12. november 2021
Vi søger tre praktikanter med interesse for sikkerhedspolitik til foråret 2022. Hos os får du lov til at være med til at lave sikkerhedspolitik, beskrive sikkerhedspolitik og formidle det.
Tænketanken Atlantsammenslutningen søger 3 praktikanter til 2022.
Er du interesseret i sikkerhedspolitik? Det være sig stormagtskonkurrence, EU, NATO, cyber, missiler, krig, efterretningsvæsen, megatrends eller noget ganske andet? Hvis du studerer på et universitet, så har du nu muligheden for at komme i praktik i en sikkerhedspolitisk tænketank, som dagligt arbejder sammen med Folketing, ministerier, forsvar og erhvervsliv.
Har dette din interesse, så vil vi gerne høre fra dig og tale om mulighederne for, at du i det kommende halve år kan have dit skrivebord på Frederiksberg Slot. Vi søger studerende fra humaniora og fra samfundsvidenskaberne.
Vi lærer dig at koble din faglige baggrund med dansk og international sikkerheds- og udenrigspolitik. Hos os arbejder du med:
Atlantsammenslutningen tilbyder
I Atlantsammenslutningen tænker vi sikkerhedspolitik døgnet rundt, og vi tager ordet tænketank alvorligt. Det betyder, at vi har højt til loftet, når vi diskuterer sikkerhedspolitiske og internationale problemstillinger. Derfor ønsker vi praktikanter med forskellig baggrund, så vi får vendt og drejet problemer mest muligt. Vi hjælper dig med at sætte din viden ind i en international og sikkerhedspolitisk kontekst, så den bliver relevant for politikere, ministerier og offentlighed.
Vi er et lille sted, hvor der er god mulighed for, at du kan sætte dit aftryk på din praktiktid, og hvor du får et stort ansvar. Det betyder, at du skal være selvstændig og kan arbejde sammen med andre. I samarbejde med generalsekretæren planlægger vi din praktiktid, så både du og Atlantsammenslutningen får mest muligt ud af forløbet. Timetal aftales nærmere i henhold til studieordning.
Tidligere praktikanter er nu ansat i bl.a. Udenrigsministeriet, forsvaret, NATO, lobbyorganisationer m.fl.
Ansøgning
Vi modtager meget gerne din ansøgning, CV, og andre relevante dokumenter i ét samlet pdf-dokument på atlant@atlant.dk med emnet ”Praktikansøgning + navn”.
Ansøgningsfrist. 24. november
Spørgsmål kan sendes til samme mail, men du er også velkommen til at ringe til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe (30 59 19 44), hvis du vil høre mere om Atlantsammenslutningen, og hvordan du kan passe ind.