13. marts 2021

Forstår vi at opfatte, erkende og forstå truslerne - og i tide? Lær mere derom i webinaret ”Trusselsperception”

1/10 af et isbjerg er synligt for det blotte øje. 9/10 af et isbjerg befinder sig under havoverfladen. Gør dette sig også gældende for vores trusselsperception i det sikkerhedspolitiske miljø, så står vi over for en potentiel katastrofe af uanede dimensioner, der end ikke kan sammenlignes med Titanic’ undergang, hvor truslen fra det fatale isbjerg ikke blev opfattet, erkendt og forstået i tide...og selv det bedste sømandskab kunne efter sammenstødet ikke forhindre 1.514 omkomne. Derfor stiller Atlantsammenslutningen skarpt på trusselsperception og fælderne på vejen...

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den 22. april 2021 kl. 1500-1630 gennemfører Atlantsammenslutningen et webinar med titlen ”Trusselsperception”. På webinaret vil der blive stillet spørgsmålstegn ved, hvad en trussel er; hvordan man opfatter en trussel; og hvordan man kan stå i en situation, hvor man misforstår en trussel, selv om den i bagklogskabens klareste lys ellers var noget så åbenbar. Webinaret tager udgangspunkt i Tysklands besættelse af Danmark...eller måske snarere tiden op til den 9. april 1940... Derefter behandles den kolde krig, idet der afsluttes med at blive trukket linier til nutiden...og længere endnu...

Hvordan er det muligt at opfatte det samme forskelligt?

En trussel er isoleret set sikkert et ganske indlysende begreb...og så alligevel ikke... Det skyldes vores evne til at opfatte, erkende og forstå. Dette benævnes at percipere, som er en del af perceptionsprocessen...og hvad er det så lige, der tales om?

Prøv at se på billedet nedenfor! Hvad ses?

Der vil være dem, der straks svarer, at der er tale om en kvinde, der overtræder enhver gældende lovgivning om rygning på offentlige steder, for man må jo slet ikke ryge i den bar, hvor kvinden befinder sig. Der er sikkert også dem, der vil svare, at der er tale om en kvinde, der dybt bedrøvet er forladt af sin elsker...men kunne der ikke også være tale om en kvinde, der bare afslutter en travl arbejdsdag; eller kunne der være tale om en kvinde, der er fastbesluttet på fem min. senere at gå op til sin ægtefælle for at begå mord...eller er det kvindens sidste cigaret efter at have læst det sønderlemmende årsregnskab i en coronatid, inden hun begår selvmord, idet den manglende omsætning har gjort, at baren må lukke og slukke som følge af konkurs? Sikkert er det da, hun ikke er på vej til fest i den lokale børnehave med sin 5-årige søn...eller???

Det handler om perception...og svaret findes ikke ved at se på billedet alene.

Lad os prøve med et andet billede!

Hvad ser man? Er det to ansigter, eller er det en vase?

Indenfor psykologiens verden er der tale om den danske professor i eksperimentalpsykologi, dr.phil. Edgar John Rubins vase. Han gjorde sig meget bemærket ikke mindst med sin afhandling inden for netop perceptionspsykologien - d.v.s. den psykologiske disciplin, som omhandler påvirkning, sansning, forarbejdning og måden at opfatte på.

Perceptionspsykologi og den psykologiske disciplins arbejdsmetoder anvendes i dag typisk inden for reklameverdenen, hvor perceptionspsykologien anvendes til af afdække, hvorledes vores sanseapparat afkoder reklamer ud fra måden, vi opfatter verdenen på.

En lang omvej for at forstå...eller til at forstå...hvordan perceptionspsykologi også kan anvendes inden for den sikkerhedspolitiske verden...til at opleve, se og forstå de trusler, vi er omgivet af...og for at forstå, hvad der i et i en gammeldagsopfattelse benævnt totalforsvarssamfund er nødvendigt for, at befolkningen kan fungere, hvilket bl.a. har betydning for statens opretholdelse af fx den kritiske infrastruktur set over en bred kam.

Ikke at kunne opfatte, erkende og forstå en sikkerhedspolitisk trussel kan få katastrofale følger

At manøvrere inden for den sikkerhedspolitiske verden kan på sin vis sammenlignes med at besejle de store verdenshave, hvor de smukkeste isbjerge udgør scenerier, der er ubeskrivelige, og som bare skal opleves; men skønheden oven vande trues af alt det, øjet ikke kan se. Ca. 1/10 af isbjerget befinder sig over vandoverfladen, mens de resterende 9/10 befinder sig under vandoverfladen. D.v.s., at der foruden en dygtig kaptajn også skal være dygtige udkiksposter, der forstår at se efter det, der skal ses efter, mens det er op til styrmand og navigatør - i samarbejde med kaptajnen - at planlægge for den rute, der skal følges og dermed sejle uden om de farer, der truer...også dem, man ikke med det blotte øje kan se...for ingen ønsker jo en gentagelse af Titanic’ undergang i 1912... Det kræver dog næppe megen fantasi at forstå, at det kan blive katastrofalt for en stat, hvis kun 10% af truslerne opfattes, erkendes og forstås...


