16. februar 2019

Input til vinterferiens aktivitetsplan (V)

Sne, sand eller vand...eller måske noget ganske andet... Fem forslag til aktiviteter til vinterferien...

af Niels-Ole Mannerup

Vinterferie er som oftest det samme som aktiv ferie. Tit sættes vinterferie lig med skiferie; men der er også dem, der rejser til solrige destinationer for at nyde varme, vand og sand. Endelig er der dem, der ikke mærker den store forskel på uge nr. 6, 8 og 7... Uanset vinterferie eller ej... I ferietider har Tænketanken Atlantsammenslutningen haft for vane at komme med en anbefaling til, hvorledes tiden også kan anvendes - og det gør vi også nu - i dag som sidste dag i denne omgang.

Vinterferien i uge nr. 7/2019 er ved at nå sin afslutning. Ferie med vinter er måske så meget sagt, for sne har der ikke været noget af i Danmark; og faktisk har solen vist sig med større kraft end set længe. Tanken om at sidde inde med ild i pejsen og varm chokolade med flødeskum er måske langt væk. I stedet kalder naturen og haverne, hvor vintergæk og erantis allerede har sagt goddag til foråret og farvel til vinterens hi. Man kunne selvfølgelig også fristes til at sætte sig på altanen med tæppe omkring sig og en god bog...men er foråret nu også kommet? Det virker ikke usandsynligt, men ved åbningen af Tivoli den 1. maj 1983 var det ikke solen, som bød den nye sæson velkommen. Det gjorde sneflokkene, som kom vrimlende; og dermed var kontrasten til Københavns sommertivoli og vejret i hovedstaden stor. Derfor kan det ikke udelukkes, at der kommer en tid i løbet af foråret 2019, hvor vi atter skal finde hyggen frem inde bag hjemmets fire vægge. Dette kan vi lige så godt forberede os på, og til den tid er forslaget at samles omkring brætspillet ”Pandemic” - et samarbejdsspil, hvor alle vinder...eller menneskeheden taber...og risikoen, for at det kan være sådan i den virkelige verden, er ulykkeligvis til stede...

Da Tænketanken Atlantsammenslutningen i december 2018 afviklede sin konference om megatrends, blev der bl.a. givet et oplæg om sundhed og den medicinske udvikling. Et af underemnerne var muligheden for at se sygdomme sprede sig på verdensplan. Dette kaldes også en pandemi, hvilket er en global epidemi, som påvirker mennesker og dyr over alt på jorden.

If. WHO skal tre betingelser være opfyldt, for at man kan slå fast, at der er tale om en pandemi, nemlig:

  • Introduktion af en for en population hidtil ukendt sygdom.
  • Smitten skal spredes til mennesker, og den skal medføre alvorlig sygdom.
  • Smitten skal spredes nemt blandt mennesker.

Fra historien kender vi til pandemier i form af fx pest, og i nyere tid har vi oplevet forstadiet til en pandemi i form af fugleinfluenzaen H5N1; og når man hører om mæslinge- og influenzaudbrud i Danmark, så kan man da godt tænke en tanke, som er modbydelig. Der er dog intet, som p.t. tyder på, at vi er tæt på en pandemi, men blot tanken...den er skræmmende...

Pandemier er beskrevet indtil flere gange i litteraturen. Bl.a. kan nævnes Fjodor Dostojevskijs ”Forbrydelse og Straf”; og i filmens verden er filmen ”Contagion” fra 2011 og ”Outbreak” fra 1995 samt BBC-serien ”Survivors” fra 1975.


Det originale cast af BBC' tv-serie "Survivors" fra 1975. Der var dengang tale om noget af en nyskabelse; og ingen forstod rigtigt, hvad det ville sige, at pesten var vendt tilbage til jorden.

Når man via fiktionens verden stifter bekendtskab med medicinske katastrofer, kan det være uhyre vanskeligt helt at forstå, hvad hele setup’et går ud på. Et mord eller en politisk forvikling kan man nok nemmere forstå (et kærlighedsdrama måske ikke), men en pandemi...og det hjalp ikke synderligt på folkeoplysningen, at Danmark bidrog med personel til bekæmpelsen af ebola-virussen, da ebola-udbruddet oplevedes i Vestafrika i 2014...og her skal det erindres, at ebola fortsat er i udbrud i Afrika.

Pandemier skal tages særdeles seriøse, for man kan befrygte, at verdenen ikke er forberedt på følgerne af en pandemi.

