7. april 2022

Forligskredsen bag forsvarsforliget 2018-2023 udvides

Den 25. marts 2022 blev forligskredsen bag forsvarsforliget 2018-2023 udvidet fra de oprindelige seks partier til nu ni partier, der alle accepterer forsvarsforliget 2018-2023, som det er indgået, og som derved samtidig fraskriver sig retten til at blokere for eventuelle tilpasninger af aftalegrundlaget. Dermed står det politiske grundlag bag forsvaret stærkere end nogensinde, idet 83% af Folketinget - opgjort efter mandater - står bag det eksisterende forsvarsforlig.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Forsvarsforliget 2018-2023 blev til på baggrund af et samarbejde mellem Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre, idet partierne i denne forbindelse benævnes (forsvars-) forligskredsen. Det er der som udgangspunkt intet mærkværdigt ved, for traditionen foreskriver, at Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre siden 1960 har udgjort netop forligskredsens medlemmer. I forbindelse med forsvarsforliget 2011-2014 var også SF en del af forligskredsen, og nu har SF så besluttet sig for igen at være en del deraf. Den 25. marts 2022 skete det nemlig, at også Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og SF blev en del af forligskredsen, hvorved man accepterer forsvarsforliget 2018-2023, som det er indgået, ligesom man ikke vil blokere for eventuelle tilpasninger af forligsaftalen (klik her).

Forventningerne til et nyt forsvarsforlig

Udvidelsen af forligskredsen gør, at forventningerne til et nyt stort og samlende forsvarsforlig så afgjort ikke er blevet mindre; og det skal derfor blive interessant at følge udviklingen, når drøftelserne af de enkelte punkter til ny forsvarsforligstekst ser offentlighedens lys. Det er ikke sket endnu. Til gengæld er det klart, at der - baseret på det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik - som følge af ukrainekrisen [i aftaleteksten benævnt ruslandskrisen, men det er dog samme udgangspunkt, der er tale om] skal sikres de nødvendige ressourcer til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation, hvilket skal ske i form af afsættelse af en generel reserve på kr. 3,5 mia. i henholdsvis 2022 og 2023. Beløbet skal anvendes til brug for udredning af de aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret; et forhøjet beredskab; afledte indsatser; et styrket diplomati; en styrket humanitær indsats m.m. Derudover er partierne bag det nationale kompromis enige om, at forsvaret frem til 2033 økonomisk skal styrkes i en sådan grad, at NATO’s 2%-BNP-målsætning bliver indfriet:

»Aftalepartierne er enige om, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands aggression kræver et historisk modsvar. Aftalepartierne er derfor enige om, at det i et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. Aftalepartierne er enige om, at den nye sikkerhedspolitiske situation understreger de væsentlige nationale sikkerhedsinteresser. Styrkelsen af Forsvaret vil ske i den erkendelse, herunder med fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage. Det vil indebære, at der sker en markant styrkelse af Danmarks forsvar og sikkerhed, samt at Danmark dermed efterlever Wales-målsætningen. Det bemærkes, at Wales-målsætningen både rummer et BNP-mål og et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Forsvaret skal have en tilstrækkelig planlægningshorisont i et kommende forlig, hvorfor der på baggrund af Forsvarskommandoens anbefaling skal være en tiårig aftale, sådan at implementeringen af styrkelsen af Forsvaret sker mest hensigtsmæssigt.«

Klik her for at tilgå det nationale kompromis, og klik her for at tilgå forsvarschef general Flemming Lentfers umiddelbare bemærkninger til det nationale kompromis.

Dermed står det nu klart, at forsvarsforliget 2018-2023 ikke står til at blive periodemæssigt forkortet som følge af nye forsvarsforligsforhandlinger, men at forsvaret på anden vis vil få tilgang af ekstraordinære økonomiske ressourcer.

På vej mod et nyt forsvarsforlig

Forhandlingsmekanismen, der skal lægge grundlaget for et nyt forsvarsforlig, er, at forsvarsministeren sammen med de respektive forsvarsordførere forhandler et nyt forsvarsforlig på plads.

Forsvarsforliget vedbliver med at være forankret i forligskredsen - også, hvis der siden skal gennemføres genforhandling eller tillægsforhandling. Derved kan man få opfattelsen af, at Forsvarsudvalgets betydning måske udvandes, men helt så firkantet kan det ikke udtrykkes.

Hvad er Forsvarsudvalgets arbejdsområde?

Forsvarsudvalgets hovedarbejdsområde er at tage alle emner, der er knyttet til forsvaret samt redningsberedskabet [Beredskabsstyrelsen - tidligere civilforsvaret - er i dag hjemmehørende under Forsvarsministeriet], under behandling.

Emnerne, som Forsvarsudvalget kan tage under behandling, kan fx være spørgsmål om organisationen af forsvaret og redningsberedskabet; suverænitetshåndhævelse; samt Danmarks deltagelse i internationale operationer (dette følger af grundlovens nærmere bestemmelser derfor). Deraf følger det, at Forsvarsudvalgets konkrete opgaver vil omfatte behandling af lovforslag og beslutningsforslag (udsendelse af danske militære styrkebidrag vil sædvanligvis bero på en folketingsbeslutning og ikke en lov). Derudover vil Forsvarsudvalget føre kontrol med forsvarsministerens forvaltning af regeringens forsvarspolitik - bl.a. i form af § 20-spørgsmål, samråd, forespørgselsdebatter m.fl.

