13. marts 2019
I 2011 blev filmen ”Dame, Konge, Es, Spion” genindspillet...30 år efter den første indspilning med Sir Alec Guinness i hovedrollen som spioneksperten George Smiley. Det var historien om Smiley’s People og om at finde frem til en russisk spion arbejdende inden for den britiske efterretningstjeneste. Det var historien om en tid, der var engang...men spiongenren er ikke fortid, hvilket Radio 24/7 i de senere dage har sat fokus på med dækningen af en dansk diplomats oplevelser ved den danske ambassade i Moskva.
af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse
I løbet af 2018 og 2019 har man i større og større grad kunne opleve, at Tænketanken Atlantsammenslutningen har formået at give bl.a. fortolkningsmæssige input til sikkerhedspolitiske problemstillinger. Dette er sket gennem artikler på vores hjemmeside, atlant.dk, og det er ikke mindst sket i form af udgivelser af de såkaldte Atlant Brief samt diverse konferencer og seminarer - senest afviklet på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, hvor Tænketanken Atlantsammenslutningen har til huse. Derudover har man kunnet opleve, at tænketankens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i stadig større grad efterspørges af medierne som sikkerhedspolitisk ekspert. I dag var ingen undtagelse, idet Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær medvirkede i TV2’s ”Go’ Morgen Danmark” med sine tanker om spiongenren anno 2019...og ikke den spiongenre, der findes i fiktionens verden, men derimod i den virkelige verden.
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe under sin medvirken i TV2's "Go' Morgen Danmark", hvor han talte om generel spionvirksomhed. Der blev ikke, som teksten ledsagende generalsekretæren ellers kunne give indtryk af, talt om den konkrete sag om en tidligere medarbejder ved ambassaden i Moskva. Kilde: Screendump fra "Go' Morgen Danmark" den 13. marts 2019.
Informationsindhentning i det diplomatiske miljø
At indhente informationer for at tilgodese egne interesser - ikke mindst sikkerhedsmæssige interesser - har altid været en del af den internationale verdensorden. Det sker på mange forskellige niveauer, idet man hér skal erindre, at indhentelse af information via offentlige kilder er udgangspunktet for al efterretningsvirksomhed. Det koster nemlig få ressourcer at danne sig et grundlæggende fundament at viden, når man tager udgangspunkt i indhentelse af information; efterfølgende drejer det sig så om at bearbejde den indhentede information for at give billedet - eller svaret - på det, man ønsker at vide noget om.
I 2018 kunne man på den internationale scene opleve spektakulære begivenheder, der straks kunne sætte tanker i gang om den mere James Bond-prægede efterretningsvirksomhed; og det kan ikke afvises, at virkeligheden er mere lige fiktionens verden, end man måske skulle tro det. Dét giver stof til eftertanke; og det viser blot, at man skal være opmærksom på sine handlinger - både som privatperson og som fx diplomat. Ikke mindst hér skal det erindres, at vi lever i en verden, hvor de sociale medier har stor betydning; og samtidig er det ikke længere nær så vanskeligt at færdes i det offentlige rum - også, når man er mønsterbryder, hvilket var noget, man i tidligere tid som efterretningsmedarbejder kunne sætte stærkt ind over for. Mens havoverfladen måske i dag virker mere rolig, kan man opleve, at aktiviteterne under overfladen er blevet kraftigt forøget; men hvorfor søge derned, når skibet sejler flot og stødt?
Spionspillet er ganske enkelt...
Den ene ved, at den anden måske har en viden, den ene kan gøre brug af. Spørgsmålet er herefter, hvorledes man får den anden til at give den viden til den ene.
Spionspillet er enkelt; og man behøver ikke være en toptrænet agent à la James Bond for at arbejde i majestætens tjeneste. Mindre kan også gøre det - især, hvis man forstår at stykke de enkelte brikker sammen til det store puslespil, som ikke behøver at være på 3.000 brikker.
Gives der svar, drejer det sig om, at svarene sættes sammen, således at det store spørgsmål kan besvares. Det kræver ikke et finskyttekursus, ligesom man ikke behøver at have 20 års erfaring fra tjeneste i Jægerkorpset. Mindre kan gøre det.
Sir Alec Guinness i sin fremragende fortolkning af John le Carrés spion George Smiley. Derved blev det vist, at spioner ikke behøver at være Rambo-typer for at være de perfekte indhentere af information. Det drejer sig i stedet om at stykke informationsbrikker sammen til ét stort billede.
Spionspillet i sin enkelthed var generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe af TV2 inviteret til at give en indsigt i, da han i dagens ”Go’ Morgen Danmark” fortalte om de meget simple grund- og spilleregler, der er, når man taler om informationsindhentning, som ikke baserer sig på åbne kilder. Glædeligt var det at opleve, at TV2 havde givet god taletid, ligesom dialogen mellem Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær og dagens TV2-vært, Adam Duvå Hall, fremmede forståelsen af og for spionspillet. Alligevel kan man sidde tilbage og ønske sig: Kunne dette emne ikke lige danne grundlag for et seminar, hvis det virkelig viser sig, at spiongenren er alt andet end død? Dette er helt sikkert værd at overveje.
Er der en aktuel sag med en dansk politiker, som skulle hverves?
Uden at skulle debattere den aktuelle sag, som Radio 24/7 i de sidste dag har behandlet ganske indgående, skal det for god ordens skyld bemærkes, at den pågældende medarbejder ved ambassaden i Moskva ikke dengang var politiker. Det er pågældende først blevet senere. Det er ej heller korrekt, som det blev anført af TV2-værten, at pågældende medarbejder var forsvarsattaché ved ambassaden i Moskva. Pågældende var derimod assisterende forsvarsattaché.
Spiongenren vil nok altid afgå ved døden; og ét af de seneste bud har været Jennifer Lawrence's bidrag i filmen "Red Sparrow", som tog afsæt i det gamle spil mellem øst og vest med et twist af alt det, der præger hverdagen anno 2019.
Note:
Kontakt til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i anledning af hans medvirken i ”Go’ Morgen Danmark” bedes rettet til lars@atlant.dk.