NATO 75-års jubilæums topmøde i Washington

Dette Atlant Info skal give læseren en kort introduktion til NATO-topmødet dagene 9. til 11. juli 2024. Topmødet markerer 75 året for alliancens stiftelsen. NATO tager tilbage til der hvor det hele startede. Efter 2. Verdenskrig stod det i løbet af få år klart, at der var opstået to blokke, der risikerede en militær konfrontation.

Den 4. april 1949 tilsluttede 12 stater: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA sig Washington-traktaten. Derved grundlagde man NATO (North Atlantic Treaty Organisation).

NATO var og er en forsvarsalliance, der med i udgangspunkt i FN-traktaten sikrer medlemsstaternes sikkerhed. Det er ikke en angrebsalliance. Heri lå et meget vigtigt punkt både dengang og i dag. 

Medlemsstaterne skal både kunne sikre sig selv (artikel 3) og de skal komme hinanden til hjælp (artikel 5 – musketereden). Disse artiklers vigtighed er blevet stærkt understreget siden Ruslands angreb på Ukraine i 2014 og er blevet genforsikret på en række topmøder lige siden da.

Læs her

Udvikling af en militær værftsindustri er et produkt af den nye geopolitik

Udvikling af en militær værftsindustri er et produkt af den nye geopolitik

Der er en nøje sammenhæng imellem udviklingen af Forsvar, industri, forskning og maritime erhverv. Der sker en gensidig støtte.

Det giver ikke mening, at alle stater i EU f.eks. bygger kampvogne. Der skal ske en fordeling af opgaver specialisering. En dansk værftsindustri vil være en dansk specialisering inden for EU og NATO.

Et ministerium for samfundsberedskab?

Vi mangler et fyldestgørende svar på de beredskabsspørgsmål som voldsomme hændelser forsaget af klima, epidemier og ikke mindst den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa rejser. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har givet anledning til at spørge, hvordan Danmark ville håndtere en fremtidig sikkerhedspolitisk krise og hvorvidt det danske samfund og den danske stat har kapaciteten til at håndtere de risici, som er forbundet med f.eks. hybridkrig herunder risikoen for f.eks. statskontrollerede russiske og kinesiske hacker angreb.

Et svar på spørgsmålet om hvad vi lærte af coronakrisen og hvordan Danmark kan ruste til håndtere fremtidige sikkerhedspolitiske udfordringer, er at vi har brug for et ministerium for samfundsberedskab.

Læs Atlant Info her

Ruslands hybridkrig imod vesten. Hvornår er nok nok?

Hybridkrig en trussel imod Danmark og NATO

Danmark og vores allierede i NATO og EU er udsat for en hybridkrig. Hybridkrig udvisker de klare skel imellem fred og krig og skaber en gråzone, hvor der er usikkerhed over, hvad der sker. Usikkerheden bruges af ens modstandere til at underminerer tilliden til staten, myndigheder, politikere og demokratiet.

I hybridkrig påtager angriberen sig typisk ikke ansvaret for angreb, og angrebene holder sig på et niveau under konventionel krig.

NATO ser hybride trusler som en kombination af militære og ikke-militære såvel som skjulte og åbenlyse midler, herunder desinformation, cyberangreb, økonomisk pres, udsendelse af irregulære væbnede grupper og brug af regulære styrker.

NATO’s 75-års jubilæum

Den 4. april 1949 underskrev 12 stater Washington-traktaten. Derved tilsluttede man sig den traktat, der er grundlaget for NATO. Traktaten blev også kaldt Atlantpagten i samtiden, hvorved man understregede det transatlantiske i alliancen.

NATO forbereder sig i disse år til krig for at sikre freden. Det betyder, at man i fællesskab afholder øvelser, afprøver kommandostruktur, udvikler ny teknologi og opstiller nye styrkemål, der skal kunne håndtere trusler imod alliancens medlemmer.

Ilden dræber

Fem punkter, som man børe tage til sig af krigen i Ukraine:

• Robust samfund med et samspil imellem stat, erhvervsliv og civile.
• Slagmarken udgøres af hele statens territorium samt cyber og rummet.
• Masse kombineret med præcision – kvantitet kombineret med kvalitet.
• Man kan ikke gemme sig på slagmarken, hvorved kill chain’en er meget præcis, hurtig og medfører store tab.
• De enkelt værns opgaver overlapper hinanden – det udfordrer eksisterende afgrænsning på f.eks. drone- og missil-området.

2023

NATO PA mødes i København

I dagene fra den 6. til 9. oktober mødes NATO PA i Købehvan. 

NATO PA er en ikke særlig kendt, men interessant organisation, der ikke er en del af NATO, men som rummer repræsentanter for alle 31 NATO-stater. Her mødes parlamentarikere fra alle staterne og diskuterer sikkerhedspolitik. Derved inddrages andre end regeringerne i de enkelte stater i sikkerhedspolitiske diskussioner.

Polens oprustning

Polen er ved at blive en af de stærkest rustede europæiske stater, og Polen har accelereret sin oprustning over de seneste år. Dette vil ændre magtbalancen internt i EU og NATO på længere sigt.

