9. april 2022
82 år er gået, siden Tyskland indledte sin fem år lange besættelse af Danmark. Selvom færre og færre i sagens natur har oplevet dagen og begivenhederne, højtideligholdes dagen fortsat som officiel flagdag. Atter i år vil dagen blive markeret; og det vil næppe være utænkeligt, at markeringen vil fremhæve den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa, hvor der igen udkæmpe krigshandlinger på europæiske jord. Netop derfor er devisen ”aldrig mere en 9. april” særdeles aktuel.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Besættelsen af Danmark var et kombineret angreb mod både Danmark og Norge under det fælles operative kodeord Operation Weserübung.
Man kan spørge, om Danmark var så vigtig en brik i det storpolitiske spil, at en besættelse af landet var nødvendig. Isoleret set er svaret ”nej”, men i det store spil er svaret ”ja”, for Danmarks strategiske placering gør, at Danmark har stor betydning - bl.a. som opmarchområde. Da Tyskland frygtede for, at Storbritannien ville placere militære styrkebidrag i Danmark - og i Norge - som derved ved at rykke tættere på den tyske grænse kunne true Tyskland, var besættelsen med tyske øjne uundgåelig. Dertil kommer, at Tyskland havde et konkret ønske om at etablere basefaciliteter i Norge, hvorfra man kunne operere direkte ud til Atlanterhavet. Det kan med nutidens øjne unægtelig minde noget om det, der foregår i og omkring Ukraine - også, selv om de historiske rammer ikke måtte være direkte sammenlignelige.
Havde Tyskland grund til bekymring om en britisk militærindsats i Norge? Ja! Omdrejningspunktet var den svenske jernmalm, som på dét tidspunkt havde våbenteknisk opmærksomhed.
Siden kom Danmark til at spille afgørende betydning i Tysklands atlantvold, som skulle sikre mod allieret invasion af det tyskbesatte og -kontrollerede Europa.
Operation Weserübung-Süd (den danske del) tog sin begyndelse før den 9. april 1940, hvor aktiviteter syd for grænsen samt på søen indikerede, at noget var under opsejling. Det skulle dog blive den 9. april 1940 kl. 0415, at Danmarks frihed blev berøvet, og kl. 0600 s.d. var besættelsen en realitet, da den danske modstand mod den tyske invasionsstyrke blev tilendebragt.
Når man tænker på, at det vurderes, at der i dag er ca. 200.000 russiske soldater involveret i invasionen af Ukraine, er det bemærkelsesværdigt - også med datidens våbentekniske udvikling in mente - at ca. 38.000 tyske soldater var involveret i invasionen af Danmark. Til sammenligning bestod den danske hær af ca. 15.000, hvor over halvdelen var værnepligtige.
Der blev ydet militær modstand. Det skete i Sønderjylland, og det skete i København, hvor der blev kæmpet ved Amalienborg Slot (klik her for at læse om kampene ved Amalienborg Slot, som det er beskrevet af De danske Garderforeninger).
Sædvanligvis tales der om, at de danske tabstal kan opgøres til 13 soldater; men med grænsegendarmeriets tab når de samlede tabstal op på 16 dræbte og 21 sårede.
Dagen i dag er dansk flagdag. Der flages på halv stang indtil kl. 1200 (eller kl. 1202 i respekt for højtideligheden på Rådhuspladsen i København 1945, hvor der blev holdt to minutters stilhed for de faldne modstandsfolk - fra kl. 1200 til kl. 1202).
I et historisk perspektiv er den 9. april ikke kun en dato forbundet med angreb. I 1801 underskrev kronprins Frederik - den senere kong Frederik VI - aftalen om våbenstilstand med England efter Slaget på Reden; og i 1865 afsluttedes Den amerikanske Borgkrig med general Robert E. Lees kapitulation til general Ulysses S. Grant.
Den 9. april 2022 kl. 0717/nom