Billedkreditering: Sweetreilly0.

Et urokkeligt NATO i en ny verdensorden...med eller uden coronapandemi

Netop nu opleves en verden i forandring. Ja; selv den eksisterende verdensorden er i forandring. Årsagerne hertil er mange, men som Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udtrykte det under sit seneste besøg i ”Go’ Morgen Danmark”, så har covid-19-krisen gjort sin indflydelse gældende på den eksisterende verdensorden. Alliancer er i opbrud, og nye alliancer ser dagens lys - alliancer, der ikke nødvendigvis er bundet op på militære forhold. Dette gør sig dog ikke gældende for NATO, som fastholder sit formål og sin organisation...eller i alle tilfælde tilpasser sin organisation til tiden...nutiden og fremtiden... Dette er jo netop set, hvor NATO har løst store logistiske opgaver i bekæmpelsen af coronapandemien.

NATO blev skabt på ruinerne af II Verdenskrig med det formål at beskytte sine medlemmer med alle til rådighed værende politiske og militære midler. NATO fremmer også demokratiske værdier, ligesom man ønsker at løse stridigheder med fredelige midler. Hvis diplomatiske midler slår fejl, har NATO de militære midler, der er nødvendige for at udføre krisestyring og fredsbevarende operationer alene eller i samarbejde med andre lande og internationale organisationer. I NATO-organisationen er der dog også en tredie dimension, som består af aktiviteter på områder såsom civil beredskabsplanlægning; bistand til allierede og partnere til at klare katastrofer; samt fremme af samarbejde inden for videnskab og miljø (klik her for at læse NATO-publikationen ”Hvad er NATO?”).

Det skal dog samtidig erkendes, at vi ikke lever i en stationær verden. Alting udvikler sig. Sådan må og skal det være; og det gælder også for NATO, for NATO er ikke fastlåst i en gammel (trussels-) struktur. I takt med at truslerne ændrer karakter, må metoderne til fredens bevarelse også ændres. NATO omorganiserer sine forsvarskapaciteter i retning af de trusler, der er i dag. NATO tilpasser sine styrker og udvikler multinationale tilgange til at håndtere terrorisme, fejlslagne stater o.a. trusler mod sikkerheden - fx spredning af masseødelæggelsesvåben. Derfor tager NATO aktiv del i krisestyringsoperationer i samarbejde med andre internationale organisationer.

Det er en løbende proces; men for at bevare overblikket er det nødvendigt at sætte pejlemærker. Et sådant pejlemærke er årstallet 2030...nærmere betegnet NATO 2030...for hvor er NATO på vej hen? Det kommer meget an på opfattelsen, erkendelsen og forståelsen af truslen rettet mod NATO og NATO-medlemslandene.

NATO 2030...men på vej hvorhen?

NATO har if. ”NATO 2030: United for a New Era” af 25. november 2020 (klik her) tilkendegivet, at forsvarsalliancen

»…must adapt to meet the needs of a more demanding strategic environment marked by the return of systemic rivalry, persistently aggressive Russia, the rise of China, and the growing role of EDTs [emerging or disruptive technology, red.], at the same time that it faces elevated transnational threats and risks. The overarching political objective for NATO must be to consolidate the transatlantic Alliance to ensure that it possesses the tools, cohesion, and consultative attributes to provide collective defence in this more challenging landscape. NATO’s political dimension must adapt in order to maintain and strengthen its efficiency as well as ensuring its relevance for all Allies.«

I samme dokument anføres det, at visionen for NATO på vej mod 2030 er, at forsvarsalliancen skal kunne definere sig selv i form af

»…vitality, utility, relevance, and endurance. By the end of the decade, no matter the strategic environment, NATO will: 

