17. marts 2021

Dansk orlogsfartøj skal til efteråret 2021 dæmme op for pirateri i Guineabugten

Den 16. marts 2021 kunne forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.dem.) ved et pressemøde afholdt i Søværnets Officersskoles gamle lokaler på Holmen meddele, at søværnet til efteråret 2021 skal deployere et orlogsfartøj til Guineabugten for dér bl.a. at beskytte dansk skibstrafik ud for den vestafrikanske kyst. Spørgsmålet er, hvorvidt et dansk flådebidrag alene kan tage kampen op mod det, der virker som professionelle pirater. I den anledning gæstede generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe samme aften TV2 NEWS, hvor han blev interviewet af journalist Anders Havndrup.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

I TV2 NEWS den 16. marts 2021 kl. 2200 kunne journalist Anders Havndrup efter indslag om vaccinationsudfordringerne og covid-19-krisen samt Nationalbankens kommende udmelding om tilstanden i dansk økonomi byde velkommen til Atlantsammenslutningens daglige leder generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe for nærmere at forstå nogle af de udfordringer, som et dansk flådebidrag til Guineabugten vil føre med sig. Nedenfor gengives interviewet, der tillige indeholder indslag fra Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets pressemøde på Holmen (klik her for Forsvarsministeriets artikel af 16. marts 2021 under titlen ”Danmark udsender skibsbidrag til pirateribekæmpelse i Guineabugten), hvor også administrerende direktør Anne Steffensen, Danske Rederier, var til stede (klik her for Danske Rediers artikel af 16. marts 2021 under titlen ”Dansk fregat kommer til at gøre en stor forskel”).

Journalist Anders Havndrup:

»Danmark sender til efteråret [2021, red.] en fregat til Guineabugten ved Vestafrika. Her skal den bidrage til en international indsats mod pirateri. Det sagde forsvarsministeren og udenrigsministeren på et pressemøde i dag [den 16. marts 2021, red.]. Udsendelsen af en fregat med omkring 160 besætningsmedlemmer sker, fordi der er problemer med piratangreb i området omkring Guineabugten. Så håber regeringen, at andre lande vil følge trop og også der hjælpe med at komme piratangrebene i området til livs.«

Forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.dem.):

»Danmark er verdens femtestørste søfartsnation. Det er vi stolte af, og danske skibe sejler på alle syv verdenshave; men derfor er retten til fri sejlads meget, meget vigtig for os her i Danmark, for danske skibe skal kunne sejle trygt og sikkert; og derfor er det nu, at vi ønsker at sende et frigatbidrag fra forsvaret til området.«

Udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.):

»Jeg vil gerne understrege, at det militære bidrag går hånd-i-hånd med vores politiske engagement og den danske stabiliseringsindsats, der er i regionen og internationalt, hvor vi bruger en bred vifte af instrumenter i den udenrigspolitiske værktøjskasse. Dermed har vi også fokus på de langsigtede indsatser, som vil gøre kyststaterne i Guineabugten i stand til selv at varetage sikkerheden.«

Journalist Anders Havndrup:

»...og så kan jeg sige godaften til Lars Bangert Struwe, generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Du har været konsulent for Danmarks antipiratstrategi. Hvordan kan et enkelt dansk krigsskib bidrage til kampen mod piraterne i Guineabugten?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Det her skal vi se som, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet prøver at samle en international alliance, koalition...kald det, hvad du vil...hvor at det danske skib bliver det første bidrag; men vi skal ud at have fat i det internationale samarbejde, fordi det er den eneste vej frem. Den store udfordring bliver, at de skal jo også have de lokale med på denne her. De er ikke i en situation, som vi var for ti år siden på Østafrika, hvor at der ikke var noget land eller ikke nogen stat i Somalia at arbejde sammen med, så man kunne gøre tingene langt friere end i dag.«

Journalist Anders Havndrup:

»...men hvorfor er der ikke det her internationale samarbejde? Det lød nærmest på regeringen som om, at nu sender vi et skib afsted og håber, at andre vil følge trop...«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Det har noget at gøre med de internationale sejlruter - Sea Lines of Communication - hvor at du har den store sørute, der kommer fra Kina; fra Indien; går igennem Det indiske Ocean op igennem Suezkanalen og selvfølgelig også den anden vej; der har vi en af de allerstørste og tættest trafikerede internationale ruter. Derfor er alle interesserede i, hvad der foregår på Østafrika ud for Somalia, hvorimod den trafik, vi har ud ud for Vestafrika, er en lidt anderledes...lidt mere lokalbaseret...og hvor vi ikke har helt det samme tryk på, som vi havde ud for Østafrika, så her skal vi arbejde med at samle nogen, der har lyst til at bekæmpe.«

