21. januar 2022
Således kan spørgsmålet lyde, når talen går på krisen mellem Ukraine og Rusland...og NATO og Rusland... Bliver det til regulær krig i Europa, eller er freden sikret for vores tid? Spørgsmålene synes netop nu flere end svarene. På den store scene er det velsagtens kun præsident Vladimir Putin, der ved, hvordan Rusland kommer til at handle og agere; men langs grænsen mellem Ukraine og Rusland kan en enkelt soldats afgivelse af skud - bevidst eller ubevidst - resultere i de værste følger. Situationen er mere anspændt end nogensinde før, og det er tid til at vende hver en sten i målsætningen om at sikre freden i Europa og sikre Danmarks grænser.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Rusland har erkendt, at det er en anspændt tid...endsige krisetid... Derfor har Rusland tilbudt NATO at medvirke til, at spændingerne, der giver frygt for krig i Europa, dæmpes. Det kræver ”blot”, at NATO med Rusland indgår traktaten Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organisation (klik her), som med sine otte punkter - if. russisk tankegang - skulle kunne forhindre en ny europæisk krig. Traktaten er afvist af NATO, der ganske kortfattet har tilkendegivet, at kun NATO bestemmer, hvem der kan blive optaget i forsvarsalliancen.
NATO bestemmer, hvem der kan blive medlem af forsvarsalliancen
If. Den nordatlantiske Traktat (også benævnt NATO-pagten) er det, jf. artikel 10, NATO, som beslutter, om nogen europæisk stat skal opfordres til at blive optaget i NATO. Man kan - med andre ord - ikke bare melde sig ind, som var det en forening.
Artikel 10
Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering. Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument.
NATO og Ukraine i samarbejde
Ukraine er en værdsat bilateral partner til NATO. Dét partnerskab går snart 30 år tilbage, idet Ukraine den 8. februar 1994 blev en del af NATO’s Partnership for Peace-samarbejde - s.å., som også Rusland blev en del af NATO’s Partnership for Peace-samarbejde.
Partnership for Peace-samarbejdet var med til, at Dayton-fredsplanen for Eksjugoslavien kunne implementeres - med medvirken af militære styrker fra NATO, Finland og Sverige samt bl.a. Rusland og Ukraine. Det skete i regi af NATO’s Implementation Force (IFOR) og Stabilisation Force (SFOR); og siden har danske og ukrainske soldater arbejdet side-om-side i bl.a. Irak.
Den 22. november 2002 iværksattes NATO-Ukraine Action Plan, og i forbindelse med NATO-topmødet i Bukarest 2008 gjorde NATO det over for Ukraine klart, at optagelse i NATO ville være en mulighed, hvis ellers Ukraine havde ønske derom, og Ukraine kunne leve op til NATO’s optagelseskrav.
Under præsident Viktor Yanukovych, der var Ukraines præsident i perioden 2010-2014, blev optagelsesprocessen til NATO lagt på is. Isen skulle dog smelte, da Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen; og den 14. januar 2022 lød det fra den ukrainske præsidents administrationschef, Andriy Yermak:
»Ukraine has shown to its principles and positions that we are fully prepared and able to be a member of NATO. This means that at the Madrid summit this year we hope to see and hear very specific conditions and information about this...«
Juridisk er det således (fortsat) op til NATO, om Ukraine skal optages i forsvarsalliancen; og indtil da er der tale om et bilateralt samarbejde mellem NATO og Ukraine - og enkeltstater (som fx Danmark) og Ukraine.
Dansk-ukrainske relationer
Danmarks relationer til Ukraine som selvstændig stat går tilbage til slutningen af 1910’erne, hvor Danmark anerkendte Den ukrainske Folkerepublik, der eksisterede fra 1918 til 1919/1920, hvor Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik blev grundlagt. Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik var siden én af de femten konstituerede republikker i Sovjetunionen fra unionens dannelse i 1922 til dens opløsning i 1991.
I nyere tid går relationerne mellem Danmark og Ukraine tilbage til den 31. december 1991, hvor Danmark anerkender Ukraine med etableringen af diplomatiske forbindelser fra den 12. februar 1992.
Danmark er i dag repræsenteret i Ukraine ved bl.a. ambassadør Ole Egberg Mikkelsen, der tidligere har været ambassadør i Polen, Syrien og Tyrkiet.
De bilaterale relationer mellem Danmark og Ukraine må anses for at være gode. Der samarbejdes på forskellige områder - bl.a. inden for energi, landbrug og miljø - og også på forsvarsområdet samarbejdes der. Det sker i dag i form af stabsofficer, tolke og mobile træningshold til den britiskledede Operation Orbital (klik her), hvilket er foregået siden 1995. Operation Orbital blev dog først iværksat i 2015 (klik her). Dette skal ses i lyset af, at Storbritannien er én af Ukraines væsentligste bilaterale samarbejdspartnere - og allierede - og det vurderes, at Storbritannien er blandt de ti største investorer i Ukraine - bl.a. inden for forsvarsområdet, hvor Storbritannien senest har givet løfte om at udvikle Ukraines flåde (klik her); og lytter man til udtalelser fra bl.a. udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.), vil også Danmark spille en ikke-uvæsentlig fremtidig rolle som samarbejdspartner for Ukraine, for som han den 16. januar 2022 sagde til DR:
»Europa er ikke sikkert, før Ukraine er sikkert.«
Udtalelsen kom i forbindelse med den danske udenrigsministers besøg til Ukraine (klik her).
