømninger og elementer i protesterne, som går igen fra land-til-land. Det gælder bl.a. demonstranternes anvendelse af tre-finger-tegnet, som måske er mest kendt fra ”Hunger Games”-filmene - bl.a. "Catching Fire".


Screendump af BBC’ hjemmeside, bbc.com (klik her for at læse artiklen ”Myanmar coup: The young rebels risking their lives for the future”).

En stille protest med gigantisk lyd

Som politisk protesttegn blev tre-finger-tegnet set første gang i 2013. Det skete, da den phillippinske demokratiforkæmper Miriam Defensor Santiago anvendte tre-finger-tegnet under en kritisk tale rettet mod det daværende regime i Phillippinerne. Det skulle dog blive statskuppet i Thailand i 2014, der for alvor gjorde tre-finger-tegnet kendt som politisk protesttegn. Herom siger Martin Bargmann:

»I løbet af de seneste uger har medierne haft enormt fokus på de igangværende protester i Myanmar mod det militære kup. Når demonstranterne mødes og protesterer mod kuppet, sker det tit i form af et håndtegn, hvor tre fingre samles og løftes...lidt på samme vis som den romerske Ave Cæsar-hilsen... Tre-finger-tegnet kendes bedst fra de populære dystopiske film ”Hunger Games”, hvor hovedpersonen bekæmper et autoritært regime. Spørgsmålet er dog, om kampen mod autoritære regimer i Asien kan samle de prodemokratiske kræfter over landegrænserne. Da demonstranter i Hongkong viste sig den 1. marts 2021, var det under samme tre-finger-tegn for derved at støtte 47 prodemokratiske aktivister, som var fængslet og skulle fremstilles for en dommer. Håndtegnet er dog ikke opfundet i Hongkong. Tre-finger-tegnet blev allerede set anvendt i Thailand i 2014, hvor demonstranter protesterede mod militærkuppet der. Demonstranterne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med militærkuppet, og de viste tre-finger-tegnet som et symbol på deres kamp for demokratiet. Derved blev håndtegnet til det uofficielle symbol på modstand mod militærkuppet i Thailand - et symbol, det militære styre siden gjorde strafbart at anvende. Brugen af tre-finger-tegnet hørte af naturlige årsager op; men da det militære styre i 2019 i forbindelse med det første valg i Thailand efter militærkuppet bl.a. opløste det pro-demokratiske parti Future Forward Party (FFP), tog demonstrationerne atter fart - igen med anvendelsen af tre-finger-tegnet.«

Bliver fiktionens verden til virkelighed?

Tre-finger-tegnet og dets anvendelse af de prodemokratiske kræfter i Asien finder angiveligt inspiration i Suzanne Collins’ bøger ”The Hunger Games Trilogy” (2008-2010), der på dansk fik titlen ”Dødsspillet”.

Suzanne Collins forklarer gennem ”Hunger Games”-filmens hovedperson, Katniss Everdeen, tre-finger-tegnet på flg. måde:

»It is an old and rarely used gesture of our district, occasionally seen at funerals. It means thanks, it means admiration, it means goodbye to someone you love…«.

Der er således tale om en hilsen anvendt af befolkningen i Distrikt 12, når man ønsker at vise beundring, taknemmelighed og i respekt siger farvel til den eller dem, man elsker.

Til forskel fra saluto romano - den romerske hilsen, som benyttedes i Romerriget, og som senere blev antaget af de italienske fascister og de tyske nazister - gøres tre-finger-tegnet med venstre hånd.

Prodemokratiske kræfter kæmper deres egen kamp for deres demokratiopfattelse

Respekt er næppe det, der skal netop nu skal lægges i anvendelsen af tre-finger-tegnet, når det anvendes af de prodemokratiske kræfter i Asien...snarere tværtimod...

Prodemokratiske kræfter kæmper deres egen kamp for deres demokratiopfattelse, men hvordan bliver udviklingen? Hvordan skal det hele ende?

If. Martin Bargmann er alt i spil, og måske situationen i ”Hunger Games”-landet Panem slet ikke så fiktiv endda, hvilket i sig selv er en skræmmende tankegang.