Journalist Anders Havndrup:

»...men Guineabugten er jo ikke helt lille...altså...hvordan kan et enkelt dansk skib stille noget op der?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Det kan det heller ikke alene. Det skal ind at arbejde tæt sammen med de kyststater, der er...ind at vise vejen og måske vise vejen både for de lokale, men også for vores allierede - USA, Frankrig, Storbritannien...«

Journalist Anders Havndrup:

»...men hvad er egentlig mulighederne for et dansk krigsskib...altså...fordi man sejler jo ind i nationalstaters farvand her, når skibene går i havn... Hvilken mulighed har man for at gribe ind, når man nu er i andre landes farvand?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Jeg er ret sikker på, at man kun går ind i andre landes farvand, hvis man får lavet en samarbejdsaftale, så noget af det, der skal bruges tid på de næste par måneder, det er at skabe de samarbejdsaftaler. Ellers må man agere i internationalt farvand, og så kan de skibe, der bliver udsat for pirateri, ligesom flygte ind under et dansk krigsskibs beskyttelse.«

Journalist Anders Havndrup:

»Hvad kendetegner den form for pirateri, der foregår i Guineabugten sammenlignet med, hvad vi har set i fx Adenbugten omkring Somalia tidligere?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Lige for tiden ser vi en række kidnapninger...altså...så det går ud over de enkelte besætningsmedlemmer ombord på skibene, og så prøver man at få en løsesum ud af dem i modsætning til det, vi kendte fra Østafrika, hvor at man både tog skibet og besætningen, så ser vi måske mere her, at det nu om stunder går hen at blive, at besætningen gør forsøg på at få nogle penge ud af dem...«

Journalist Anders Havndrup:

»...lyder det fra Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Tak for, du var med her.«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Velbekomme!«

Atlantsammenslutningen har fokus på pirateri og piratbekæmpelse

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har tidligere været tilknyttet Udenrigsministeriet som konsulent på den danske indsats mod pirateri. Han er en af dem i Danmark, der ved mest derom, idet han i mange år med en forskningsbaseret tilgang har fulgt udviklingen i pirateri og bekæmpelsen deraf. Der er derfor tale om lidt af et hjertebarn for Atlantsammenslutningens daglige leder, hvorfor det var naturligt, at Atlantsammenslutningen den 11. februar 2021 var vært for et webinar om netop pirateri og piratbekæmpelse.

Webinaret havde deltagelse af CEO Hans Tino Hansen, Risk Intelligence; ambassadør Jens-Otto Hornslund, Udenrigsministeriet; og sikringschef Morten Glamsø, Danske Rederier; som så nærmere på de historiske kendsgerninger samt ønsker og muligheder for netop deployeringen af et dansk orlogsfartøj til Guineabugten. Bl.a. fremsatte Danske Rederiers repræsentant gentagne gange over for Udenrigsministeriets repræsentant for maritim sikkerhed ønsket om deployering af et dansk flådebidrag for derved at sikre den danske skibstrafik ud for den vestafrikanske kyst. Meget tyder på, at Danske Rederiers ønske er blevet hørt. Klik her for at læse webinaret.

Netop nu er Atlantsammenslutningen ved at lægge sidste hånd på en større publikation om pirateri og piratbekæmpelse inkl. anbefalinger til, hvad fremtiden bør indeholde af løsningsmodeller; men allerede g.d. kunne Atlantsammenslutningen udgive et faktaark om pirateri med generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe som forfatter. Faktaarket kan downloades her.

Den kommende tid bliver interessant, og mange spørgsmål vil melde sig. Fx: Hvad bliver de konkrete opgaver for et danske flådebidrag? Hvordan håndterer man opgaverne? Melder andre nationer ind? Hvad er det juridiske grundlag for at kunne agere på verdenshavene?

Atlantsammenslutningen vil følge udviklingen tæt, og det bliver med sikkerhed ikke sidste gang, at man kommer til at høre om dansk bekæmpelse af pirateri i Guineabugten.

Særligt for medierne

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er til rådighed for medierne henset til spørgsmål om den historiske udvikling i pirateri og dansk antipiratindsats samt mulighederne for at dæmme op for pirateriet ud for den vestafrikanske kyst. Atlantsammenslutningens daglige leder kan kontaktes for interview via e-mail atlant@atlant.dk med angivelse af kontaktoplysninger.

Den 17. marts 2021 kl. 0801/nom

Billedkreditering

De anvendte billeder i denne artikel er screendumps fra TV2 NEWS.