  • Uphold its role as the bedrock of peace, stability, and the rule of law in the Euro-Atlantic area;
  • Remain the strategic centre of gravity for collective defence of all its members on the basis of an up-to-date Strategic Concept;
  • Strengthen its role as the unique and essential forum to which Allies turn on all major national security challenges, proactively seeking to forge consensus and build common strategies for dealing with common threats;
  • Play a larger part in an international order in which open societies can flourish and be secure and prosperous; a world in which a plurality of worldviews and fundamental differences of opinion are no obstacle to dialogue and cooperation;
  • Enjoy deeper strategic and mutually reinforcing connections with partners that share these principles and aspirations, affirming the Helsinki Final Act principle that all states have the right to choose their security arrangements; and, where partnership is not possible, a commitment to work towards shared security on the basis of mutual respect;
  • Possess a stronger relationship and intensify consultation on issues of common concern with the European Union built on the foundations of cooperation, with a view to taking advantage of different capabilities and toolkits.«

Vigtigheden af korrekt trusselsperception er indiskutabel

For at kunne bevæge sig mod 2030 er det nødvendigt at kunne opfatte, erkende og forstå den sikkerhedspolitiske trussel mod NATO og NATO-medlemslandene; og for at kende opfatte, erkende og forstå truslen er det nødvendigt at være på det rene med, hvad trusselsperception er, for kun derved kan den reelle trussel bearbejdes og ultimativt bekæmpes. Derfor er forståelsen af trusselsperception bydende nødvendig; og derfor stiller Atlantsammenslutningen den 22. april 2021 skarpt på trusselsperception.

Et længe ønsket webinar virkeliggøres nu

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har længe ønsket at kunne sætte fokus på trusselsperception - også i et historisk perspektiv og med anvendelsen af historiske fakta - og det er nu blevet muligt. Det sker i et samarbejde mellem Atlantsammenslutningens daglige leder og to af Danmarks førende forskere inden for den kolde krig og Tysklands besættelse af Danmark.

Museumschef, ph.d. Peer Henrik Hansen er historiker fra RUC; og siden 1998 har han beskæftiget sig med koldkrigs- og efterretningshistorie med særlig vægt på den kolde krig. Det har ført et omfattende forfatterskab med sig - bl.a. bøger og artikler om den kolde krig med en spændende afdækning af Cuba-krisen i 1962, ligesom han er medforfatter til DIIS’ koldkrigsudredning.

Seniorforsker, ph.d. Steen Andersen har specialiseret sig i II Verdenskrig, samarbejdspolitikken og efterkrigstiden, men også dansk historie i det 20. århundrede; Danmark og stormagterne 1900-1920; samt virksomhedshistorie og samfundsudvikling 1850-2015 har hans interesse. Derudover har han publiceret og anmeldt flere faglitterære tekster optaget i bl.a. ”Berlingske”, ”Information” og ”Politiken” om Danmark under besættelsestiden. At seniorforsker, ph.d. Steen Andersen, var et oplagt og naturligt valg for dette seminar skal ikke mindst ses i lyset af hans bog ””Der er intet foruroligende for Danmark”: Danmark mellem stormagterne frem mod den 9. april 1940” fra 2020, hvor der netop fokuseres på, hvorfor man ikke kunne se det åbenbare?

Tvivl kan anvendes som et værktøj til arbejdet med sikkerhedspolitik, hvor det er vigtigt at erkende, hvis der står en elefant i glasbutikken, og at der er en risiko for, at de smukke opstillinger ender i grus... I alle tilfælde er det vigtigt, at NATO og dermed NATO-medlemslande er klar over, hvad det er for en trussel, der eksisterer - også, hvis truslen ikke kan ses med det blotte øje...

Kommunikationsplatform og tilmelding

Atlantsammenslutningen gør i dag brug af den kommunikationsplatform, der udbydes af Cisco Webex.

Det er nødvendigt at tilmelde sig webinaret, således at et webinarlink kan blive tilsendt. Webinarlink forventes at blive afsendt fra Atlantsammenslutningen senest den 22. april 2021 kl. 0800.

Formular til brug for onlinetilmelding kan findes i kalenderopslaget (klik her).

Spørgsmål om webinaret og webinarets indhold

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er faglig ansvarlig for webinarets gennemførelse. Spørgsmål til det faglige indhold bedes derfor rettet til Atlantsammenslutningens daglige leder, hvilket kan ske via e-mail lars@atlant.dk.

Henvendelser fra pressen bedes ligeledes rettet direkte til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk, idet Atlantsammenslutningens daglige leder har mulighed for at koordinere en fælles presseseance med deltagelse af alle oplægsholdere.

Er der spørgsmål til den tekniske afvikling af webinaret, er man velkommen til at kontakte Atlantsammenslutningen via e-mail atlant@atlant.dk.

Den 13. marts 2021 kl. 1640/nom

 

Billedkreditering for "teaserbillede": Gerd Altmann.