31. oktober 2021

Trusselskonferencen 2021 gennemført med succes

Den 27. oktober 2021 kunne Atlantsammenslutningen samle ambassadører o.a. embedsmænd fra over 45 ambassader i København, ligesom et væld af øvrige interesserede i nutidens og fremtidens trusler mod Danmark og Danmarks samarbejdspartnere var mødt op til Trusselskonferencen 2021, der i år var henlagt til Svanemøllens Kaserne. På gr. af et særdeles travlt program kunne forsvarsminister Trine Bramsen ikke deltage fysisk. Til gengæld gav hun en effektfuld optræden til sidst under konferencen, hvilket skete i det virtuelle rum, da hun via en Teams-forbindelse kunne fortælle om sit syn på nogle af de trusler, der p.t. kan fremhæves.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Som var det juleaften, havde Atlantsammenslutningens medarbejdere set frem til, at det skulle blive den 27. oktober 2021 - dagen, hvor Trusselskonferencen 2021 skulle gennemføres med et program, der på sin egen måde ville nå fra nord til syd og fra øst og vest...gennem Europa og over Atlanterhavet...med udsyn til den nære og fjerne orient...


Konferencestaben ved at forberede de sidste detaljer lidt over kl. 0900 foran den arkitektonisk smukke aula, der også kan anvendes som gymnastiksal. Inden Trusselskonferencen 2021 tog sin begyndelse, kom Dannebrog til at veje foran bygning 34; og man var derfor ikke i tvivl om, at noget stort var i gære... Fotograf: Lars Bangert Struwe.

Dagen var fuld af forventninger, og når drømme og ønsker går op i en højere enhed, står man tilbage med oplevelsen af, at det var en rigtig god oplevelse. Således oplevedes det i alle tilfælde, da Trusselskonferencen 2021 var afsluttet, og der pludselig kom ro i aulaen på Svanemøllens Kaserne - en aula, der siden kl. 0900 havde summet af snak. Ganske vist var alle mødt op for at høre oplægsholdere tale om trusler, men når man betragtede de fremmødte, kunne man fornemme, at covid-19-restriktionerne ikke ligger langt tilbage i tiden, og at der var mange, som måske så hinanden for første gang i meget lang tid. Samtidig var der blandt de fremmødte gæster tillige indgående ambassadører, for hvem alle ansigter var nye. Fra dansk side var det overvejende det private erhvervsliv, der var repræsenteret, men også Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet var flot repræsenteret; og dertil kom, at alle kunne nyde friskbagte croissanter fra cafeteriets ovn. Det var vel ikke den værste begyndelse på en helt almindelig onsdag, som snart skulle vise sig at blive ganske ualmindelig og mindeværdig... Kl. 1002 kunne Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, træde op på talerstolen med Forsvarsakademiets flotte logo for at byde velkommen til en dag med trusler, overvejelser og forslag til løsninger...

Ni forskellige internationale syn på de nationale trusler netop nu...og betydningen deraf for forsvarssamarbejdet i NATO...

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og projektleder Julie Feldbæk Ranneries havde gennem flere måneder arbejdet på, at Trusselskonferencen 2021 skulle have tiden efter tilbagetrækningen fra Afghanistan og det ændrede trusselsbillede, der nu engang må være en følge deraf, som omdrejningspunkt. Således blev det også, men omvendt var samtlige aktører også indstillet på at se alting i et større perspektiv, hvilket tyder godt for NATO og NATO's fremtid, hvis beståen efter Trusselskonferencen 2021 ikke skal betvivles. Således fremstod det meget klart - ikke mindst på gr. af den nordamerikanske tilstedeværelse af Canadas ambassadør Denis Robert og USA’s Chargé d’Affairs Stuart Dwyer - hvor stærk en forsvarsalliance NATO er i dag.

Chatham House Rule gør det ikke muligt at gå ind i detaljer om de sagte ord, og det er altid ærgerligt, når man oplever spændende og anderledes indlæg; men omvendt er det værd at bemærke, at der foruden den erkendte trussel i form af Rusland og russiske interesser også ses på de aktiviteter, Kina bedriver. I alle tilfælde skaber Kina og Kinas ageren i nærområdet en vis ængstelse - også i Europa - for meget synes netop nu usikkert i relation til fremtiden. Således stilles der oftere og oftere spørgsmålstegn ved Taiwans frihed eller genforening med Kina (klik her for at læse Atlantsammenslutningens tanker om bl.a. fremtiden for Taiwan).

