16. oktober 2022

1. november 2022 er ny dato for seminaret om Zilmer-rapporten

Efter Atlantsammenslutningen beklageligvis måtte aflyse seminaret om Zilmer-rapporten, der var planlagt til den 3. oktober 2022, fordi Zilmer-rapporten ikke var klar til Udenrigsministeriets egen offentliggørelse, er der nu fundet en ny dato, hvor Atlantsammenslutningen kan stille skarpt på Zilmer-rapporten. Det bliver 1. november 2022 kl. 0900-1100.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Atlantsammenslutningen er klar...og ambassadør Michael Zilmer-Johns er klar...klar til præsentation af Zilmer-rapporten og klar til at tage imod spørgsmål. Det sker ved et seminar 1. november 2022, der er henlagt til Vartov Konferencecenter.

»Vi ved godt, at det er samme dag, hvor valget til Folketinget gennemføres, men det ene skulle ikke kunne udelukke det andet; og samtidig har vi grebet muligheden for at føre en del eksperter sammen netop denne dag, som ikke havde været muligt senere, og den mulighed ville vi ikke forpasse...«,

udtaler sekretariatschef Niels-Ole Mannerup, der står for den praktiske planlægning, mens generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe vil være vært for seminaret.

Eksperterne udgøres af den nyudnævnte chef for Center for militære Studier ph.d. Kristian Søby Kristensen og lektor, ph.d. Rasmus Brun Pedersen, Aarhus Universitet, som begge ofte anvendes af medierne, når sikkerhedspolitiske analyser skal præsenteres. Endvidere deltager brigadegeneral Carsten Rasmussen, der er blandt de officielle danskere, der senest har mærket Rusland på egen krop, idet han frem til i år har været Danmarks forsvarsattaché i Moskva.

Man kan tilmelde sig seminaret frem til fredag 28. oktober 2022 kl. 1000 ved anvendelse af nedenstående link. Tilmelding via e-mail-besked vil ikke blive registreret.

Anfør "ja" eller "nej"

 

Det koster kr. 50,00 at deltage i seminaret. Til gengælder byder vi på en kop friskbrygget kaffe under indskrivningen.

Ønsker man at læse Zilmer-rapporten inden seminaret, kan man tilgå Zilmer-rapporten her.

Såfremt der måtte være spørgsmål til arrangementet, er man velkommen til at skrive til Atlantsammenslutningen via e-mail atlant@atlant.dk.

Den 16. oktober 2022 kl. 1441/nom