I Danmark er det Statens Serum Institut (SSI), der til daglig beskæftiger sig med forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme, biologiske trusler m.fl. SSI hører i dag organisatorisk hjemme under Sundheds- og Ældreministeriet, hvor 700 ansatte er beskæftiget med vidt forskellige opgaver. Som teknisk arbejdsområde har SSI flg.:

  • Overvågning, forebyggelse og intervention i forhold til infektionssygdomme og biologiske trusler.
  • Screening af alle nyfødte for medførte sygdomme for at reducere følgeskader.
  • Special- og beredskabsunderstøttende diagnostik og referencefunktioner på det biomedicinske område.
  • Sikring af forsyningen af vacciner og beredskabsprodukter til vaccinationsprogrammerne og til Danmarks beredskab.
  • Forskning på internationalt niveau for at styrke overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse.
  • Drift af Danmarks nationale Biobank og relaterede registre.
  • At forberede overtagelsen af det veterinære beredskab. Det sker fra 2020 i samarbejde med Københavns Universitet.

If. SSI avnvendte man i 2017 kr. 329 mio. på forskning og udvikling. Heraf stammede over kr. 124 mio. fra danske og internationale fonde.

I EU-sammenhæng har vi European Centre for Disease Prevention and Control, som i 2004 blev etableret i Solna, Sverige. Centerets oprettelse skyldtes ikke mindst SARS-udbruddet i 2003, og centeret kom for alvor på arbejde i forbindelse med fugleinfluenzaen i 2005.

European Centre for Disease Prevention and Control beskæftiger 300 medarbejdere, og det har et årligt budget på over kr. 373 mio.

Udenfor Europa er det Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta, USA, som er omdrejningspunktet. CDC’ arbejdsområdet er at beskytte folkesundheden i USA, idet alt, der kan få negativ indflydelse, har CDC’ bevågenhed. CDC beskæftiger over 15.000 medarbejdere, og har et årligt budget på over USD 80 mia.

En del af CDC’ medarbejdere er beskæftiget i Epidemic Intelligence Service, hvis opgave bl.a. er at se på sundhedsudviklingen på verdensplan. Medarbejderne allokeret til Epidemic Intelligence Service kan med meget kort varsel udsendes til brændpunkter over alt i verden med det formål at begrænse eventuelle skadevirkninger; og netop CDC og de rejselystne medarbejdere er omdrejningspunktet for brætspillet ”Pandemic”.

”Pandemic” handler kort fortalt om, at verdenen står over for udbruddet af fire infektionssygdomme, som truer verdenens eksistens.

Op til fire spillere kan deltage i løsningen af problemerne med infektionssygdommenes spredning. Fire spillere er ikke mange, og det er ikke realistisk set i lyset af virkelighedens verden, men fire spillere er det maksimale antal i ”Pandemic”, idet rollerne, der kan spilles, er analytiker, doktor, forsker, ingeniør, karantænespecialist, koordinator og virolog.

Spillet går ud på, at der skal samarbejdes, og der er ingen individuel spiller, som kan vinde ”Pandemic”. Enten vinder alle, eller også går jorden under. Teknisk skal man som spiller rejse jorden rundt for at behandle udbrud og finde vacciner. Samtidig vil man se, at det ene udbrud efter det andet får sin gang på jorden, og tiden er knap.

Når man pakker æsken ud, vil man sikkert tænke: Hold da op! Det er uoverskueligt...og reglerne kan være beskrevet lidt for nemt, hvilket vil sige vanskeligt...især, hvis man gerne vil spille pr. omgående... Hér er det en rigtig god idé at besøge youtube.com, for dér kan man visuelt forstå regelsættet på nem vis...og tager man så et spil eller to som undervisningsspil, så er man klar til at spille rigtigt...

Skulle man nu ikke lige være til brætspil, så kan BBC-serien ”Survivors” anbefales. Som så er det ikke nogen stor tv-serie, og tv-serien bærer præg af tidens tand, men tanken bag årsagen til de overlevende...den er skræmmende og nærværende...og et alt andet end hollywoodsk bidrag til de medicinske katastrofefilm...og alt-i-alt et budskab om, at vi skal passe godt på den klode, vi lever på, for vi har p.t. kun én klode at gøre brug af...

Vinterferien i uge nr. 7/2019 lakker mod enden.
Tænketanken Atlantsammenslutningen håber, at ugen har været god for alle,
og fra den 18. februar 2019 vil indsatsen atter være fuldt koncentreret om alt det,
der går for sig i den store verden,
som har forsvars- og sikkerhedspolitisk betydning for Danmark og det transatlantiske samarbejde.