13. juni 2019

Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær i TV2/NEWS for at tale om konflikten i Den persiske Golf

I dag er et norsk olietankskib blevet angrebet under sejlads i Omanbugten. Betyder det, at konfrontationen mellem USA og Iran optrappes? Mange overvejelser gøres netop nu - også fra dansk side set i lyset af, at Danmark er blandt de største søfartsnationer i verden. I den anledning stillede generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen, op til et direkte interview med TV2/NEWS’ Astrid Berg.

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Formålet med Folkemødet 2019 er at styrke det danske demokrati og dialog. Formen er, at borgerne skal kunne mødes med politikere, interesseorganisationer, beslutningstagere og mange flere, som over fire dage skal debattere. Trods trusler om regn er Folkemødet 2019 kommet godt fra start; og det er rart at se, at bl.a. de politiske ledere har fundet vej til Bornholm, selv om der også skal dannes en ny dansk regering. Bornholm er Østersøens perle - og for nogle Paradis - men ca. 4.600 km sydvest fra Rønne er der en verdenspolitisk scene, der måske er ved at bryde i brand. Således blev to olietankskibe angrebet - og lige nu holder alle vejret, mens konflikten mellem USA og Iran måske spidser til. Samtidig gøres der mange overvejelser om, hvad man kan, bør og skal foretage sig - på nationalt plan og sikkert også i NATO-hovedkvarteret, selv om Den nordatlantiske Traktats artikel 5 ikke umiddelbart står for at kunne tages i brug.

TV2/NEWS: Hvor alvorligt er det angreb, vi har set i dag?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Det er alvorligt! Det er et angreb, som er indgået i en serie af angreb over den sidste halvanden måneds tid; og det er det, som er det bekymrende. Vi har igennem lang tid haft amerikanske-iranske spændinger på vej til konflikt; og nu har vi set angreb på fire tankskibe for fjorten dage, tre uger siden. Vi har set angreb på forskellige olieinstallationer; og så har vi i dag set det her formodede angreb - og jeg siger formodede angreb, fordi vi jo ikke er helt sikre på, som det bliver sagt, hvad det egentlig er, der er sket, men det her er bare med til at øge spændingerne mellem USA og Iran.«

TV2/NEWS: Hvad bygger USA sine anklager mod Iran på?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Jeg håber, at amerikanerne har klare efterretninger, når de går ud og siger det på den her måde. Det her må være en del af et større amerikansk spil; og særligt når I [TV2/NEWS] nævner USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, så skal vi være på vagt med, hvad der sker. Han har i 20 år ønsket en konfrontation mellem USA og Iran, så der er nogen eskalation mellem USA og Iran; men vi skal også holde øje med, at iranerne - eller nogen, som støtter det iranske styre - i længere tid også har søgt en konfrontation, så lige nu går de af os, der ikke har adgang til direkte efterretningskilder, og lurer på, hvad det er, der sker; og derfor må vi gå ud fra, at der for de fire første tankskibes vedkommende er tale om miner. Så må vi se, hvad det næste er. Torpedo kræver i alle tilfælde, at der er skibe i nærheden, der kan affyre dem, så det er lidt af en spekulation. Det kunne måske også være et droneangreb af den ene eller den anden slags.«

TV2/NEWS: Hvilken interesse skulle Iran have i spil over for USA, hvis det er Iran, der står bag?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Det er enormt vanskeligt for os alle at se, hvad det rationelle skulle være for iranerne i at angribe USA, men der er også noget over det, som går ud på, at iranerne - eller folk, der støtter iranerne - har lyst til at vise, at de godt kan; at de er nogle stærke fyre. Da amerikanerne sendte hangarskibet Abraham Lincoln til området, og de selv sagde, at det skulle være en trussel, så vendte iranerne det i deres spin om og sagde: Nej, nej; det er ikke en trussel. Det er et mål for os [d.v.s., at Iran er målet], så der er altså en gensidig forøgelse af spændingen, som gør, at der er god grund til at være bekymret over udviklingen dernede.«

