16. februar 2019

En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (II)

Ved en konference afviklet medio januar 2019 på Hærens Officersskole stillede militære og civile eksperter skarpt på hærens udfordringer og muligheder set i lyset af det til tider forplumrerede trusselsbillede anno 2019 - men hvad er virkeligheden?

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

Ved en konference medio januar 2019 på Hærens Officersskole stillede militære og civile eksperter skarpt på hærens udfordringer og muligheder i lyset af det til tider forplumrede trusselsbillede anno 2019. Tænketanken Atlantsammenslutningen kunne efter konferencen konkludere, at tidens udfordringer er mange, og at hærens ambitionsniveau måske aldrig har været højere, end det er i dag... Hærens kommende ledere - kadetterne... De går i takt med hæren, og de er klar, når tiden er den rette...

Temaartiklen er for overskuelighedens skyld delt i to dele. I del I vil der blive fokuseret på baggrunden for konferencen og konferencens første to indlæg om tidens trusler uden for Danmark, mens del II vil fokusere på konferencens to sidste indlæg om henholdsvis truslerne inden for Danmarks grænser og hærens rolle og opgaver samt en samlende perspektivering, hvad den moderne danske hær er og kan.

Fortsat fra del I

Hæren garanterer, at man altid kan

Ifølge hæren selv er man garant for, at Danmark til enhver tid kan stille med en robust reaktionskampgruppe til løsningen af militære operationer i internationalt regi, ligesom det nationale forsvar til enhver tid skal varetages. Dette sker i lyset af, at hæren genindfører brigadestrukturen som det øverste føringsniveau, idet divisionsniveauet ikke p.t. er aktuelt for det danske forsvar. Der er dog dem, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hæren kan alt det, der forventes af den set i lyst af både det kendte og det ukendte fjendebillede. Har tvivlerne ret? Har Danmark i virkeligheden en moderne hær med store armbevægelser til discountpris?; eller har Danmark en hær, som faktisk godt kan leve op til sit høje ambitionsniveau?

For god ordens skyld skal bemærkes, at begrebet reaktionskampgruppe dækker over enheder fra alle grene af hæren; og at det er fra reaktionskampgruppen, at danske hærenheder kan deployeres til internationale konfliktområder - fx i regi af NATO Response Force (NRF).

Truslen indefra

Truslerne mod Danmark findes i øst og i syd; men dermed er trusselsbilledet ikke fuldendt, for også i Danmark - inden for Danmarks grænser - er der en nærværende trussel. Denne trussel udgøres ikke mindst af det radikale terroristmiljø, som er en del af det danske samfund - også, selv om det radikale terroristmiljø ikke kan ses med det blotte øje...og dog, for konsekvensen af det radikale terroristmiljø kan bl.a. ses til hverdag ved synagogen i København. Dér patruljerer nemlig soldater fra Den kgl. Livgarde nu på andet år, og det ses i gademiljøet.


Den kgl. Livgarde assisterer politiet med bevogtningen af synagogen i København.
Credit: Nikolai Linares, "Berlingske".

Adjunkt, ph.d. Marc Schack, Institut for militære Operationer ved Forsvarsakademiet, gennemgik kortfattet forandringerne i det danske syn på anvendelsen af militære enheder til løsningen af opgaver, som hidtil har været forbeholdt politiet. Gennemgangen af forandringerne indeholdt bl.a. en sammenligning med lign. strukturer i andre europæiske lande.

I 2017 blev det besluttet, at forsvaret skulle tage del i løsningen af nationale sikkerhedsudfordringer. Denne opgaveløsning havde hidtil været forankret hos politiet; og kritikere fandt resultatet af den politiske beslutning for at være udansk. I 2019 er danske soldater dog fortsat at finde i det københavnske bybillede. Det er blevet til hverdag, ligesom det også er blevet til hverdag, at man ser danske soldater deltage i bevogtningen af den dansk-tyske grænse i forbindelse med, at hjemmeværnet er blevet aftrådt fra denne opgave.

