7. april 2022

Værd at vide om Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets tanker om EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske EU-forsvarsforbehold

Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold. Der skal svares enten ”ja” eller ”nej”...og det er jo relativt enkelt; men når man følger debatten om bl.a. betydningen af det danske EU-forsvarsforbehold og afskaffelsen deraf, så bliver det lidt mere kompliceret. Derfor har Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet udgivet en publikation, der ser nærmere på, hvad EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske EU-forsvarsforbehold egentlig er for en størrelse. Det er en objektiv publikation, selv om regeringen selv har stået for beslutningen om, at der skal gennemføres en folkeafstemning. Publikationen er således et vigtigt bidrag til debatten om afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet og dermed med til at forberede danskerne, inden der i stemmeboksen skal sættes kryds.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Siden den 24. februar 2022 har der været krigshandlinger på europæisk jord. Rusland har invaderet Ukraine. Det er et faktum, for ingen kan være i tvivl om, at der står russiske soldater i Ukraine, ligesom alle ved, at russiske missiler, raketter, bomber m.m. dag-efter-dag ødelægger by og land, mens tabstallene stiger. Lige nu er der meget fokus på formodede krigsforbrydelser, og vi ser nok kun begyndelsen på en lang proces for at få stillet de ansvarlige til regnskab. Det ændrer dog ikke ved, at Ukraine kæmper en overlevelseskamp med støtte fra venligtsindede nationer og organisationer, idet langt de fleste synes at være enige om, at Rusland har forbrudt sig mod alle de regelsæt, der skal efterleves for at kunne leve sammen som frie nationer.

Danmarks sikkerhed har i 73 år været forankret i NATO-samarbejdet, og nu skal Danmarks sikkerhed også forankres i EU-samarbejdet...hvis danskerne stemmer ”ja” til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold

Hvorvidt der er en direkte militær trussel rettet mod Danmark, kan man have sine forskellige meninger om; men det ændrer ikke ved, at Danmark skal kunne forsvare sig selv med støtte fra sine allierede.

Danmarks allierede finder vi i NATO-samarbejdet, som Danmark har været en del af i 73 år. Tiden er dog kommet til, at danskerne skal tage stilling til, om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik også skal forankres i EU-samarbejdet. Derfor gennemføres der den 1. juni 2022 en folkeafstemning om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold. I denne forbindelse tilkendegiver Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet samstemmende:

»Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i EU-tiltag som har indvirkning på forsvarsområdet. Dette har stået fast siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft. I de første år var EU’s samarbejde på forsvarsområdet meget begrænset, og Danmark aktiverede derfor kun sjældent sit forsvarsforbehold. Det har ændret sig efterhånden som EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde gradvist har taget form i takt med, at det sikkerhedspolitiske landskab og europæiske trusselsbillede har ændret sig. Op gennem 1990’erne og 2000’erne fokuserede samarbejdet primært på at etablere og styrke EU’s evne til, på egen hånd, at gennemføre civile og militære krisestyringsoperationer og -missioner. I dag omfatter samarbejdet også bredere spørgsmål om forsvarsplanlægning og kapabilitetsudvikling på forsvarsområdet samt imødegåelse af nye trusler, herunder cybersikkerhed og hybrid krigsførelse. Denne udvikling har ikke ændret den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks grundlæggende mellemstatslige karakter eller ændret forudsætningen om, at EU’s forsvarspolitik til enhver tid skal være forenelig med NATO’s politik. Samarbejdet er i de seneste år formet af EU-medlemsstaternes reaktion på det stadigt mere anspændte forhold til Rusland efter landets ulovlige annektering af Krim i 2014, USA’s stadigt mere udtalte forventning, om at europæiske lande i højere grad selv tager ansvar for egen sikkerhed og den teknologiske og digitale udvikling, der har ændret krigens karakter. EU’s medlemsstater har på den baggrund søgt at styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og øge det strategiske samspil mellem forsvarsområdet og andre af EU’s politikområder. Det gælder ikke mindst brugen af industri- og forskningspolitiske virkemidler til at fremme kapabilitetsudvikling på forsvarsområdet. Samtidig er der etableret konkrete samarbejdsrelationer mellem EU og NATO, der er udtryk for et historisk højt ambitionsniveau for samarbejdet. Der er en udbredt forståelse for, at NATO varetager den kollektive sikkerhed, mens EU i stigende grad spiller en rolle på områder, hvor NATO ikke har markant fokus eller relevante redskaber. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har skabt en helt ny sikkerhedspolitisk situation i Europa, og yderligere bestyrket ønsket om at øge EU’s evne til at bidrage til europæisk sikkerhed. Det har desuden givet sig udslag i en markant større villighed fra EU-medlemsstaterne til at investere i og prioritere sikkerhed og forsvar. Redegørelsen gennemgår på den baggrund de væsentligste EU-tiltag, Danmark i dag står helt eller delvist uden for som følge af det danske forsvarsforbehold, eller som på anden vis har relation til forsvarsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke kan deltage i udarbejdelsen, vedtagelsen, gennemførelsen eller finansieringen af EU’s militære krisestyringsmissioner og -operationer.