TV2/NEWS: Hvorfor er det geografiske område så vitalt - lokalt som i et større perspektiv?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Det, der er bekymrende, er, at det har noget at gøre med din og min økonomi. Når vi sætter os ind i en bil eller i en bus, så bliver vi påvirket af det, fordi vi har at gøre med Hormuzstrædet - indgangen til Den persiske Bugt - hvorfra 40% af verdens olie kommer fra, så det her er et af de væsentligste transportpunkter i verden. Hvis der opstår uro eller konflikt her, som der gjorde i 1980’erne, hvor vi havde den iranske-irakiske krig [I Golfkrig], kommer det her til at påvirke oliepriserne; forsikringspræmier for skibe, der sejler i område; og det medfører pres på overvejelserne, om vi kan lave konvojsejlads, så vi kan beskytte de skibe, der sejler ud og ind; og det er jo et internationalt sejladsområde. Det er et område, hvor alle mulige skibe fra hele verden sejler ind og ud, så det er virkeligt et problem, hvis det her bliver et krise- eller i værste fald et krigsområde. Der skal virkelig holdes øje med det her, og der skal prøves at blive lagt en dæmper på det her, og det er enormt vanskeligt ved at se, hvordan andre end amerikanere, iranere og så deres støtter - fx Saudi Arabien eller Israel - kan lægge en dæmper på det her.«

TV2/NEWS: Hvad betyder det, der er sket i dag, for skibene og dem, der udfører deres arbejde ombord på skibene?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Det betyder, at man skal holde ekstra meget øje med, hvad det er, der foregår i området, når man opererer ind og ud af det. Vi har ikke fået noget at vide om, at man anser området for at være et krigsområde, men man diskuterer lige nu, om der skal ændres på sikkerhedsforanstaltningerne i området; og det er klart, at de danske rederier nu de skal mødes og have samtaler om, hvad gør vi her. Skal vi øge sikkerhedsforanstaltningerne? Skal vi sejle ind flere ad gangen? Anmoder vi om at få beskyttelse?; og det er klart, at hvis det her kommer til at fortsætte, kommer det til at lægge et pres på politikerne om, hvordan kan man stoppe konflikten, eller også hvordan man kan håndtere konflikten ved fx at sejle skibene i konvoj med en militær beskyttelse, fordi vi er nødsaget til at få olien ind og ud af området; fordi det er 40 % af verdens olie, der kommer derfra.«

TV2/NEWS: Der er meget, vi ikke ved. Hvad kommer du til at holde øje med over de næste timer og dage?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe svarede:

»Jeg tror, at det er meget vigtigt at holde øje med, hvem siger hvad. Kommer iranerne ud og siger, at de vil gøre et forsøg på at finde ud af, hvem det her er, fordi iranerne har den store udfordring, om det er deres egne folk eller nogen, som støtter dem, der har gjort det her, for så gælder det for iranerne om at forklare, at det ikke er os, men nogen andre, som har gjort det. På tilsvarende vis vil amerikanerne gøre alt for at undersøge og finde ud af, hvem det her er; og lidt afhængig af hvem i den amerikanske administration, der gør hvad, og hvilke intentioner Trump-administration har, så vil vi se forskellige udspil. Vi skal i det her tilfælde holde virkeligt meget øjet med, hvad siger USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton - som har et horn i siden på iranerne - siger, og hvad præsident Donald Trump siger; og hvad siger Pentagon - altså forsvarsministeriet - og udenrigsministeriet; og siger de det samme, fordi så skal man virkelig holde øje med hvilken vej, det går; eller kommer der forskellige budskaber, hvorved vi kan se, at der er en splittelse mellem amerikanerne. Til sidst skal vi nok også lige holde øje med, hvad siger NATO - altså de allierede stater, som vi er en del af. Siger man noget om, at vi skal holde øje; at vi skal sende nogle skibe derned for at holde øje med det; eller hvad siger man, fordi det var et norsk skib, der blev ramt? Det sætter ikke automatisk gang i, at nu skal NATO på banen, men det gør, at der selvfølgelig er hævede øjenbryn i alliancen.

USA og Iran har skændtes om missiler, og amerikanerne har meddelt iranerne, at man ikke stoler på dem i forbindelse med aftalen om atommissiler, så derfor er det en meget usikker tid det her; og der er dele af den amerikanske administration, der siden 1979 faktisk har ønsket, at man fik fjernet præstestyret, så der ligger altså en dyb politisk bevægelse i det , som man skal holde øje med.«

Note 1

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes svar er i størst muligt omfang gengivet, som de blev givet til TV2/NEWS’ Astrid Berg. Der er der enkelte steder foretaget en sprogmæssig tillempning, ligesom enkelte passagers faktuelle oplysninger er blevet tydeliggjort.

På gr. af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes deltagelse i Folkemødet 2019 bedes ønske om interview m.v. frem til 15. juni 2019 gå via sekretariatsleder Niels-Ole Mannerup, som kan kontaktes på telefon 2088 5310 eller via e-mail nioma@atlant.dk.

Note 2

Alle i denne artikel anvendte billeder er såkaldte screendumps fra TV2.

Den 13. juni 2019 kl. 1501/nom