Set ud fra et politisk og juridisk perspektiv er de indenrigspolitiske forhold i dag af en sådan karakter, at det er accepteret, at forsvaret kan løse nationale sikkerhedsopgaver i samarbejde med og for politiet. Mens det tidligere principielt set alene gjaldt sø- og luftredningstjeneste samt egentlig antiterrorvirksomhed fx i forbindelse med kidnapning og lign., er forsvaret i dag et værktøj, der kan anvendes, uden at man skal igennem en større politisk beslutningsproces. Integrationen mellem forsvaret og politiet har været glidende, og der er sikkert ingen tvivl om, at integrationen vil fortsætte også i fremtiden. Dette kan forklares med, at forsvaret har de nødvendige og efterspurgte kompetencer; men det kan samtidig skyldes, at ressourcerne afsat til bl.a. politiet i dag er så store - eller små - at det kun er muligt at opretholde samfundet i national sikkerhedsmæssig forstand under skyldig hensyntagen til den tilstedeværende trussel hvis også forsvaret bidrager dertil.

Hvor står hæren i dag?

To timer til afklaring af perspektiverne for hæren set i lyset af regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i rammerne af det seneste forsvarsforlig... Det lyder ikke af meget; og det er ikke meget...og der vil helt sikkert være de kadetter, som kunne have ønsket sig, at seancen havde varet lidt flere timer for derved at være nået helt til bunds med de emner, konferencen havde taget under behandling. To timer var dog det, som Forsvarsakademiet havde afsat, og sådan var det nu engang. Derfor var det ikke så ringe endda, at seancen afsluttedes med et indlæg ved lektor, ph.d. Peter Viggo Jakobsen, Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Man skal med sikkerhed stå tidligt op for ikke at blive tabt, når først Peter Viggo Jakobsen tager ordet.

Peter Viggo Jakobsen lægger aldrig fingre imellem; og han udtrykker sig klart. Derfor blev der også gået direkte til biddet med spørgsmålene: Har Danmark i dag et forsvar til discountpris?; hvad er det, fremtidens danske soldater skal udføre af opgaver?; og er det sådanne opgaver, fremtidens danske soldater ønsker at udføre ud fra det valg, der er truffet, når man har valgt at blive soldat anno 2019?

I praksis er danske soldater - ifølge Peter Viggo Jakobsen - ikke blot soldater i ordets ordinære og historiske forstand. Fremtidens danske soldater kommer - hvis den danske udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik fortsætter ad det spor, der p.t. betrædes - ikke kun til at løse militære opgaver i krig eller under krigslignende forhold til gavn for det direkte forsvar af Danmark i forhold til at blive mødt af en fjende med invasionstanker. Opgavekomplekset er langt mere omfattende, og der er fra politisk hold den klare forventning om, at forsvaret kan løse alle de opgaver, som det politiske beslutningsniveau har besluttet sig for. Det er kommet så vidt, fordi den militære ledelse under general Bjørn Bisserup og før ham general Peter Bartram har ladet forstå, at det er muligt at udnytte ressourcerne på en sådan vis, at fremtidens danske forsvar kan det, der efterspørges med den kapacitet, der er til rådighed, og i princippet er det vel kun fremtiden, som kan give svar på, hvorvidt det har sin rigtighed.

Fremtidens danske soldater anno 2019 er ikke politibetjente. De er soldater; men opgavekomplekset er mere end blot at kunne forsvare Danmark mod invasion. Opgavekomplekset består bl.a. i at kunne yde støtte til politiet o.a. nationale myndigheder set i lyset af bl.a. terrortruslen. Opgavekomplekset består også i at kunne yde humanitær bistand til lande, som sammen med vesten tager afstand fra terrorregimer og terrorpåvirkning i religionens hellige navn. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det fortsat er soldatens fornemste opgave med våben i hånd at forsvare Danmark på en sådan vis, at dansk suverænitet kan opretholdes - også, hvis kamppladsen måtte vise sig at være valgt ud fra et NATO-perspektiv ihukommende, at Danmark er fuldgyldigt medlem af NATO, og at Danmark qua medlemskabet af NATO er forpligtet til at indgå i forsvaret af NATO’s interesseområde, hvilket i dag praktiseres ved bl.a. den fremskudte tilstedeværelse i form af enhanced Forward Presence i Baltikum.

Peter Viggo Jakobsen afsluttede sit indlæg med et forsøg på perspektivering af det økonomiske fundament for det danske forsvar set i lyset af NATO’s 2%-bidragskrav samt mulige ønsker fra bl.a. USA om dansk-amerikansk militærsamarbejde - et samarbejde, der en dag måske kan ende med, at danske orlogsfartøjer sendes til Det indiske Ocean for at deltage i USA’s Freedom of Navigation Programme. Dét kan der i alle tilfælde spekuleres i.

Har Danmark en hær, der i dag kan løfte alle de stillede opgaver?