(...)

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark kun deltager i civile aspekter af EU’s Satellitcenters arbejde. Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke dansk deltagelse i EU’s koordinerende ramme for nationale bidrag indsat i et givent maritimt område. Rammen er dog fortsat under udvikling, hvorfor forsvarsforbeholdet kan udfordre dansk deltagelse på sigt. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark kun i meget begrænset omfang deltager i EU’s militære strukturer. Danmark kan dog godt udveksle efterretninger, så længe oplysningerne ikke tjener til brug for EU-ledede militære operationer. Redegørelsen kan selvsagt ikke konkludere på den fremtidige udvikling på området, men det står klart, at Ruslands invasion af Ukraine vil få betydning for den videre udvikling af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Det kan med udgangspunkt i EU’s nyligt vedtagne Strategiske Kompas konstateres, at diskussionen om, hvordan - og hvorvidt - EU i samklang med USA, NATO og andre partnere kan tage mere ansvar for egen sikkerhed, i den seneste tid er blevet mere konkret og håndgribelig.«

Således er det tilkendegivet i publikationen ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske forsvarsforbehold”, som blev udgivet i marts 2022. Publikationen er et vigtigt bidrag til viden om bl.a. det danske EU-forsvarsforbehold.

Viden giver indsigt

Viden giver indsigt, og indsigt giver styrke - eller udtrykt på en anden måde:

»Hemmeligheden bag frihed er at uddanne folk, hvorimod hemmeligheden bag tyranni er at holde dem i uvidenhed.« [på fransk: »Le secret de la liberté est d’éclairer les hommes, comme celui de la tyrannie et de les retenir dans l’ignorance.«]

Ordene tilhører den franske jurist og filosof Maximilien Robespierre (1758-1794); og det er i sig selv skræmmende, at man kan anvende ord, der blev berømte for sin tilknytning til Den franske Revolution (1789-1799), på nutidens danske politik og i forhold til den russiske misinformationskampagne, som pågår netop nu. Derfor er al information forud for folkeafstemningen af største vigtighed, idet netop ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske forsvarsforbehold” skal kunne medvirke til at oplyse danskerne om det danske EU-forsvarsforbehold.

»Redegørelsen beskriver indledningsvist den historiske baggrund for forsvarsforbeholdet i form af det nationale kompromis fra 1992 og den efterfølgende Edinburgh-afgørelse, som er grundlaget for de danske EU-forbehold. Desuden redegøres der for indholdet af det danske forsvarsforbehold. Redegørelsen opridser herefter EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejdes grundlæggende mellemstatslige karakter og giver en gennemgang af den europæiske politikudvikling inden for området fra 1990’erne og frem til i dag. Redegørelsen gennemgår derefter i al væsentlighed de tiltag inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, der enten er helt eller delvist omfattet af det danske forsvarsforbehold eller på anden vis har en relation dertil. Afslutningsvis peger redegørelsen på tendenser og udviklingstræk, der tegner sig for de kommende års udvikling af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.«