I ”Hunger Games”-universet gælder det om at slå ihjel, før man selv bliver slået ihjel, idet kun vinderen af Dødsspillet kommer til at opleve et liv i rigdom. Hertil siger Martin Bargmann:

»Kuppet i Myanmar pustede til de adskillige prodemokratiske bevægelser rundtomkring i Asien. Demonstranter viste sig på gaden i Hongkong og Thailands hovedstad Bangkok for at vise deres støtte til demonstranterne i Myanmar. Alle tre bevægelser forbandt sig via tre-finger-tegnet. Er vi dermed vidne til begyndelsen på Det asiatiske Forår eller blot endnu en bølge af voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter i Asien?«

Martin Bargmanns afsluttende spørgsmål står p.t. ubesvaret hen; men til forskel fra fiktionens verden, hvor en Happy End som oftest er skrevet direkte ind i manuskriptet som et krav fra producenternes side, så er der ingen garanti for en Happy End i fx Myanmar efter militærjuntaens magtovertagelse.

Kompleksiteten er gennemført; og det er ikke til at sige, om udviklingen går i den ene eller den anden retning...og hvad så? Skal der reageres derpå? Skal den vestlige verden reagere? - eller skal fx Europa i første omgang nøjes med at afvente udviklingen i Myanmar, Thailand, Hongkong m.fl.?

Skal udenlandske demokratier handle? - og i givet fald hvordan?

Netop nu hagler kritikken ned over militærjuntaen i Myanmar, men kan kritikken stå alene? If. enhedsleder og seniorforsker Helene Maria Kyed, DIIS, skal kritikken følges op af løsninger, hvor et vigtigt budskab skal være, at omverdenen ikke skal trække sig ud af fx Myanmar. Til det selvstændige medie Globalnyt udtalte hun den 5. februar 2021 flg. (klik her for at læse hele artiklen):

»Målrettede sanktioner kan være et vigtigt signal, men understøtter ikke i sig selv reelle forandringer i Myanmar. Det er helt afgørende, at sanktionerne ikke går ud over befolkningens levevilkår, og at det sker i takt med mere direkte demokratistøtte inde i landet.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har meldt ud, at Danmarks bilaterale bistand til Myanmar suspenderes, så længe militæret sidder på magten. Men ministeren har også lovet, at Danmark ikke vender ryggen til de demokratiske kræfter og befolkningen i Myanmar.

Det er et godt signal, for det er nemlig helt afgørende, at vi fra dansk - og vestlig side generelt - ikke truer med at trække os ud af Myanmar, men tværtimod truer med at blive.

Det er vigtigt, at Danmark fastholder en fuld diplomatisk tilstedeværelse i Myanmar. Dette for at sikre maksimal udnyttelse af diplomatiske muligheder for at lægge pres på militæret og engagere sig kritisk med myndighederne.«

Uanset hvordan og hvorledes man vender og drejer situationen i Myanmar, så er der mange udfordringer og få reelle løsninger, for krisen i Myanmar er virkelighed og ikke et spil. Situationen er anspændt og sprængfarlig. Hvem tør spille ud? Hvem tør tage det næste træk - et træk, der kan føre mere vold, død og ødelæggelse med sig? Når det så er sagt, kommer fred og frihed ofte ikke til verdenen uden betaling af en pris - en pris, der til tider kan være meget høj... Derfor er det måske oplagt, hvad der kan komme til at ske, hvis modstanderne af militærstyret i Myanmar tør og vil gennemføre deres modstand i et forsøg på at skabe grundlag for et frit og demokratisk styre, hvorved tre-finger-tegnet kan få netop den betydning, som Suzanne Collins gav det: Beundring, taknemmelighed og afsked med dem, man elsker, idet de elskede hér kunne være dem, der kommer til at betale den ultimative pris for frihed, nemlig døden. Indtil da kan tre-finger-tegnet stå som en trussel mod de totalitære styrer på samme måde, som da Romerrigets gladiatorer på vej ind i Colosseum for at deltage i datidens dødsspil - munera - med dødsforagt hilste kejseren med ordene:

Ave Caesar! Nos Morituri te Salutamus!