Efter de fire indlæg (ved general Knud Bartels, major Torben Toftgaard Engen, Marc Schack og Peter Viggo Jakobsen) kunne man sammenfatte synspunkter og spørgsmål i ét samlet spørgsmål: Har Danmark i dag en hær, der kan løfte alle de opgaver, forsvarets indsats efterspørger?; eller er der tale om en discounthær, som skal se ud af mere, end den reelt er?

Hærens opgavekompleks

Ifølge hæren selv er der garanti for, at Danmark til enhver tid kan stille med en robust reaktionskampgruppe til løsningen af militære opgaver i nationalt og internationalt regi (se del I). Det vil foregår inden for rammerne af international konfliktforebyggelse, krisestyring og det kollektive forsvar af Danmark og tilstødende nærområder; et nationalt beredskab i samarbejde med politi, Beredskabsstyrelsen o.a. myndigheder; samt at bidrage til løsning af humanitære kriser.

Skiftende forsvarschefer har som repræsentanter for det militære forsvar givet det politiske beslutningsgrundlag troen på, at hærens kompetencer kan udnyttes til fulde, og i den tro arbejdes der videre. Til gengæld er det lige så meget et faktum, at der i føringsstrukturen er udfordringer netop af dén årsag, idet man ganske enkelt ikke har øvet og gennemført samlede brigadeaktiviteter, hvilket i dag er det føringsniveau, man skal forvente, at hæren vil blive indsat på, jf. forsvarsforliget 2018-2023 (se del I). Det skal derfor blive interessant at se, hvorledes hæren vil inkorporere dette element i sin uddannelsesstruktur i rammerne af Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole.


Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot i smuk vintersløring. Det kan næsten ikke blive mere eventyragtigt.
Credit: Hærens Officersskole.

Kunne man argumentere for, at det danske forsvar ud fra en økonomisk betragtning bør styrkes? - og styrkes yderligere? Selvfølgelig kunne man det - især, hvis man vælger at holde fast i, at det danske forsar skal kunne løse opgaver af enhver tænkelig karakter og ikke alene satse på løsning af specialeområder, hvilket kunne have været en specialoperationsstyrke indsat i nationalt og internationalt regi; hvilket kunne have været en dansk flådetilstedeværelse i fx Arktis; hvilket kunne have været et stående luftforsvarsbidrag til Air Policing i baltisk luftterritorium o.s.v. Omvendt må man nære tillid til, at forsvaret i almindehed og hæren i særdeleshed lever op til de forventninger, man - med udgangspunkt i den politiske beslutningsproces og forsvarsforliget 2018-2023 - kan have forventning om, idet man i regi af officersskolerne i størst muligt omfang søger at bibringe fremtidens militære ledere et fundament, som er nødvendigt for at løse officerernes kerneopgaver, som altid vil være at føre soldater og enheder i kamp.

Fremtidens kampplads

I et større og mere filosofisk perspektiv er man nødsaget til at overveje, hvorledes fremtidens kampplads bliver. Bliver der tale om en kampplads i fx Baltikum, hvortil danske militære enheder skal kunne forskyde, før krigen er slut (se del I)?; eller kommer kamppladsen definitivt til at blive afløst af et kamprum, hvor hybridkrigsførelse får førsteprioritet (se del I)?


"Maskeret. Moderne krigsførelse er i høj grad usynlig. Grænsen mellem krig og fred er ved at blive visket ud." Credit: Tegningen - udført af Sine Jensen - blev bragt den 4. maj 2016 i "Zetland" i forbindelse med Thomas Hebsgaards artikel "I de nye "hybridkrige" er målet ikke (kun) menneskeliv, men maksimal usikkerhed".

For så vidt angår sidstnævnte er vi - ifølge journalist Thomas Hebsgaard, ”Zetland” - kommet så vidt, at det er ”nu” som i nu, man skal gøre sig disse overvejelser. Ifølge Thomas Hebsgaard er der nemlig en alvorlig risiko for,

»...at forestillingen om konstant hybridkrig forfladiger selve begrebet krig, som altså kun bør bruges om noget, der indebærer krudt og kugler. Krigstænkeren Carl van Clausewitz sagde, at krig er videreførelse af politik med andre midler, men idéen om kronisk hybridkrig risikerer at vende hans berømte definition på hovedet og forvandle al politik til videreførelse af krig med andre midler. For hvis twitteropdateringer, handelsbarrierer og udsendelse af nyhedstelegrammer er krigshandlinger, hvad er så ikke?«

Dette kan Thomas Hebsgaard jo have ret i. Dette er tankevækkende, og arbejder man med udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, er man nødsaget til at have disse tanker med i sine betragtninger og eventuelle overvejelser.


