14. april 2021

Internationalt webinar om den afghanske fredsproces - præsentation af oplægsholderne (II)

Den 15. april 2021 kl. 1600 vil der være en direkte Cisco Webex-linie fra Frederiksberg Slot til Afghanistan, De forenede arabiske Emirater, Storbritannien og Qatar, når fire centrale personer deltager i Atlantsammenslutningens internationale webinar om status og fremtidsperspektiver i forhold til en varig fred i Afghanistan. Op til webinaret vil vi præsentere oplægsholderne, der alle har haft og fortsat vil have stor indflydelse på, om varig fred i Afghanistan er en reel mulighed.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

I dag præsenteres regeringsfredsforhandler Fawzia Koofi og chefforhandler (Mohammad) Amin Karim samt webinarets moderator, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, som er Atlantsammenslutningens daglige leder. Det sker dagen efter, CNN bragte oplysningen om, at præsident Joe Biden har besluttet at afslutte USA’s militære tilstedeværelse i Afghanistan. Det skal ske inden den 11. september 2021 (klik her for at læse CNN’s artikel ”Biden to announce withdrawal of US troops from Afghanistan by September 11”, idet artiklen indeholder link til en artikel af en af morgendagens oplægsholdere, Fawzia Koofi, der udtaler sig om frygten for, at amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan kan få negativ indflydelse på kvinders rettigheder i Afghanistan).

For god ordens skyld skal bemærkes, at tilmelding til webinaret slutter den 14. april 2021 kl. 1200 (klik her for tilmelding til webinaret).

Spørgsmål til oplægsholderne kan med fordel sendes via e-mail til praktikant Frederik Jønsson via e-mail frederik@atlant.dk, således at spørgsmålene allerede nu kan sendes videre til oplægsholderne.

Regeringsfredsforhandler Fawzia Koofi, Afghani­stan

Fawzia Koofi er eksemplet på, at det er muligt for kvinder i Afghanistan at træde ud af stereotypen om, at kvinder ikke kan eller må noget i Afghani­stan, idet dette dog ikke er d.s.s., at det skal igno­reres, at ikke mindst religiøse sæder begrænser de afghanske kvinders muligheder for at leve et liv, som det kendes i fx den vestlige verden; og når der tales om kvinderettigheder i Afghanistan, kan man ikke undgå at støde på navnet Fawzia Koofi, hvor hun er fortaler for national afghansk lovgivning, der beskytter kvinder.

Fawzia Koofi er den første kvindelige Deputy Speaker (som vel bedst kan oversættes til næstfor­mand) i det afghanske parlament.

Fawzia Koofi er en afghansk mønsterbryder, og på sin vis er det det mest naturlige at skulle se hende tage del i den afghanske fredsproces - også, selv om forhandlerne repræsenterende Taliban har skullet sluge en kamel eller to. Den 27. februar 2020 skrev Swaminathan Natarajan, BBC World Service, en meget velskreven artikel om den af­ghanske fredsproces og Fawzia Koofi (klik her). Det er ligeledes at anbe­fale at se ”Upfront” af 5. december 2020, hvor Richelle Carey, Al Jazeera English taler med Fawzia Koofi om muligheden for en vedvarende fred i Af­ghanistan.

Man skal aldrig gå op i en kvindes alder; men det er ingen hemmelighed, at Fawzia Koofi er født i 1975...en periode i Afghanistans historie, hvor der blev gjort tiltag til at forbedre de afghanske kvinders rettigheder. Det var på det tids­punkt, hvor præsident Mohammad Daud Khan ledede Af­ghanistan med ambitionen om progres­sivitet for landet - bl.a. i form af samarbejder med lande, der selv distancerede sig fra Sovjetunionen og kom­munismen. Kommunismen blev dog Mohammad Daud Khans endeligt, idet han blev dræbt under Saur-revolutionen i april 1978, hvor Afghanistans kommunister - støttet af Sovjet­unionen - overtog magten i Afghanistan, og som senere førte til Sov­jetunionens intervention i Af­ghanistan. Med alle odds imod sig erhvervede Fawzia Koofi sig en bachelor i jura og statskund­skab fra Kabul Univer­sity og siden en master i International Relations and Human Rights fra University of Diplomacy i Geneve, Schweiz.