Da syv ambassadører fra Canada, Frankrig, Nederlandene, Rumænien, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland samt de to Chargé d’Affaires fra henholdsvis Norge og USA have leveret deres oplæg, tog alle velvilligt imod spørgsmål fra publikum; og der blev tale om en god dialog, som sagtens kunne have varet længere i tid, end dagens program gav mulighed for.

Debat blandt danske politikere om synet på trusler i dag og i morgen og fremtidens danske forsvar

Det var meningen, at politikerdebatten skulle have rummet et bredt spektrum af politiske partier repræsenteret i Folketinget, men det, man ikke kan gøre noget ved, er der ingen grund til at dvæle ved, uanset om årsagen til fravær var sygdom eller uopsættelige møder. I stedet var det positivt at opleve den medlevenhed, som Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre; Katarina Ammitzbøll, Det konservative Folkeparti; og Michael Aastrup Jensen, Venstre, lagde for dagen.

          
Anne Sophie Callesen (Radikale Venstre); Katarina Ammitzbøll (Det konservative Folkeparti); og Michael Aastrup Jensen (Venstre) bidrag som medlemmer af Folketinget med deres syn på truslerne mod Danmark og Danmarks samarbejdspartnere og deres til tider forskellige syn på forsvaret og dets anvendelsesmuligheder i et storpolitisk spil. Fotograf: Steen Brogaard.

Man skal have lov til at mene lige præcis det, man gerne vil mene om politikerne, der langt hen ad vejen får skabt et billede af sig selv, når de optræder i Folketinget med deraf følgende interviews i de forskellige medier. Man skulle så også bare lige give sig selv lov til at opleve de samme politikere, når de er uden for deres faste rammer...på en scene...tæt på publikum... Der sker i alle tilfælde ”noget”, og det ”noget” er bestemt ikke nogen forringende karakteregenskab.

Som Michael Aastrup Jensen mere eller mindre frit gengivet fik sagt:

»Jeg er politiker; jeg har en mening; og jeg nyder er debattere...«;

og sådan var det for alle tre politiske gæster, der ikke var bundet af forhandlingsmandater el.lign. Der blev talt frit...og der blev talt om trusler og forsvarets egenskaber og kapaciteter... Nogle ville mere, mens andre ville mindre; og det kan kun blive spændende at se, hvorledes arbejdet med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig skal tage form, for meningsforskelle er der. Til gengæld er der ingen tvivl om, at alle tre politikere samstemmende kunne rose de danske soldater for deres kompetencer og deres evner ude i de brændpunkter, hvortil de sendes.

Igen blev spørgsmål fra salen besvaret med ærlighed og følelse; og for en neutral betragter måtte man bare glæde sig over, at man kan opleve politisk uenighed, men at synspunkter giver mening, hvis man forsøger at forstå hinandens udgangspunkt. Om man så er enig eller uenig i udgangspunktet, det er en ganske anden historie... Derfor kan man sagtens få lyst til at spise en kage på et konditori, uden at kagen af den årsag får en bitter eftersmag...

En engageret forsvarsminister


Forsvarsminister Trine Bramsen taler til Trusselskonferencen 2021's gæster via en Teams-forbindelse på en dag, der bl.a. havde budt på møde i Forsvarsudvalget. Fotograf: Niels-Ole Mannerup.

At forsvarsminister Trine Bramsen interesserer sig overordentligt for forsvaret ved alle, der er tæt på enten forsvaret eller det politiske miljø. Måske husker mange hende for sammen med Nick Hækkerup - nu Danmarks justitsminister - at have været som nogle terriere, når der skulle behandles udfordringer under statsminister Lars Løkke Rasmussen; og derfor glemmer man måske lige i forbifarten, at forsvarsminister Trine Bramsen i perioden 2011-2019 var medlem af Forsvarsudvalget. Altså har forsvarsområdet ligget Forsvarsministeriets chef på sinde i meget lang tid. Forsvarsministeriets ressortområde er stort (klik her for at se Forsvarsministeriets koncernorganisationsdiagram), og med lidt god fantasi kan man sagtens forestille sig, at privatliv for forsvarsminister Trine Bramsen er blevet til en by i Langbortistan...