Carl von Clausewitz' tanker er fortsat gyldige - også snart 200 år efter tankernes tilblivelse.

Opsummering på konferencen: Hærens udfordringer er ikke nødvendigvis hærens udfordringer alene

Hæren står ved indgangen til 2020’erne med sikkerhed over for store udfordringer, fordi hæren altid vil løse de opgaver, den pålægges. Dette arbejder man for ved forenede kræfter - også på tværs af de hierarkiske organisationer og på tværs af de enkelte værn. Dette blev påpeget af general Knud Bartels (se del I), da han under sit indlæg om truslen fra øst gjorde det klart for kadetterne, at den moderne krig altid vil indeholde elementer fra alle værn og våbenarter med det formål at skabe tyngdedannelse som forudsætning for at kunne kæmpe og vinde på kamppladsen. General Knud Bartels påpegede endvidere, at hærens opgave som kamporganisation contra fredsbevarende (observerende) organisation er at vinde kampen inden for et særdeles begrænset tidsrum. Selvom der ikke i dag er nogen direkte trussel om et forestående angreb på dansk territorium ved anvendelsen af rene militære kræfter, er det ikke sikkert, jf. general Knud Bartels’ betragtninger, at der er tid nok til at etablere sig før kampens gennemførelse, hvorfor fremtidens hæroperationer på brigadeniveau må anses som værende høj-intensitets-operationer, hvor kampen optages, når man er fremme på kamppladsen - og hvordan gør man så det? Hvis man tager udgangspunkt i, at fremtidens kampplads kunne være Baltikum, er det besnærende at lægge til grund, at den udvalgte brigade kan forskyde ad søvejen, ganske som det er blevet øvet i forbindelse med enhanced Forward Presence-styrken udsendt til Baltikum, ligesom det er blevet øvet i forbindelse med NATO-øvelsen Trident Juncture 2018. Dette vil dog kræve luftherredømme; og spørgsmålet er, hvorvidt disse parametre med sikkerhed kan anses for at virke i praksis. Hvis ikke, hvordan skal den udvalgte brigade da kunne forskyde? Skal den forskyde ad landevejen? Skal den forskyde ved hj. af jernbanetransport? Svaret er: Ja! - men kan man? Her er svaret: Måske! Faktum er, at den totale brigadeforskydning endnu ikke er øvet i praksis; og indtil det sker, hvorved udfordringerne efterprøves i praksis, kan svaret kun blive: Måske!!! Dette er derfor en udfordring for hæren, der i praksis ikke ved, om tankerne bag anvendelsen af brigadestrukturen i operativ anvendelse kan efterleves, hvorved hæren - selvstændigt eller i samarbejde med andre værn og øvrige myndigheder - kommer i mål med den tiltænkte opgaveløsning.

Tages der udgangspunkt i major Torben Toftgaard Engens betragtninger, er det ikke kun et spørgsmål om politisk velvilje til at gøre det afrikanske kontinent til et militært interesseområde for Danmark (se del I). Den politiske velvilje er nok ikke længere væk end som så, hvilket bekræftes ved, at Danmark fortsat er engageret i bl.a. FN-missionen i Mali (MINUSMA), og det er vel ikke utænkeligt, at der en dag igen bliver tale om, at Danmark ønsker at engagere sig militært på det afrikanske kontinent, hvor sandsynligheden for en operation under FN-flag nok fortsat er det mest sandsynlige. Til gengæld er der et væld af praktiske udfordringer, som nu engang følger af en operativ indsats på det afrikanske kontinent. Det drejer sig bl.a. om de logiske udfordringer, men også de fysiske udfordringer for den enkelte soldat og materiel, som skal kunne operere i 60 °C; og hvad med kravet om selvbeskyttelse?