Endelig har Fawzia Koofi været leder af UNICEF’s Child Protection.

I 2020 blev Fawzia Koofi nomineret til Nobels Fredspris. Fredsprisen gik ikke til Fawzia Koofi, en derimod til FN’s World Food Programme.

Der kan læses mere om Fawzia Koofi via hendes hjemmeside, fawziakoofi.org (klik her).

Chefforhandler (Mohammad) Amin Karim, Afghanistan

(Mohammad) Amin Karim er et ledende medlem af det afghanske Hezb-e-Islami-parti, hvilket slet og ret betyder Det islamiske Parti. Han har siden 2010 været involveret i fredsforhandlingerne med den afghanske regering, hvor det allerede dengang blev gjort gældende, at vejen til en varig fred med efter­følgende frie valg i Afghanistan kun kunne banes, hvis de udenlandske militære styrker blev trukket ud af Afghanistan. Dette er som bekendt endnu ikke sket.

I det hele taget har Amin Karim været involveret i den politiske genopbygningsproces i Afghanistan, som også har omfattet præsidentvalget i 2014, hvor Hezb-e-Islami, der ikke selv deltog i valget, endnu engang slog fast, at de udenlandske mili­tære styrker skulle forlade Afghanistan.

Krav blev dog til virkelighed. Det skete i september 2016, hvor den første reelle fredsaftale i Afghani­stan blev indgået. Den blev indgået mellem den af­ghanske regering og Hezb-e-Islami Gulbuddin, hvor Amin Karim var chefforhandler for Hezb-e-Islami. Fredsaftalen betød - foruden freden - at Hezb-e-Islami-fanger blev frigivet, og at Hezb-e-Islami-medlemmer på sigt skulle kunne indlemmes i de afghanske sikkerhedsstyrker. Den indgåede freds­aftale banede også vejen for, at tidligere premier­minister Gulbuddin Hekmatyar kunne vende til­bage til Afghanistan efter at have været i eksil i flere end 20 år. At Gulbuddin Hekmatyar kunne vende tilbage til Afghanistan, har utvivlsomt været en torn i øjet for mange ikke-afghanere - ikke mindst USA og USA’s koalitionspartnere, herunder NATO, idet Gulbuddin Hekmatyar efter Talibans fald i 2001 fra Pakistan styrede modstandskampen mod invasionsstyrkerne. Det var så anden gang, at Gulbuddin Hekmatyar skulle forsvare ”sit” Afghani­stan mod en invasionsstyrke, idet han i 1979 var med til at bekæmpe Sovjetunionens invasions­styrker (klik her for at læse Maija Liuhtos interview på Al Jazeera den 25. oktober 2016 med Amin Karim, hvor han forklarede om betydningen af Gulbuddin Hekmatyars tilbagevenden til Afghanistan og fredsaftalens betydning).

Amin Karim har altid sat Afghanistan først, hvor han har modsat sig andre staters påvirkning på Af­ghanistan - også, da Sovjetunionen ønskede at for­svare kommunismen i Afghanistan - et forsvar, som førte til Den afghanske-sovjetiske Krig, hvor USA støttede mujahideenbevægelsen. En del af kampen mod Sovjetunionen blev ført uden for Afghanistans grænser. Amin Karim har bl.a. opholdt sig i Frankrig, hvor han i slutningen af 1970’erne stude­rede sociologi; og netop i Frankrig grundlagde han bl.a. et repræsentationskontor for Hezb-e-Islami. Som den sovjetiske besættelse skred frem, rejste Amin Karim rundt i verdenen for at tale mujahideenbevægelsens sag, ligesom han gjorde det muligt for udenlandske læger og journalister at kunne færdes i det sovjetisk-besatte Afghanistan. En af disse journalister er Peter Scholl-Latour, som i 1983 udgav bogen ”Allah ist mit den Standhaften: Begegnungen mit der islamischen Revolution”, som senere blev til et tv-program sendt på den tyske tv-station ZDF.