 NATO skal vælge ny generalsekretær

NATO skal i forbindelse med NATO-topmødet i Vilnius den 11. til 12. juli 2023 udpege en ny generalsekretær. Det sætter en større proces i gang, hvor rygterne svirrer om, hvem der bliver den næste generalsekretær. Dette AtlantInfo søger at forklare processen op til udnævnelsen af en ny generalsekretær.

Forsvarsforlig og NATO’s forventninger til Danmark

Inden juli skal 2023 skal der indgås et nyt forsvarsforlig. Det har fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen sat sig som må. NATO er rammen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og det gør, at det danske forsvars og derved forsvarsforliget skal tilpasses de krav som alliancen stiller til sine medlemsstater. Dette Atlant Info søger at afdække, hvad NATO stiller af krav til Danmark.

USA støtter Ukraine og ser meget kritisk på Rusland – men det er lavt prioriteret blandt vælgerne.

USA har politisk gennemgået en forandring fra den republikanske præsident George W. Bush, der intervenerede i Afghanistan og i Irak, til præsident Donald Trump, der i FN meddelte, at USA i fremtiden ikke bare ville gå ind konflikter, men skulle have noget ud af det.

Kun 9 % af amerikanerne ser positivt på Rusland. Til gengæld ser 68 % positivt på Ukraine.

De amerikanske vælgere fokuserer på terrorisme, immigration, cyberangreb, smugling af narkotika samt klima – langt over emner som konflikt med Kina, krigen i Ukraine og konflikten med Iran.

2022

I dagene 28. til 30. juni 2022 mødes NATO’s stats- og regeringschefer til et af alliancens vigtigste topmøder siden den kolde krig. I kort form handler topmødet om:

• Strategisk koncept - et helt nyt strategisk koncept skal vise vejen for alliancen, og det skal afløse konceptet fra 2010.
• Ukraine skal bestå som selvstændig stat - hvordan gør man det?
• Finland og Sverige som nye medlemmer - de lever op til kravene, men Tyrkiet er imod.
• NATO’s styrkemål - ny byrdedeling og langt højere beredskab. Går fra 40.000 soldater i beredskab til 300.000.
• 2% af BNP på forsvarsudgifter bliver ikke længere et loft - men bunden.

Madrid er rammen om NATO’s topmøde den 28. til 30. juni 2022, hvor stats- og regeringsledere fra de 30 NATO-medlemslande skal løse såvel akutte problemer som forholde sig til alliancens fremtid. Dette korte Atlant Info bygger på åbne kilder samt på samtaler med tænketanke og embedsmænd i både NATO og EU i Bruxelles samt i København og USA gennemført over de seneste måneder.

Der er meget på spil for NATO, og flere forhold og personer kan spolere den gode stemning. På topmødet skal beslutninger gennemføres med konsensus. Det betyder, at selv det mindste NATO-medlemsland kan blokere en vigtig proces. De fleste er dog klar til at sørge for, at topmødet bliver en succes. Den næste uge skal så vise, hvor stor en succes topmødet bliver.

Putins påstand om NATO's optagelse af nye medlemsstater
21. marts 2022

I takt med at luften mellem Vesten og Rusland - som følge af den russiske invasion af Ukraine - er blevet kold, har præsident Vladimir Putin, Rusland, gentagende gange anvendt historieforvrængning til at forklare og legitimere invasionen af nabolandet. Præsident Vladimir Putins historiesyn på det moderne Europa og de tidligere sovjetrepublikkers selvstændighed spiller derfor en central rolle i konflikten mellem Vesten og Rusland, og det er derudover med til at så tvivl om, hvad der er historisk sandhed, og hvad der ikke er historisk sandhed. Dette Atlant Info belyser den historiske udvikling fra Sovjetunionens opløsning og skabelsen af Den russiske Føderation, ligesom det ser nærmere på nogle af de fejlagtige påstande, som præsident Vladimir Putin anvender som forsvar for sine handlinger. Dette gælder bl.a., at Vesten skulle have givet særlige sikkerhedsgarantier til Rusland, hvilket ikke er tilfældet.

Falsk flag og ukrainekrisen
4. februar 2022

Det amerikanske forsvarsministerium har meddelt, at man frygter, at Rusland vil bruge en falsk flag-operation til at åbne en militær kampagne mod Ukraine. USA mener, at Rusland planlægger en falsk flag-operation, hvor man vil lave film, der viser overgreb og lig samt ødelagte bygninger. Dette skal se ud som om, at det er ukrainske styrker, der har angrebet russere eller russiske separatister i de besatte ukrainske områder. Herved vil Rusland legitimere et angreb, der skal ”beskytte” russere - men hvad er det så lige, der menes med falsk flag-operationer? Det har Atlantsammenslutningen skrevet et overskueligt Atlant Info om.

Ukrainekrisen - en kort introduktion
21. januar 2022

I forbindelse med Atlantsammenslutningens webinar den 21. januar 2022 om ukrainekrisen udgives en kortfattet introduktion til den øjeblikkelige krise med fokus på de forhold, der har ledt op til situationen, som den er i dag.

FE-sagen meget kort
12. januar 2022

Dette er en meget kort opsummering af FE-sagen, som kan bruges til baggrundsinformation og forståelse af sagens sammenhæng. I skrivende stund er der ikke afsagt dom, og vi ved derfor ikke, om nogen er skyldige eller ej.