For så vidt angår truslen indefra...og behovet for, at forsvaret løser opgaver af samfundsrelevant karakter... Siden Den kgl. Livgarde i 2017 fik til opgave at støtte politiet med opstilling af fx vagter ved synagogen i København, er det kun opstillingen af vagter ved den dansk-tyske grænse, som er kommet til. Der ses således ikke flere soldater med skarpladte våben i bybilledet. Dette er dog ikke det samme som, at truslen indefra er blevet nedkæmpet; og i tilgift peger trusselsvurderingerne fra de enkelte efterretningstjenester på, at truslen mod Danmark, det danske samfund og de danske samfundsværdier er nærværende. Derfor kan det ikke afvises, at personel fra forsvaret i større og større omfang kommer til at skulle løfte samfundsrelevante opgaver, idet det ud fra sagens natur må være hæren, der kommer til at bære den tungeste byrde. Mulighederne derfor er i alle tilfælde til stede - bl.a. som følge af forsvarsforliget 2018-2023.

Når hæren i mål med sine opgaver?; og er fremtidens militære ledere - kadetterne - parate til at løfte arven?

Hærens opgaver er mangeartede. Der er de kendte og veldefinerede opgaver; og så er der et vakuum af opgaver, som man kan forestille sig, men som man ikke kan tage action på, fordi det virkelige opgavekompleks endnu ikke er kendt. D.v.s., at hæren på den ene side kan arbejde for at opfylde de målsætninger, der konkret er sat for hæren, mens hæren på den anden side må arbejde for at opfylde målsætninger rettet mod opgaver, som man i bedste fald kan forestille, men som i værste fald endnu ikke er kendt. Det er et voldsomt opgavekompleks, og man kan derfor ikke undgå at stille spørgsmålet: Kan hæren nå i mål med sin målsætning?


Selvom der er dem, der vil betegne kadetterne på Hærens Officersskole som officersstuderende eller som akademiske officerer, der ikke ved, hvad det vil sige at være "rigtig" soldat, så udfordrer Hærens Officersskole dem under uddannelsesforløbet - og ikke kun i at springe i faldskærm ved Jægerkorpset. Kadetterne mærker på egen krop, hvad det vil sige at være soldat og føre soldater; og dermed sættes kadetterne i stand til at stræbe efter at nå mere end delingsniveauet.
Credit: Hærens Officersskole.

Kun fremtiden kan i praksis vise, hvorvidt hæren kom i mål med sin målsætning. Hvis forholdene gør, at en dansk brigade hér-og-nu skal udsendes - samlet - i NATO-regi, vil det naturligvis være bekymrende, at brigaden er mere eller mindre jomfruelig; og står det til, som general Knud Bartels har beskrevet det, så er der et stort arbejde for hæren fra planlægning til udførelse. Ikke mindst derfor er det nødvendigt ikke kun at øve brigadens indsættelse, men også brigadens forskydning. At udsende 200 soldater til NATO’s enhanced Forward Presence-styrke i Baltikum gør næppe, at brigaden gøres i stand til effektiv indsættelse som brigade, selv om al øvelsesvirksomhed tæller med i det store regnskab. Det gør derimod dansk deltagelse i øvelsesvirksomhed à la NATO’s Trident Juncture-øvelseskoncept, som er med til at sætte brigaden i stand til at kunne indsættes i høj-intensitets-operationer og lign. Blot er det ærgerligt, at brigaden endnu ikke har været øvet samlet...og i samarbejde med andre NATO-lande...

Hvad så med kadetterne, der på nuværende tidspunkt dårligt nok er i stand til at kunne udfylde rollen som delingsførere, hvilket jo er funktionen, når de som premierløjtnanter afgår fra Hærens Officersskole, uanset om de tilgår Den kgl. Livgarde, Gardehusarregimentet, Jyske Dragonregiment, Slesvigske Fodregiment, Efterretningsregimentet, Ingeniørregimentet eller Trænregimentet.

Nogle af oplægsholdernes indlæg kunne måske karakteriseres som intimiderende og provokerende, selv om man udefra sikkert kan sætte hærens fremtidige rolle i fastlåste kasser og kassetænkning. Forestående krig på brigadeniveau ca. fem niveauer over det niveau, som kadetterne p.t. befinder sig på? Indsættelse over alt på kloden? Usynlige fjernder... Et valg mellem at være soldat og grænsevagt?

Akademiske officerer sammen med mellemledere med operativ erfaring side-om-side på Hærens Officersskole, hvor man på et givent tidspunkt skal vælge mellem at gå den operative føringsvej; den tekniske vej; eller den administrative forvaltningsvej? Er officersgerningen et kald?; eller er officersgerningen et job som så mange andre - blot med den konsekvens, at man ultimativt skal føre soldater i kamp, hvor døden er den ultimative pris, der kan betales i fredens og frihedens navn... Hvordan ser kadetterne på sig selv og deres betydning?; og tror de selv på hæren og sig selv som hærens kommende ledere?