Man kan ikke tale om Amin Karim uden også at tale om Hezb-e-Islami - partiet - eller bevægelsen - der først aktivt bekæmpede Sovjetunionen og Afghani­stans kommunistiske styre; siden aktivt be­kæmpede koalitionsstyrkerne i Afghanistan. Hezb-e-Islami blev efter inspiration fra Det muslimske Broderskab grundlagt i 1969 af Gulbuddin Hekmatyar med deltagelse af lærere og elever fra Kabul University med formålet at bekæmpe kom­munismen i Afghanistan og skabelsen af et Afgha­nistan baseret på sharialoven. Projektet var ambi­tiøst og til en vis grad uopnåeligt, idet det ville kræve, at det stammeopdelte afghanske samfund skulle erstattes af ét samfund under én lov - sharia­loven - og det er så godt som en umulighed, hvilket vidner om nogle af de udfordringer, det nu­værende afghanske styre slås med. Uden at gå i detaljer så menes det, at der i Afghanistan er over 40 større og relevante etniske grupper, som følger egen lov, skikke og sæder...og så taler de i øvrigt også deres eget sprog baseret på deres egen kultur.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen

Lars Bangert Struwe, der født i 1968, er ph.d. i historie (og inden da cand.mag. i historie og statskundskab). Gennem sin tid i Atlantsammenslutningen, hvor han i 2016 blev ansat som generalsekretær, har han forstået at sætte dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik på dagsordenen i de fora, der har dette som sine interesseområder. Det gælder i forhold til ministerier og organisationer samt medier. Derudover har udlandet for alvor fået øjnene op for Lars Bangert Struwe, idet han bl.a. i marts 2019 har været indkaldt af det skotske parlament som ekspert inden for områder, der kan have betydning for eventuel skotsk selvstændighed og behovet for etablering af et nationalt forsvar samt blive en del af det internationale samfund. Endvidere deltager Lars Bangert Struwe i møder i NATO-regi.

Foruden de professionelle fora har Lars Bangert Struwe formået - i samarbejde med medarbejderne i sekretariatet - at nå ud til den brede befolkning. Han har således formået at skabe forståelse for, at udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik godt kan mødes i øjenhøjde af ikke-professionelle. Tilgangen hertil har været at skabe forståelige veje til et komplekst arbejdsområde, og det er lykkedes. Det er bl.a. lykkedes via videopodcasten Mandagsparanoia, men også via ikke-akademiske artikler på atlant.dk, akademiske fremstillinger i form af Atlant Brief og mange flere tiltag er udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik bragt ind i hjemmene, skolerne, arbejdspladserne m.fl. på en nem og forståelig måde.

Lars Bangert Struwes karriere inden for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er lang, og det vil føre for vidt at komme ind på alle detaljer, selv om det ellers måtte være nok så interessant. Det kan dog nævnes, at han i sit arbejde har fokus på strategi, diplomati, fremtidsstudier og megatrends samt Danmarks position i det internationale samfund i et historisk perspektiv.

Gennemførelse af webinarer som ”seminar- og konferenceplatform” under coronapandemien er Lars Bangert Struwes fortjeneste, idet webinarer i dag er et kommunikationsværktøj, som er kommet for at blive. Det er således ikke første gang, at udenlandske specialister deltager i Atlantsammenslutningens webinarer, men det er første gang, at flere udenlandske specialister deltager på samme tid.

Den 14. april 2021 kl. 0144/nom