En international indsats for at undgå krig i Europa
Udenrigsministerbesøgene til Ukraine er i de sidste dage taget til. Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock og USA’s udenrigsminister Anthony Blinken er blandt de seneste internationale personligheder, som har besøgt Ukraine i et forsøg på at deeskalere krisen, der rækker længere end grænseregionen mellem Ukraine og Rusland; og i dag vil der være møde mellem USA’s og Ruslands udenrigsministre, for krisen må ikke udvikle sig til krig.
I anledning af gårsdagens [den 20. januar 2022, red.] tysk-amerikanske udenrigsministermøde i Berlin, Tyskland, havde TV2/News indbudt Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, til at analysere på de tysk-amerikanske udtalelser, og hvad man over den kommende tid kan forvente sig af Ukraine-Rusland-krisen.
TV2/News’ journalist Charlotte Beder spurgte under indslaget nærmere ind til den overordnede sikkerhedspolitiske situation, der kan eller vi få direkte indflydelse også på dansk sikkerhedspolitik; og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes generelle vurdering er, at situationen er faretruende, men at der endnu er håb om, at der kan findes brugbare løsninger for fredelig sameksistens - også, selv om det nok er præsident Vladimir Putin, der lige nu sidder med udspillet. Vigtigst er dog, hvem der sidder med det afgørende es...
Mens Atlantsammenslutningen analyserede på de storpolitiske forhold, var direktør Lykke Friis, Tænketanken EUROPA, af TV2/News inviteret til at fortælle om hendes vurdering af især Tysklands særlige rolle i Europa i forhold til ukrainekrisen.
Atlantsammenslutningens webinar om ukrainekrisen
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes deltagelse på TV2/News til en snak om Ukraine-Rusland-krisen kunne ses som optakten til Atlantsammenslutningens webinar d.d. [den 21. januar 2022, red.], hvor lektor, oberstløjtnant Claus Mathiesen, Forsvarsakademiet, der tidligere har været Danmarks forsvarsattaché i Ukraine; og direktør Jens Worning Sørensen, Policy Group, der tidligere har været Danmarks generalkonsul i Sankt Petersborg, Rusland; sammen med Atlantsammenslutningens daglige leder bl.a. ville se nærmere på, hvordan Ukraine-Rusland-krisen påvirker og vil påvirke NATO og USA, og hvad det får af følger for dansk og international sikkerhedspolitik.
Der vil snarest blive fulgt op på webinaret, som skulle vise sig at blive lidt af et tilløbsstykke.
Kan freden bevares?
Rusland ønsker, at der med NATO indgås en aftale, der skal sikre, at Ukraine ikke optages i NATO. Dette kan - meget forenklet - betegnes som kravet for at kunne garantere fred for vores tid; men selv om en sådan aftale ville være at underskrive, ville den så være blækkets værdi værd? Går man tilbage i historien, har det vist sig, at internationale aftaler ikke altid har holdt vand. Den 30. september 1938 kunne Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain erklære, at Tysklands fører Adolf Hitler havde indvilget i, at en ny krig i Europa skulle undgås:
»We regard the agreement signed last night and the Anglo-German Naval Agreement as symbolic of the desire of our two peoples never to go to war with one another again.«
Det blev siden til den såkaldte Peace-in-Our-Time-tale.
Dengang var det Tjekkoslovakiet, der var omdrejningspunktet, hvor tyske tropper i maj 1938 var opmarcheret ved den tysk-tjekkiske grænse i en tid, hvor Tysklands internationale positur blev ændret - bl.a. med annekteringen af Østrig. Aftalen, som premierminister Neville Chamberlain den 30. september 1938 kunne præsentere i Heston Aerodrome, kunne ikke engang fejre ét-års-jubilæum, for den 1. september 1939 blev II Verdenskrig med Tysklands invasion af Polen en realitet.
Ofte gentager historien sig. I disse dage deltager det danske håndboldlandshold ved EM 2022, og hér ønsker man, at historien fra 2012, hvor Danmark i Serbien blev europamestre i håndbold på søndag gentages. Det er fredelig kappestrid i sportens arenaer. På den sikkerhedspolitiske scene skal alle midler tages i anvendelse for, at historien ikke gentager sig, for krig må ikke igen hærge på det europæiske fastland...
Den 21. januar 2022 kl. 1042/nom
(opdateret den 21. januar 2022 kl. 1704/nom)