Atlantsammenslutningen er ikke en del af forsvaret, men der modtages årligt en bevilling på op til kr. 250.000,00 fra Forsvarsministeriet, jf. finansloven, og derfor er der gode relationer mellem Atlantsammenslutningen og Forsvarsministeriet. Derfor var det glædeligt, at forsvarsminister Trine Bramsen sagde ”ja” til at deltage som taler ved Trusselskonferencen 2021. Et meget travlt onsdagsprogram gjorde imidlertid, at forsvarsminister Trine Bramsen alene kunne deltage virtuelt, men det var bestemt ikke nogen negativ oplevelse. Nærværende og engageret...stolt og følsom...og samtidig visionær inden for begrænsningernes rammer, for der er ikke ubegrænsede midler; og alligevel står Danmark ikke just og ligner en lilleputnation, hvilket senest afsendelsen af fregatten Esbern Snare og evakueringsopgaven i Afghanistan så tydeligt vidner om. Tænk hvad man kunne gøre, hvis budgettet var dobbelt så stort... Foruden sine egne forberedte ord tog forsvarsminister Trine Bramsen imod spørgsmål fra salen - spørgsmål, der bl.a. omfattede konkrete trusler som et muligt forsvarssamarbejde inden for EU med dansk deltagelse - og ikke mindst EU-diskussionen er interessant og af betydning for fremtiden.

Tilbage i 2019 sagde forsvarsminister Trine Bramsen flg. om Danmark og EU-forsvarsforbeholdet:

»Der er bare stor kulturel forskel på landene i EU. Det er nok også det, der gør, at EU er så utrolig langsommelig, når det handler om at nå til enighed om indsatser... (...) I EU-samarbejdet går der rigtig meget tid med overhovedet at blive enige om strukturerne...«,

hvilket er én af årsagerne til, at forsvarsminister Trine Bramsen ikke kan se, at Danmark skal træde helt ind i EU’s forsvarssamarbejde (klik her). Udtalelsen skulle ses som en direkte modsætning til det effektive NATO-samarbejde, hvor strukturerne er på plads - et samarbejde, der er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, hvilket statsminister Mette Frederiksen slog fast i et interview den 29. oktober 2021 i ”Altinget” (klik her). Alligevel stod det meget tydeligt tilbage, at forsvarsministerens tiltro til forsvaret er uindskrænket, idet hun tilkendegav, at der ikke ville være opgaver, som hun ikke troede på, at forsvaret ville kunne løse i EU-regi. Dette skal sammenholdes med, at forsvaret - if. en udtalelse på Trusselskonferencen 2021 fra kontreadmiral Henrik Ryberg, chef for Forsvarsakademiet - gerne vil løse militære opgaver i EU-regi og følgelig blot mangler den politiske vilje dertil.

Da Teams-signalet til Forsvarsministeriet blev slukket, kunne generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe afslutte dagens aktiviteter med tak til alle involverede og fremmødte...og en særlig tak til kontreadmiral Henrik Ryberg for at have givet muligheden for, at Atlantsammenslutningen kunne gøre brug af Svanemøllens Kaserne...

Det gør vi igen til næste år...

Begrebet trusselskonference er blevet en tilbagevendende begivenhed, og derfor er det lige så sikkert som afslutningsteksten efter rulleteksterne til James Bond-filmene ”James Bond Will Return...”: Til næste år vender trusselskonferencen tilbage...

»Vi ville have set på NATO-domæner og Danmark, men situationen i Afghanistan overhalede Atlantsammenslutningen, hvorefter vi ændrede fokus til trusselsbilleder efter tilbagetrækningen fra Afghanistan, hvilket vi meget tydeligt fik illustreret ved vores konferencelogo*. Måske NATO-domænerne tages frem igen...og måske vi står i en helt ny situation til næste år, hvor vi er kommet et nyt dansk forsvarsforlig og ”NATO 2030” nærmere.«

