17. maj 2022
Forbrugerpriserne stiger som følge af ukrainekrisen. Det gælder især inden for energi- og strømforsyning, og ingen synes at gå ram forbi; men hvor står vi nu? - og er en afslutningen af kamphandlingerne på ukrainsk grund ved at være nær? For at komme et svar nærmere inviterer Økonomisk Politisk Netværk til møde med bl.a. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Sturwe og direktør Lars Christensen, der i øvrigt begge den 18. maj 2022 gæster Atlantsammenslutningens webinarstudie for at tale om, hvad ukrainekrisen har medført af konsekvenser for dansk og europæisk økonomi?
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine; og der findes næppe mange, som ikke har oplevet konsekvenserne deraf. Det gælder ikke mindst inden for energiforsyning, hvor benzin-, diesel- og gaspriserne banker derudaf...for nu at udtrykke det en smule moderne...men hvad er er det egentlig, der sker på de europæiske olie- og gasmarkeder? Det ser direktør Lars Christensen, Markets & Money Advisory International HQ; chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen, Danske Bank; og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen nærmere på, når de i regi af Økonomisk Politisk Netværk
mandag den 23. maj 2022 kl. 0830-0900
forsøger at gøre status på den sikkerhedsmæssige og geopolitiske situation som følge af ukrainekrisen. Der vil bl.a. blive set nærmere på, hvad der sker på olie- og gasmarkederne, og hvad implikationerne af udviklingen dér er. Derudover vil der blive set på, at vi trods de russiske udmeldinger er ved at nærme os en faktuel afslutning af kamphandlingerne.
De tre debattører mødes i
Akademisk Arkitektforening
"Zube-salen"
Åbenrå 34, 1. sal
1124 København K.
hvortil der er adgang fra baggården via receptionen.
Dørene åbnes kl. 0815.
Tilmelding foretages til Økonomisk Politisk Netværk via https://www.conferencemanager.dk/statusukrainesamtoliegas.
Atlantsammenslutningen tager ikke imod tilmeldinger.
Spørgsmål til arrangementet bedes rettet direkte til Økonomisk Politisk Netværk via e-mail lgh@oekpol.net, som også vil være behjælpelig i tilfælde af udfordringer med tilmeldingsprocessen.
Den 17. maj 2022 kl. 1547/nom