4. februar 2019
Forsvarsforliget blev genåbnet for at forøge forsvarsbudgettet og leve op til Wales-topmødets aftale om øget forsvarsbudget. Det er rigtigt godt og nødvendigt for både at imødegå den ændrede sikkerhedspolitiske situation såvel som at leve op til vore løfter over for NATO.
Find briefet her
De danske politikeres prioritering af økonomi over forsvarsudgifter minder om Winston Churchills beskrivelse af de tilsvarende beslutninger i 1910 – fire år før 1. Verdenskrig, hvor han som marineminister havde søgt at skære i de militære udgifter:
”But although the Chancellor of the Exchequer and I were right in the narrow sense, we were absolutely wrong in relation to the deep tides of destiny.”
For ti år siden anså man en krig med f.eks. Rusland for usandsynlig, men efter Georgien i 2008 og Ukraine i 2014 har dette ændret sig. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skriver i sin trusselsvurdering: ”Rusland vil ikke med overlæg tage initiativer, der medfører høj risiko for en militær konflikt med NATO, men det vil være vanskeligt præcist at forudse og varsle om Ruslands handlinger og reaktioner i eskalerende kriser i Østersøregionen.”
Denne frygt for russiske handlinger i en eskalerende krise, er hvad der danner trusselsbilledet i andre dele af NATO, hvor man anser visse begrænsede handlinger fra russisk side som sandsynlige.
I 2014 lovede NATOs statsledere, at man ville stoppe faldet i forsvarsudgifter og øge udgifter hen mod 2 pct. af BNP i 2024. Dette mål begyndte Danmark at bevæge sig hen mod med Forsvarsforlig 2018-2023, men et stigende pres i NATO og en ændret sikkerhedspolitisk situation har nu gjort, at man må genbesøge forliget. Forligsparterne har nu besluttet sig for, at Danmark i 2023 skal nå op på 1,5 pct af BNP. Det gør, at man må overveje, hvilke forhold under Forsvaret der skal forstærkes. I det følgende analyseres den sikkerhedspolitiske situation kort, og der opstilles en række anbefalinger for, hvad man evt. kan gøre for at forstærke forsvaret.