Vejen til udnævnelsen til premierløjtnant gennemføres ikke kun i laksko og gallauniform. Vejen til geledstjernerne fører også gennem Danmarks vidunderlige naturterræn.
Credit: Hærens Officersskole.

Som neutral betragter kan man ved at se på kadetterne og deres adfærd nemt få opfattelsen af, at man lige så godt kunne befinde sig på en civil uddannelsesinstitution med uniformen som den åbenbare forskel. Nogle vil endda mene, at det militære islæt først opleves, når man har hilst på skolebefalingsmanden, eller man er i selskab med det faste ved Hærens Officersskole tjenstgørende personel, fordi de kender den virkelighed, der venter kadetterne...og så skal man alligevel lige vænne sig til, at omgangsformen ikke er, som den var, da Ruder Konge var knægt... Alligevel er der noget særligt over ungdommen, og det gå-på-mod kadetterne udviser, kan kun give opfattelsen af, at de er meget bevidste om deres valg til at føre viljen ud i livet. Kadetterne har nok ikke valgt officersgerning ud fra et kald, men andet kan gøre det, fordi det grundlæggende fundament er i orden - og det, der mangler, skal Hærens Officersskole nok give dem. Når man udfordrer kadetterne på deres beslutning om en militær karriere, er de ikke i tvivl om, at valget er det rigtige...i alle tilfælde i dag og i den nærmeste fremtid...og man kender vilkårene... Man frygter ikke for det ukendte, selv om man dog først ved, hvad det vil sige at blive beskudt i en skarp situation med ansvar for en deling på 30-35 mand, når man reelt har stået i situationen. Man frygter som udgangspunkt heller ikke det politiske landskabs beslutninger, for sådan er det...i dag...hvor intet i samfundet synes at være statisk. At støtte fx politiet ses som en samfundsopgave, og i relation til forsvaret af Danmark og Danmarks suverænitet står man sammen. Det vil i alle tilfælde ikke være samarbejdet med politiet, der gør, at man søger væk fra forsvaret. Når man intet frygter, kan man med positivitet se fremad, og det gør de kadetter, der p.t. har deres gang på Frederiksberg Slot, idet tjenesten dog for en stund har været flyttet ud i landskabet. Således har Hold Anker stiftet bekendtskab med det såkaldte offensive modul, hvor den virkelige virkelighed i praktisk teori er blevet sat i relief contra hverdagen med lærebøger i de historiske lokaler på Frederiksberg Slot. Kadetterne har klaret sig godt, selv om man måske kunne have ønsket sig, at vejret havde vist sig fra en værre side, end tilfældet var, men fred være med det. Hærens Officersskoles faste stab har i forbindelse med gennemførelsen af det offensive modul set eksemplarisk førervirksomhed; og kan man føre på dette niveau, kan man også lære at føre på højere niveau. Ganske vist er vejen op til brigadeniveauet lang, men Rom blev ikke bygget på en dag...og det gælder så også for opbygningen af en dansk officer og militær fører anno 2019...men troen på den danske officerer - også som militær fører - anno 2019 er intakt...også blandt kadetterne, og det giver tro på, at fremtiden for det danske officerskorps er i trygge hænder...


Kaptajn Kristian Lindhardt Hansen, skolechef, oberst Nicolas Veicherts og kaptajn Adam Buschard er blandt de officerer ved Hærens Officersskole, der sikrer, at den danske hærs kommende ledere er i stand til at føre hærens stolte traditioner videre i takt med tiden. Som kadet er der ingen badebilletter, og kadetterne giver deres yderste, for ingen ønsker at falde fra.
Credit: Chefen for Hærens Officersskole.

Overordnet set bør man ikke være i tvivl om, at fremtidens militære ledere fra hæren, som var målet for konferencen, har troen på, at alt kan lade sig gøre; at man har en rolle at spille; og at hæren - trods udvidelsen af opgavekomplekset - har bevaret sin integritet - og ja; der skal jo nok være den kadet, som alene ser Hærens Officersskole som et springbræt til en civile karriere, som man så det tilbage i 1970’erne, hvor især jægerpiloterne efter tjenestepligtens udløb hurtigt fandt sig en karriere som transportpilot i fx SAS, men det må være prisen, et lille land som Danmark betaler for at have det bedst tænkelige forsvar inden for de givne rammer.

Måtte fremtiden bevise, at betragtningen var den rigtige...