(Vær hilset, Cæsar! De, der skal dø, hilser dig!)

Det er måske netop denne tankegang, der vil være med til at forme kampen i Dødsspillet for nye demokratitanker i en asiatisk kultur, hvis historik vidner om stolthed og ikke mindst vedholdenhed...men historien viser også, at nye demokratitanker ikke kommer uden en pris...og ofte en meget høj pris...

If. Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er der grund til at følge udviklingen i Myanmar tæt. Atlantsammenslutningen bekender sig til den demokratiske tankegang, og når man læser alle rapporter, der ikke stammer fra Myanmars regering, så er der tale om bekymrende læsning, og umiddelbart er der ikke meget, som tyder på, at denne slags nyheder ikke kan læses igen i morgen og i overmorgen... Dertil kommer den noget uafklarede rolle, som Kina spiller eller kan spille i forholdet til Myanmar. Kina og Myanmar er allierede (ikke mindst i forhold til Kinas Belt and Road Initiative), og derfor kan det ikke hér-og-nu komme som nogen større overraskelse, at Kina ikke har taget større afstand til militærjuntaens magtovertagelse i Myanmar, hvilket - if. Xinhua News Agency - af Kina betragtes som en større regeringsomdannelse og ikke et militærkup (klik her for at læse CBS News’ artikel af 2. februar 2021 med titlen ”U.S. calls Myanmar military's takeover a coup, while China labels it a ”cabinet reshuffle””). Samtidig har den anden store magtfaktor i regionen - Rusland - ej heller valgt at træde i karakter i forbindelse med militærkuppet i Myanmar andet end, jf. CBS News (se ovenfor), at det russiske udenrigsministerium er citeret for at have udtalt:

»We hope for a peaceful settlement of the situation in accordance with the current legislation through the resumption of political dialogue…«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der netop har fulgt åbningen af Den nationale Folkekongres - Kinas øverste statslige organ - ser Kina som en sværvægter i regionen; og derfor er det af største vigtighed at følge, hvad der sker netop nu - også i forhold til Rusland, der så sent som i 2016 indgik et forsvarssamarbejde med Myanmar (klik her for at læse mere om forsvarssamarbejdet mellem Rusland og Myanmar) - et forsvarssamarbejde, der i januar 2018 blev styrket med konkrete planer for udmøntningen af forsvarssamarbejdet. Det skete under møder i januar 2018 mellem den russiske forsvarsminister general Sergey Shoygu og Myanmars daværende forsvarschef seniorgeneral Min Aung Hlaing (klik her for at læse artiklen i Tass af 20. januar 2018 med titlen ”Russian defense minister points to Russia-Myanmar developing military cooperation”) - der i dag er manden, der om nogen har et jerngreb om demokratiet i Myanmar... Jo; der er god grund til at følge udviklingen i og omkring Myanmar...

*) En pagode er et fritstående tempel; og når der tales om gyldne pagoder, så henvises der til tagudsmykningen af guld, hvor Shwedagon Pagoda i Yangon, Myanmar, står som en ganske særegen pagode.


Pagode i Mandalay, Myanmar. Billedkreditering: Jörg Peter.

Den 19. marts 2021 kl. 1533/nom

Efterskrift

Martin Bargmann er ved at afslutte sin Bachelor of Arts in History ved SAXO-instituttet under Det humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Hans interesser spænder bredt - fra sikkerhedspolitik over militærhistorie og krigsteori til kritisk geopolitik, Danmarks internationale bidrag m.m., idet han netop nu følger udviklingen i Asien - og ikke mindst i Myanmar og Kina - tæt. Martin Bargmann har aftjent værnepligt ved Den kongelige Livgarde.

Overskriftbilledet

Et smukt land...og et land i balance... Sådan vil man gerne have, at omverdenen skal se Myanmar... Romantisk kan det se ud; og der er sikkert danskere, som har ladet sig betage...betage så meget, at man har besøgt landet. Sådan er det ikke i dag, hvor situationen er så slem, at Udenrigsministeriet fraråder danskerne at rejse dertil. Billedkreditering: Sasin Tipchai.