Atlantsammenslutningen tager aktiv del i debatten om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold

Som folkeoplysningsforbund har Atlantsammenslutningen allerede været aktiv i debatten. Det skete bl.a. den 9. marts 2022, hvor Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe - sammen med direktør, ph.d. Lykke Friis, Tænketanken EUROPA - i Eigtveds Pakhus flankerede udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.) og forsvarsminister Morten Bødskov (Soc.dem.) under dialogmødet om den forestående folkeafstemning. Et ny dialogmøde er allerede planlagt. Det finder sted den 25. april 2022 kl. 1030-1215, idet Eigtveds Pakhus igen danner rammen for dialogmødet, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod på ny vil være flankeret af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe. Atlantsammenslutningen vil dog selv fortsætte sin aktive EU-oplysningskampagne, hvilket bl.a. sker med en konference om EU-forsvar, idet konferencen finder sted den 9. maj 2022 på selve Europadagen.

De sidste praktiske detaljer er netop nu ved at falde på plads; og inden længe vil navnene på alle oplægsholdere kunne offentliggøres. Man kan dog allerede nu tilmelde sig konferencen (klik her). Spørgsmål om konferencen kan rettes til projektleder Kim Niklas Jensen via e-mail kim@atlant.dk.

Introduktionen af EU’s strategiske Kompas

Atlantsammenslutningen ser det som en vigtig opgave nu også at informere klart og tydeligt om EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, der gennem de seneste år har udviklet sig ganske markant. Det har bl.a. medført, at samarbejdsrelationerne mellem EU og NATO er blevet tættere; og netop det forhold medførte, at Det europæiske Råd i slutningen af marts 2022 kunne præsentere EU’s strategiske Kompas.

Formålet med EU’s strategiske Kompas er at sætte retningen for EU-samarbejdet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som den skal udvikle sig over de kommende fem til ti år. Her kan flg. forslag fremhæves:

  • Etablering af en EU-reaktionskapacitet på op til et militært styrkebidrag på 5.000 personer.
  • En hybrid ”værktøjskasse”, der vil gøre det muligt at koordinere modsvar i tilfælde af, at EU eller EU’s medlemsstater udsættes for hybride angreb på tværs af alle domæner.
  • Et styrket EU/NATO-samarbejde, der ud over en styrket dialog og mødeaktivitet vil hvile på et tættere samarbejde om bl.a. cybersikkerhed, hybride trusler, klimasikkerhed og nye teknologier.
  • Mere fleksible beslutningsprocedurer, som vil gøre det nemmere at etablere koalitioner af villige inden for en EU-ramme.
  • Nye muligheder for samarbejde mellem EU’s egne militære krisestyringsoperationer og -missioner samt europæisk-ledede ad hoc-koalitioner, som står uden for EU-rammen.

I dag er der et tæt og konstruktivt samarbejde mellem EU og NATO, og der er ikke kun tom snak, for samarbejdet er formaliseret qua de to fælleserklæringer fra 2016 (Warszawa-erklæringen) og 2018 (Bruxelles-erklæringen), som alt-i-alt rummer 74 fælles samarbejdsområder. Fx kan det fremhæves, at Bruxelles-erklæringen godtgør, at EU skal øge sine aktiviteter inden for det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde med et formål at styrke den transatlantiske sikkerhed. Dette kan ske i form af, at EU i stigende grad skal spille en vægtig rolle inden for områder, hvor NATO ikke har et markant fokus eller relevante redskaber og/eller kompetencer.

Pressekontakt

Spørgsmål til Atlantsammenslutningen syn på folkeafstemningen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold bedes rettet direkte til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk.

Ønsker man at engagere generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i form af foredragsvirksomhed eller interviews i øvrigt, kan man med fordel rette henvendelse til Atlantsammenslutningen via e-mail nioma@atlant.dk med angivelse af tid og sted samt emne, der ønskes taget under behandling.

Den 7. april 2022 kl. 1125/nom