Således sagde generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe efter Trusselskonferencen 2021, da tanken på emner til næste års trusselskonference dukkede op under evalueringsprocessen. Mange emner kan komme i spil, og det vil der blive set indgående på, når praktikanthold 22-1 samles i januar/februar 2022, for det bliver med ny besætning, Trusselskonferencen 2022 skal planlægges og gennemføres. Atlantsammenslutningens daglige leder var dog svært tilfreds med det opnåede resultat fra dagens begivenheder på Svanemøllens Kaserne:

»Jeg er så stolt over de dygtige praktikanter, der giver alt, de har i sig - og derudover har Julie, der netop nu skriver på sit speciale på Københavns Universitet, vist så stor kvalitet i rollen som projektleder, at jeg ville ønske, at der blandt vores gæster fra erhvervslivet - eller Slotsholmen - var nogen, som så samme potentiale, at det kunne bane vej til ansættelse...«

En helt umulig drøm er det ikke, for det er blot nogle år siden, at projektlederen af en trusselskonference gjorde så stort et indtryk på en erhvervsleder, at projektlederen ikke engang havde fået blækket på eksamensbeviset til at blive tørt, før nye eventyr meldte sig, og universitetsmiljøet blev erstattet af det pulveriserende erhvervsliv...

Nye opgaver venter lige om hjørnet...

Når én opgave afsluttes, står nye opgaver og venter - og det gør sig atter gældende for Atlantsammenslutningens daglige leder, der den 17. november 2021 kl. 1300 kan byde velkommen til seminaret ”Spil i folkeoplysningen”. Frederiksberg Slot må vente lidt endnu på at byde seminargæster velkommen, for efter Svanemøllens Kaserne lægger Atlantsammenslutningen vejen forbi Vartov tæt på Københavns Rådhus og Regnbuepladsen.

Programmet for seminaret ”Spil i folkeoplysningen” er flg.:

Rollespil som middel til at danne de unge
Inger Surrow
forstander
Efterskolen EPOS

Spil som forandringsværktøj i erhvervslivet
Ask Agger
CEO
Workz

Wargaming som erkendelse
orlogskaptajn Johannes Kidmose
centerchef
Forsvarsakademiet

Spil og kulturel udvikling
dr.art. Espen Aarseth
professor
It-universitetet

Hvordan kan spil anvendes i folkeoplysningen? Spil anvendes til at udvikle ledere; til at gennemspille konflikter og krige; til at lære sig at kende; som element i folkeskolen og meget mere; men hvad med spil i folkeoplysningen? Det ser Atlantsammenslutningen nærmere på den 17. november 2021 kl. 1300-1600. Seminaret, der er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd, er for alle, der interesserer sig for spil og folkeoplysning.

Tilmelding skal foretages online (klik her).

Efter seminaret er Atlantsammenslutningen vært for et let traktement.

Erfaringerne fra seminaret vil Atlantsammenslutningen publicere i et Atlant Brief om spil i folkeoplysningen - en publikation, der efterfølgende stilles til rådighed for Dansk Folkeoplysnings Samråd og andre folkeoplysende organisationer.

Har man spørgsmål til seminaret, kan man kontakte sekretariatschef Niels-Ole Mannerup - gerne via e-mail nioma@atlant.dk.

Den 25. november 2021 vender Atlantsammenslutningen tilbage til Frederiksberg Slot, hvor journalist og forfatter David Trads gæster generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe til en snak om USA efter præsident Donald Trump (klik her). Det sker i bedste bogcaféstil med mulighed for at nyde et glas vin, en øl, en sodavand eller kaffe, idet der dog ikke en en barista tilknyttet arrangementet, som gør det muligt at nyde en kaffelatte el.lign.

*) Konferencelogoet er udarbejdet efter idé af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.

Den 31. oktober 2021 kl. 2253/nom

 

Efterskrift - tanker om Trusselskonferencen 2022

Hvorvidt Trusselskonferencen 2022 gennemføres som en forårs- eller efterårsbegivenhed, det er endnu for tidligt at udtale sig om, for det er bl.a. et spørgsmål om, hvornår oplægsholdere har mulighed for at lægge vejen forbi Frederiksberg Slot, som er tiltænkt at danne rammen om næste års aktiviteter.

Har man allerede nu interesse i at høre nærmere om mulighederne for at indgå et virksomhedssamarbejde eller yde Atlantsammenslutningen et sponsorat, er man velkommen til at kontakte generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk for en snak om mulighederne derfor.