20. oktober 2021

9/11 - støvet, der aldrig lægger sig

Sjælen vil aldrig glemme den ultimative tragedie...og derfor må man leve med arene på krop og sjæl. Alligevel kan man berettiget stille spørgsmålet, om man godt må glæde sig til at skulle tale om begivenheden, der udløste ændringerne i den verdensorden, der ellers var så velkendt. Det var således med blandede følelser, at Atlantsammenslutningen og Københavns Universitet kunne byde velkommen til fællesarrangementet om 9/11-tragedien henlagt til Det samfundsvidenskabelige Fakultets auditorium for at tale om bl.a. det, der foregik i beslutningsrummene, da World Trade Center ganske forsvandt fra jordens overflade.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Kan man glæde sig til at skulle tale om terroranslaget mod World Trade Center - et angreb, der i folkemunde har fået betegnelsen 9/11? Nej...ikke som udgangspunkt; men man kunne glæde sig over at have samlet politikere, embedsmænd og forskere for at afdække, hvad der skete i beslutningsrummene i tiden under og umiddelbart efter terroranslaget, der med ét ændrede verdenen, og hvad det efterlod af indtryk for dem, der var dybt involveret...også i Danmark... Sådan - mere eller mindre frit gengivet - indledte dekan, professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen den 9. september 2021 seminaret ”9/11 - støvet, der aldrig lægger sig”; og alvoren til trods blev det til en smuk dag med solen spredende varme og lys...alt det, der står i skarp kontrast til det, som islamistiske terrorister efterlod sig som arv.


Dekan, professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen.

Den 9. september 2021 blev en god dag; men i ærlighedens navn må det også erkendes, at smil blev til eftertænksomhed, da nøglepersoner for en stund skulle genopleve for at gengive, hvad der måske havde haft bedst af at være en del af den fjerne erindring 20 år tilbage i tiden...

En smuk dag forvandlede verdenen for altid

De fleste kender til billederne af fly, der brager ind i World Trade Center - og skulle man have glemt det, så var der i dagene omkring 20-års-dagen for 9/11 talrige tv-udsendelser, som i værste fald fik ribbet godt og grundigt op i gamle mentale sår.

Øjeblikket fra dengang glemmes aldrig - og selv om man er født efter den 11. september 2001, og derfor kun har stiftet historisk bekendtskab med terroranslaget på World Trade Center, så røres man... Det kan bare ikke være anderledes...og selv om meget nyhedsmæssigt måske kan sammenlignes med attentatet i 1963 på præsident John F. Kennedy, så er 9/11 krøbet under alles hud.

For at grave et spadestik dybere havde idéskaberne bag seminaret - generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen; og dekan, professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen, Københavns Universitet - samlet udvalgte politikere og embedsmænd samt forskere til en snak om terroranslaget og dets betydning for eftertiden i lyset af de oplevelser, man gjorde sig i bl.a. København; Washington, D.C.; New York m.fl.

Inden seminarets 1. del bød rektor ved Københavns Universitet, ph.d. Henrik Wegener velkommen til med en tak til alle, der havde gjort seminaret muligt. Det blev også til en tanke eller to på krigsudredningen under titlen ”Hvorfor gik Danmark i krig”, som i 2019 kunne præsenteres som den uvildige udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan...og tanken om, at det måske ville være berettiget at lade forskere se på forløbet op til, under og efter Kabuls fald, som førte til Talibans magtovertagelse i sensommeren 2021. Derefter skruede rektor, ph.d. Henrik Wegener tiden 20 år tilbage; og selv i det rene auditorie kunne man så småt mærke øjnenes vantro og formørkelse...


Rektor, ph.d. Henrik Wegener.

Seminarets 1. del

Måske håret er blevet en smule gråt; men gejst og lyst til politisk debat og infight havde fhv. minister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) og fhv. minister Holger K. Nielsen (SF) ingenlunde lagt fra sig, da 1. del af seminaret blev indledt med en snak om, hvad man skal lægge i begrebet aktivistisk udenrigspolitik og militaristisk udenrigspolitik.


Fhv. minister Claus Hjort Frederiksen og fhv. minister Holger K. Nielsen.

Som den diametrale modsætning var Danmarks tidligere ambassadør i USA, Ulrik Federspiel, der med sin diplomatiske tilgang fik beskrevet, hvordan USA følte, at terroranslaget var et angreb på hele den amerikanske nation...og dermed kunne der argumenteres for, at USA’s allierede i NATO også var angrebet. Dette var ensbetydende med, at NATO’s musketered for første gang skulle aktiveres - dog ikke begrundet i et angreb udført af Sovjetunionen/Rusland, men derimod et angreb orkestreret af rigmandssønnen Osama bin Laden.

