30. juni 2022

NATO Strategic Concept som vedtaget på NATO-topmødet i Madrid 2022

Som det indtil flere gange i løbet af den 29. juni 2022 blev tilkendegivet, så blev dagen historisk set med NATO-briller. Finland og Sverige inviteres til at træde ind i forsvarsalliancen, og striden med Tyrkiet blev dermed bilagt; og samtidig blev NATO Strategic Concept - NATO’s strategiske koncept - vedtaget i forandret form. Dermed udgør NATO’s strategiske koncept sammen med selve NATO-pagten de to vigtigste dokumenter inden for forsvarsalliancen.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Med NATO’s strategiske koncept (klik her) har forsvarsalliancen under NATO-topmødet i Madrid 2022 genbekræftet de værdier, som NATO står for, og som NATO vil leve op til, ligesom der nu fremstår en kollektiv vurdering af de sikkerhedsmiljø, som NATO befinder sig, og som NATO er en del af.

Det gør, at NATO og NATO-medlemslandene nu har guidelines for fremtidens politiske og militære udvikling med de krav, som NATO stiller til sin egen ydeevne og kapacitet.

NATO’s strategiske koncept (klik her) er ikke en ny opfindelse. Det har eksisteret siden den kolde krig med opdateringer og justeringer ca. hvert tiende år; og med de ændringer på den sikkerhedspolitiske scene, vi alle netop nu er vidner til, blev det nødvendigt med et nyt strategisk koncept for NATO, for meget er sket siden NATO-topmødet i Lissabon 2010. I dag er den transatlantiske sikkerhed mere end nogensinde udfordret, og derfor har nye tiltag for at sikre, at forsvarsalliancen kan positionere sig været nødvendig. Dette må være åbenbart for enhver Rusland invasion af Ukraine taget i betragtning. Der er - med andre ord - ikke længere fred i Europa, og den transatlantiske sikkerhed er dermed truet ikke mindst, fordi Rusland forbryder sig med gældende normer og principper, og samtidig dermed udgør Rusland nu en reel trussel mod NATO og NATO’s allierede. Dette sker samtidig med erkendelsen af, at Kina ikke bare ser til, men også er med til at udfordre NATO og NATO’s interesser - bl.a. ved den fortsatte indgåelse af et strategiske partnerskab med Rusland.

Det er dog ikke kun Rusland og Kina, som udfordrer den transatlantiske sikkerhed. Den verdensomspændende og grænseoverskridende terrorisme er fortsat en del af sikkerhedsbilledet, og dertil kommer de mere eller mindre selvskabte trusler i form af klimaudfordringer, som også er med til at true forsvarsalliancens sikkerhed.

For at kunne modstå de sikkerhedsmæssige udfordringer er og bliver NATO-pagtens artikel 5 fortsat omdrejningspunktet for al NATO’s virksomheden - altså den såkaldte musketered; og hvornår vil NATO så være parat til at stå sammen som moderne musketerer? Her er svaret: ALTID - dog med det aberdabei, at man i NATO skal være enige derom...nu snart 32 NATO-medlemslande... Det må være åbenbart, at et væbnet angreb, som man fx har set det med Ruslands invasion af Ukraine, vil konstituere et væbnet modsvar; men i vores moderne tidsalder er det ikke kun den konventionelle kamp, som kan ses og opleves, der kan bringe NATO-pagtens artikel 5 i anvendelse. Det kan ondsindede cyberaktiviteter også, ligesom aktiviteter i rummet rettet mod NATO-medlemslande også kan være en medvirkende årsag til, at NATO-pagtens artikel 5 aktiveres.

Tiden har desværre lært, at det vil være nødvendigt at skulle kunne handle hurtigt; men i sin grundstruktur vil NATO altid handle overvejet og velovervejet, og inden NATO-pagtens artikel 5 aktiveres, vil alle andre reaktioner være at anse for udtømte, idet det er NATO, der handler og agerer samlet som én enhed.

NATO følger med tiden; og tiden hér-og-nu har vist, at fred og sikkerhed ikke kommer naturligt for alle. Samtidig er klimaforandringerne en væsentlig del af det moderne sikkerhedsmiljø, hvor NATO vil løfte sin byrde. Derudover vil NATO også sætte ”mennesket” meget centralt - herunder se særligt på kvinders position.

I sit fremtidige arbejde vil NATO arbejde sammen med enkeltnationer og organisationer, som deler samme værdier og interesser, som kan fremme principperne bag en ordnet verdensorden. Her fremstår EU som en unik og væsentlig samarbejdspartner for NATO, idet NATO-EU-samarbejdet ikke er af nyere dato (klik her). NATO-EU-samarbejdet vil bl.a. fremme udviklingen af resiliens, som ganske vist er et nationalt anliggende, men som kræver overordnede NATO-input.

NATO-samarbejdet er et reelt samarbejde, som er stærkt, men som skal videreudvikles for at blive endnu stærkere. Hér spiller NATO’s strategiske koncept afgørende betydning; og det skal derfor blive interessant at se, hvordan NATO-samarbejdet over den kommende tid vil ses styrket, og hvad det kommer til at få af direkte betydning for Danmark.

I dag er sidste dag med NATO-topmødeaktiviteter i den spanske hovedstad; og snart skal ”politiske beslutninger” erstattes af ”praktisk virksomhed”. De gode initiativer skal føres ud i livet, for handles der ikke, er risikoen for at blive rendt over ende af de, der ikke deler NATO’s opfattelse af, hvordan man kan leve sammen i fred og fordragelighed. Initiativerne kommer ikke uden omkostninger. Det ved enhver, og det kan kun være med til at udfordre de kommende forhandler om et nyt forsvarsforlig. Atlantsammenslutningen har under hele NATO-topmødet i Madrid 2022 været til stede i den spanske hovedstad. Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har siden den 26. juni 2022 deltaget i uformelle som i formelle møder. Der har været direkte kontakt til bl.a. NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg, ligesom der også har været møder med repræsentanter for Ukraine - bl.a. i form af Klytjko-brødrene, hvor Vitalij Klytjko - den tidligere WBO- og WBC-verdensmester i boksning - i dag nok er den mest kendte af Klytjko-brødrene som Kyivs borgmester; og ja - det er også blevet til snak om Ukraines fremtid - også en fremtid som NATO-medlemsland. Undervejs har generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe ikke kunne været Atlantsammenslutningens mand i Madrid, for også TV2/News gjorde brug af Atlantsammenslutningens daglige leder, når han bød ind med analyser og vurderinger fra den spanske hovedstad.

Nu bliver det så tid til eftertænksomhed, og det bliver tid til formidling; og det er velsagtens forventeligt, at skriftligt materiale vil finde vej til bl.a. Atlantsammenslutningens hjemmeside. Derudover vil generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe på vanlig vis stå til disposition for alle, som ønsker viden om dansk og international sikkerhedspolitik. Ganske vist er det blevet sommer i Danmark, men sikkerhedspolitik holder aldrig ferie; og derfor vil man altid kunne komme i kontakt med Atlantsammenslutningen. Det kan man gøre ved at skrive til e-mail atlant@atlant.dk.

Den 30. juni 2022 kl. 0618/nom