16. april 2020
Vi giver hermed en unik mulighed for, at høre mere om NATOs arbejde i forbindelse med Covid-19 krisen fra Danmarks NATO ambassadør Liselotte Plesner direkte med fra Bruxelles via en livestream torsdag d. 23/4 2020 kl. 10-10:30, på Atlantsammenslutningens egen facebookside.
NATO bliver af mange opfattet som en forsvarsalliance, der kun beskæftiger sig med krig og krigssituationer. Men NATO er meget mere end det. De fleste medier har de seneste par uger fokuseret på internationale organisationer som WHO og FN i forbindelse med bekæmpelsen af Covid-19 krisen, men her spiller NATO faktisk en væsentlig rolle.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Ambassadøren og tænketankens egen Generalsekretær Lars Bangert Struwe i kommentarfeltet under livestreamen. Det er gratis at deltage. Vel virtuelt mødt!