Ulrik Federspiel gjorde det klart, at begivenhederne den 11. september 2001 ikke havde været til at forudse. Terroranslaget kom som et chok - og chok var også, hvad Holger K. Nielsen oplevede. Han var på tidspunktet for terroranslaget på tjenesterejse i USA, og med jetlag i kroppen forstærkedes afmagten og behovet for at kunne handle, for nok var terrorisme ikke ukendt for Holger K. Nielsen og hans generation; men hvor Baader-Meinhof-gruppen, Rote Armee Fraktion, De røde Brigader, ETA m.fl. fortrinsvis slog deres folder i deres respektive moderlande (flykapringer naturligvis undtaget), blev Holger K. Nielsen hurtigt bevidst om, at Osama bin Laden og hans al Qaeda-netværk var grænseoverskridende terrorisme, som alt-i-alt kun kunne være med til at forstærke hadet til Vesten og USA.

I København var Claus Hjort Frederiksen på afstand blevet fanget i et dødsorgie, som if. hans opfattelse gjorde, at Danmark ikke kunne nøjes med blot at se på. Den 11. september 2001 var Jan Trøjborg (Socialdemokratiet) forsvarsminister i regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV, og det var derfor med statsminister Poul Nyrup Rasmussen som regeringsleder, at Danmark via NATO blev engageret i NATO’s Operation Eagle Assist - overvågningen af det amerikanske luftrum. Ministeropgaverne skulle dog snart skifte hænder; og den 27. november 2001 blev Svend Aage Jensby forsvarsminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen I, hvorved det blev ham, der kom til at sidde med ansvaret for deployeringen af danske soldater til Afghanistan. Claus Hjort Frederiksen var blevet udnævnt til beskæftigelsesminister i regeringen Anders Fogh Ramussen I, hvor han måtte kæmpe med spekulationerne om, hvorvidt befolkningen ville støtte de nødvendige initiativer. Claus Hjort Frederiksen lod hurtigt forstå, at pligt og følelser kan gå hånd-i-hånd, og at en dansk militær indsats måtte antages at ville medføre tab - og deri fik han ret, idet danske soldater kom til at falde i Afghanistan.

At 9/11 gjorde sin indflydelse gældende også i Danmark, kan man efter seminaret ikke være i tvivl om. Således kunne (den daværende chef for Søværnets operative Kommando) admiral Tim Sloth Jørgensen, der i perioden 2008-2009 var forsvarschef, berette om, at forsvaret var beredt på at imødegå eventuelle trusler rettet mod Danmark...i alle tilfælde de trusler, man dengang var forberedt på. Derfor så man snart heftig flådeaktivitet ud for Københavns Havn for at være klar til at beskytte regeringshovedstaden; og i den store sammenhæng var dansk militært personel stort set fra begyndelsen engageret i det, der siden skulle huskes som 20-års militært engagement i Afghanistan. Det skete bl.a. i form af internationalt placerede stabsofficerer, hvilket gjorde Danmark til en koalitionspartner fra første dag.


Dekan, professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen; ambassadør Ulrik Federspiel (lettere skjult); og admiral Tim Sloth Jørgensen.

Snakken mellem paneldeltagerne førte til en diskussion om, hvorvidt Danmark i fremtiden kan og/eller skal deltage i lign. militære løsninger, hvis fx USA eller NATO kalder på dansk militær indsats. Nogen egentlig konklusion nåede man ikke frem til, men som fhv. forsvarsminister Gitte Lillelund Bech udtrykte det i et af de mange videoindslag, der blev vist i løbet af seminaret som supplement til oplægsholderne, så kan det være vanskeligt at argumentere imod et dansk militært bidrag, når Danmark har kapaciteten, og når Danmark har evnerne...evner, som andre nationer måske ikke har på samme måde og i samme omfang. Hér tænkes ikke mindst på Jægerkorpsets og Frømandskorpsets deltagelse i Task Force K-Bar.


Jægerkorpset modtog den 7. december 2004 i form af Presidential Unit Citation det synlige bevis for den amerikanske præsidents anerkendelse af Jægerkorpsets indsats som enhed i de internationale specialstyrkeoperationer, der blev udført i Afghanistan.

I sagens natur var Holger K. Nielsen en smule forbeholden for igen at skulle sende danske soldater i direkte kamphandlinger, mens Claus Hjort Frederiksen ville gøre det hele igen - også, hvis det gjaldt en amerikansk anmodning om at støtte op om forsvaret af Republikken Kina kendt som Taiwan.

Seminarets 2. del

Seminarets 2. del havde generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe som moderator, idet han havde til opgave at føre publikum gennem en lidt mere teknisk udlægning og lære af terroranslaget bl.a. set gennem juridisk forpligtende briller - herunder forholdet til NATO.


Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i et eftertænksomt øjeblik, mens professor MSO, ph.d. Astrid Kjeldgaard-Pedersen følger et af de videoindslag, som dagen igennem fulgte seminaret.

