14. maj 2019
Analyse og anbefalinger om den tilspidsede krise imellem Iran og USA
Analyse og anbefalinger om den tilspidsede krise imellem Iran og USA efter dagens droneangreb på saudiske olieinstallationer.
I disse dage kører rygtestrømmen endog meget heftigt i USA og i sikkerhedspolitiske kredse om et muligt amerikansk angreb på Iran. Et sådant angreb ville have katastrofale følger for verdenssamfundet og kunne meget vel udløse en international økonomisk krise.
Det vil i høj grad kunne ramme dansk erhvervsliv og særligt danske rederier.
Rygterne fra Washington kører på, at man gør sig klar til muligvis at deployere 120.000 soldater til Mellemøsten.
I disse dage kører rygtestrømmen endog meget heftigt i USA og i sikkerhedspolitiske kredse om et muligt amerikansk angreb på Iran. Et sådant angreb ville have katastrofale følger for verdenssamfundet og kunne meget vel udløse en international økonomisk krise. Det vil i høj grad kunne ramme dansk erhvervsliv og særligt danske rederier.
Rygterne fra Washington kører på, at man gør sig klar til muligvis at deployere 120.000 soldater til Mellemøsten.
Hvad ved vi om den militære opbygning:
- USA har sendt hangarskibet USS Abraham Lincoln til Den Persiske Bugt.
- USA sender USS Arlington, der er et stort landgangsfartøj med US Marines, transporthelikoptere, køretøjer og en kommando-kontrol kapacitet til området. Dette langt større skib afløser USS Fort McHenry.
- Man sender et Patriot luftforsvarsbatteri til regionen – tidligere på året trak man fire tilbage.
- Der er sendt B52 bombefly til Al Udeid flybasen i Qatar
- Militære planlæggere er sat til at skulle planlægge deployering /(militært sprog for udsendelse) af op mod 120.000 soldater til området.
Årsagen er ikke helt simpel:
- USA er bekymret over Iran
- USA mener, at Iran på grund af dårlig økonomi overvejer en militær aktion, så befolkningen ser den anden vej.
- USA har trukket sig fra missilaftalen med Iran.
- Efterretningskilder siger, at Iran har kontaktet organisationer, der skal angribe amerikanske mål.
- Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har siden George W. Bush ønsket en militær intervention, der skulle fjerne det iranske præstestyre.
- Iran er bekymret over USA’s ageren.
- Iran støtter en række terrororganisationer og militser/væbnede grupper i Mellemøsten. Derved fører de en proxykrig mod USA og dets allierede.
- Iran er pga. sanktioner i en økonomisk krise.
- USA's allierede i området.
- Saudi-Arabien og Israel er begge optaget af Iran, og ønsker Iran ”sat på plads”
- Fire tankskibe er blevet angrebet ud for de Forenede Arabiske Emirater ved Hormuz-strædet. Ingen har påtaget sig ansvaret.
- Saudiarabiske olieinstallationer er blevet ramt af droneangreb.
Mulige amerikanske planer– er der mange af, fra det helt store til blot en tilstedeværelse og show of force
- Invasion af Iran – ikke særligt sandsynligt.
- Det vil kræve en massiv indsats, som amerikanerne ikke er klar til – hverken militært eller i befolkningen.
- Angreb rettet imod centrale iranske installationer.
- Lidt mere sandsynligt.
- Iranske luftkontrolsystemer.
- Iranske missilsystemer.
- Iransk flådekapacitet.
- Revolutionsgardens hovedkvarter.
- Aktiv brug af cyber til at nedbryde kritisk civil og militær infrastruktur.
- Ren trussel ved tilstedeværelse.
Mulige iranske planer
- Angreb på amerikanske interesser i Mellemøsten og udenfor – evt. i form af terror.
- Brug af cybervåben imod amerikanske interesser og støtter af USA.
- Droner eller angreb i sværme med mindre enheder imod skibe i Hormuz-strædet og Den Persiske Bugt.
- Missilangreb på Israel.
The Tanker War – en risiko for danske rederier
- Under den irakisk-iranske krig (1980-1988) blev skibstrafikken og olieterminaler udsat for angreb.
- Dette kan gentage sig i en kommende konflikt, og fire skibe er allerede ramt.
- Angrebet kan i øvrigt bruges som årsag til konflikten og ikke som reaktion på konflikten.
- Læren af The Tanker War var, at man måtte deployere ret betydelige flådestyrker til området.
- Konvojsejlads under flådebeskyttelse.
- Sikret korridor til sejlads.
Danske tiltag
I Danmark bør man:
- Følge udviklingen meget nøje.
- Sikre/styrke samspil imellem særligt rederier, flåde og efterretningskilder.
- Gøre enheder klar til udsendelse til området.
- Særligt egnet er fregatter udrustet til missilforsvar.
- Overveje, hvad der tjener Danmark bedst i international politik.
- Man kan vælge imellem at støtte USA eller om man skal søge et FN-spor.
- Danmark kan her påtage sig en diplomatisk lederrolle.
- FN: Samle en international mission – evt. dansk ledet i FN-regi.
- USA: Være hurtig til at støtte USA og derved høste point i forhold til Trumps administration.
En konflikt imellem USA og Iran vil udfordre dansk sikkerhedspolitik, og der skal vælges side meget hurtigt. Ligegyldigt hvad man vælger, så er erhvervspolitik og sikkerhedspolitik her koblet meget nøje sammen.
Yderligere informationer
Kontakt Lars Bangert Struwe for uddybende spørgsmål.
- Mob 3059 1944
- Mail lars@atlant.dk