Rasmus Jarlov (Det konservative Folkeparti) er formand for forsvarsudvalget, mens Jan Johansen (Soc.dem.) er næstformand for forsvarsudvalget.

Senest har Forsvarsudvalget været involveret i arbejdet med forslag til folketingsbeslutning B 194 om danske militære bidrag til NATO’s kollektive forsvar (klik her for at tilgå forslag til folketingsbeslutning B 194 og klik her for at tilgå udenrigsminister Jeppe Kofods (Soc.dem.) fremsættelsestale).

Forslag til folketingsbeslutning B 194 skal i øvrigt den 8. april 2022 behandles af Folketinget; og det må forventes, at folketingsbehandlingen bliver uproblematisk, da der allerede synes at være sikret et flertal for vedtagelsen.

Et forsvarsforlig er ikke d.s.s. en lov, selv om det i praksis er tæt på

I almindelighed kan man få opfattelsen af, at et forsvarsforlig er d.s.s. en lov. Det er dog ikke tilfældet, idet et forsvarsforlig skal realiseres, som var det en lov, hvilket sker i form af egentlige forsvarslove, finanslove samt ikke mindst forsvarsministerens daglige ledelse af sit ministerielle ressortområde.

Et tværpolitisk samarbejde om forsvaret er det sædvanlige

Der er efterhånden etableret en god tradition for et tværpolitisk samarbejde om forsvaret, idet retningen for forsvaret i bund og grund er temmelig synlig. Skulle det nu vise sig, at forsvaret vil skulle undergå en større omstrukturering el.lign., hvor man ikke med det blotte øje kan se, hvor forsvaret vil ende, kan det være nødvendigt at nedsætte en forsvarskommission.

En (forsvars-) kommission består af en gruppe personer, der er udnævnt på højt niveau, og som har til opgave at undersøge samt afgive betænkning om de forhold, der er beskrevet i kommissoriet. Den seneste forsvarskommission er fra 2008 (klik her), så det er bestemt ikke et almindeligt værktøj i den politiske proces.

Hvornår bliver det nye forsvarsforlig en realitet?

If. planen skal den af regeringen i 2021 nedsatte analysegruppe, der er under ledelse af ambassadør Michael Zilmer-Johns (klik her), fremkomme med sin endelig rapport medio 2022 (klik her); og det er lige om lidt.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe følger analysegruppens arbejde tæt, ligesom han på nærmeste hold danner sig aktuelle indtryk af bl.a. forsvarets og redningsberedskabets behov, således at fremtidens forsvar og redningsberedskab kan tilpasses fremtidens opgaver. I det omfang, det er muligt, vil Atlantsammenslutningen være med til at præge den offentlige debat om det nye forsvarsforlig. Dette vil ske bl.a. ved udgivelse af publikationer samt ved seminar- og konferenceaktivitet, idet der den 9. maj 2022 gennemføres en konference om EU-forsvar som oplysningsgrundlag forud for folkeafstemningen den 1. juni 2022 om afskaffelsen af Danmarks EU-forsvarsforbehold (klik her). Derudover rejser generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe netop nu rundt i Danmark for at besøge uddannelsesinstitutioner, foreninger samt organisationer (bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Metal, Dansk Skibskredit, Dansk Folkeoplysnings Samråd m.fl.) for at oplyse om dansk og international sikkerhedspolitik, idet det ikke skal være nogen hemmelighed, at ukrainekrisen står højt på dagsordenen.

Atlantsammenslutningen er en folkeoplysningsorganisation arbejdende i hele kongeriet

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er altid parat til at påtage sig nye opgaver, og han lægger gerne nye besøgsruter ind i sin kalender (også, hvis rejsen går til Grønland og Færøerne); og som oftest kan forespørgsler imødekommes. Derudover stiller Atlantsammenslutningens daglige leder gerne op til debat og interviews - og ofte med et meget kort varsel. Henvendelse om undervisning, foredrag, interview m.fl. bedes rettet til Atlantsammenslutningen via e-mail nioma@atlant.dk.

Atlantsammenslutningen vender tilbage til Bornholm for at være en aktiv del af Folkemødet 2022

Skulle man allerede have sikret sig en af de eftertragtede billetter til Folkemødet 2022, vil man også dér kunne opleve Atlantsammenslutningen, idet Atlantsammenslutningen den 16. juni 2022 har hele fire arrangementer - bl.a. i samarbejde med FN-forbundet og Folk & Sikkerhed. Nærmere detaljer om Atlantsammenslutningens tilstedeværelse ved Folkemødet 2022 vil snarest blive offentliggjort. Spørgsmål til Folkemødet 2022 kan rettes direkte til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk.

Den 7. april 2022 kl. 1037/nom