Der blev således talt om juridisk pligt og menneskerettigheder samt politiske forpligtelser, idet de politiske forpligtelser især drejede sig om, hvorvidt Danmark via internationale aftaler - alt andet lige - er forpligtet til at yde...også, når der er risiko for at skulle betale den ultimative pris, hvilket kan falde negativt ud i folkeopinionen. Dette førte efterfølgende til en snak om det nye internationale sikkerhedsbillede, hvor bl.a. Det taiwanske Problem (klik her for at læse Atlantsammenslutningens Atlant Brief ”Taiwan fanget i stormagtsrivalisering mellem Kina og USA”, der blev udgivet den 20. oktober 2021) blev bragt på banen.

Jura er for nogle personer søvndyssende, og det er med sikkerhed ikke alle, der finder det lige spændende at høre om ejendomsrettens overgang eller hegnslovens betydning for levende hegn; men når jurister taler åbent med følelser, kan selv tunge juridiske problemstillinger blive medlevende - og krydres dette med statskundskab og politiske betragtninger, så bliver det for alvor interessant for de fleste. Det gjorde det i alle tilfælde dén dag, hvor professor MSO, ph.d. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, og institutleder, professor, dr.polit. Nina Græger fremlagde deres betragtninger. Endelig blev debatten ikke mindre interessant som følge af, at den tredie paneldeltager, viceforskningsleder, professor, ph.d. Anders Wivel, Københavns Universitet, er medforfatter på ”Hvorfor gik Danmark i krig” (klik her).


Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe; professor MSO, ph.d. Astrid Kjeldgaard-Pedersen; viceforskningsleder, professor, ph.d. Anders Wivel; og dr.polit. Nina Græger.

Afghanistan 2001-2021...og hvad så?

Den sidste udenlandske soldat har forladt Afghanistan, og Taliban har konsolideret sig som ny magthaver. Vil der blive kø ved håndvasken, når Vesten skal forklare, hvad der skete, og hvorfor det skete...det, der førte til den hurtige tilbagetrækning fra Afghanistan?; eller kan alt perspektiveres? Det kan kun fremtiden vise, men meget vil der være at drage lære af, når der ses tilbage på 20-års militær indsats efter 9/11.

Rektor, ph.d. Henrik Wegener; dekan, professor, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen; og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe bakkede alle op om tanken om, at en uvildig undersøgelse af tilbagetrækningen fra Afghanistan måske er det eneste rigtige, hvor især forskere vil være de rette at inddrage, således at der kan sættes et sidste punktum for bl.a. den danske militære indsats i Afghanistan.

Ingen vil komme til at glemme landet ved navn Afghanistan - ej heller, selv om landet i dag hedder Det islamiske Emirat Afghanistan. 9/11 vil også blive husket; og det vil blive huset, at Danmark tog et medansvar, da det krævedes, og statsminister Anders Fogh Rasmussen fik Folketingets opbakning til at sende danske soldater til en kampzone over 7.000 km fra Danmark. Mange måtte træffe beslutninger, de var trænet i, men som de nok aldrig havde forestillet sig, at de skulle træffe beslutning om. Det står også klart, at bl.a. Danmark ikke fik afsluttet sit engagement i Afghanistan, som det var ønsket, og at der forestår en opgave med at forholde sig til Taliban 2.0.

Har det militære engagement i Afghanistan som følge af 9/11 ændret fjendebilledet for NATO’s medlemslande?

Stiller man dette spørgsmål til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, så er svaret ubetinget ”ja”, men ikke kun på gr. af 9/11, for afslutningen af det militære engagement i Afghanistan har nemlig også påvirket fjendebilledet:

»Med Talibans magtovertagelse og den efterfølgende tilbagetrækning fra Afghanistan ændredes det internationale sikkerhedsmiljø. Der er tale om drastiske forandringer, som kalder på øjeblikkeligt fokus på de nye trusler, som er rettet mod Danmark og Danmarks allierede...«,

udtaler Atlantsammenslutningens daglige leder; og derfor er han glad for, at han den 27. oktober 2021 - bl.a. i overværelse af forsvarsminister Trine Bramsen - kan stå i spidsen for Atlantsammenslutningens årlige trusselskonference, der i år er henlagt til Svanemøllens Kaserne. På Trusselskonferencen 2021 vil ni ambassader i Danmark repræsenterende NATO-medlemslande komme med deres syn på truslerne mod deres respektive lande, idet oplæggene vil blive efterfulgt af en paneldebat mellem danske politikere (klik her). Målet er til sidst at få afklaret, hvordan Danmark kan og skal forberede sig på tiden efter 20-års militær tilstedeværelse i Afghanistan.

Er man interesseret i at deltage i Trusselskonferencen 2021, er det fortsat muligt.

Der opkræves et deltagergebyr stort kr. 125,00, som vil blive opkrævet, når tilmelding er registreret.

Tilmelding skal ske online, jf. nedenfor.

 

Har man spørgsmål til Trusselskonferencen 2021, kan man med fordel rette disse til projektleder Julie Feldbæk Ranneries - gerne via e-mail julie@atlant.dk.

Den 20. oktober 2021 kl. 2358/nom