29. januar 2022

Et hav af militære aktiviteter med eller uden relation til ukrainekrisen

Mens der er tale om optrapning af den (internationale) militære tilstedeværelse på landjorden på hver sin side af grænsen mellem øst og vest med Ukraine i centrum, ser man netop nu en mængde sømilitære øvelsesaktiviteter. Iran, Kina og Rusland har netop gennemført en større flådeøvelse i Omanbugten, og snart melder Ruslands flåde sin ankomst i havet ud for Irlands kyst...dog i internationalt farvand... En provokation? Det er der dem, der mener; men omvendt erklærer alle øvelsesdeltagere, at flådeøvelserne ikke noget med ukrainekrisen at gøre, og at der ikke øves elementer, der kan relatere sig til ukrainekrisen. Samtidig er alle flådeøvelser planlagt for lang tid siden...siges det... Når dét så er sagt, er der intet, som taler imod, at man efterfølgende kunne gøre brug af de opnåede erfaringer fra flådeøvelserne, hvis der på sigt skulle blive etableret en maritim frontlinie i forhold til ukrinekrisen. Det giver anledning til at spørge: Hvad vil Rusland?; hvor er Rusland?; og hvad vil Rusland gøre?

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den ungarskfødte britiske forfatter baronesse Emma Orczy skrev i 1905 den historiske fiktionsroman ”Den røde Pimpernel”, hvor flg. digt fremsat af Sir Percy Blakeney har sat sig fast:

They seek him here, they seek him there,
Those Frenchies seek him everywhere.
Is he in heaven? Or is he in hell?
That damned elusive Pimpernel!

Selvom allierede overvågningssatellitter sikkert kan skabe et godt overblik over fx russiske troppebevægelser, er det p.t. umuligt at vide, hvad det, Rusland og Ruslands allierede vil med bl.a. ukrainekrisen. At præsident Vladimir Putin har drømmen om at genskabe et storrussisk rige (klik her for at læse Susan B. Glassers artikel i ”Foreign Affairs” om præsident Vladimir Putins stormagtstanker), som det var kendt fra tsartiden, det er nok indiskutabelt - og drømme må man vel godt; men skal det blive ved drømmen, eller skal visionerne føres ud i livet? Er planerne lagt for en udvidelse af ”det russiske rige” anno det 3. årtusinde, eller prøver præsident Vladimir Putin netop nu blot Vesten af for at se reaktionsmønstre samt evnen, viljen og kapaciteterne til sammenhold inden for fx NATO og EU? Lige nu kender kun én person svaret: Præsident Vladimir Putin - juristen og KGB-obersten, der i en alder af 47 år blev (det moderne) Ruslands 2. præsident. Det kan virke som om, at præsident Vladimir Putin - som en anden rød pimpernel - leger kispus med NATO og de vestlige lande, for selv om man kan opstille scenarier for dette-og-hint, er det kun Ruslands præsident, der lige nu ved, hvad næste træk bliver.

NATO afprøver evne og kapacitet

Omverdenen - og ikke mindst NATO - ser ikke passivt til, mens Rusland handler. Senest har man set et intensiveret samarbejde på havet, hvor den amerikanske 6. Flåde og Naval Striking and Support Forces NATO (STRIKFORNATO) hér-og-nu skal samarbejde i regi af flådeøvelsen Neptune Strike 2022 (klik her).

Den amerikanske 6. Flåde er organiseret i såkaldte taskforces, hvoraf bl.a. kan nævnes en hangarskibs-, amfibie-, landstyrke- (i.e. Marine Expeditionary Unit), logistikstyrke- og specialoperationsstyrketaskforce. Flagskibet er hangarskibet USS Harry S. Truman.

Neptune Strike 2022

Neptune Strike 2022 er en flådeøvelse, der har været på tegnebrættet siden 2020, og derfor skal den ikke ses som en direkte optrapning i forhold til ukrainekrisen, selv om andre sikkert kan se det sådan.

Formålet med Neptune Strike 2022 er, som det den 21. januar 2022 på et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon af kontreadmiral John F. Kirby blev fremlagt, at

»…demonstrate NATO's ability to integrate the high-end maritime strike capabilities of an aircraft carrier strike group to support the deterrence and defense of the alliance. (…) The USS Harry S. Truman carrier strike group will be placed under NATO operational control and serve as the centerpiece for this long-planned activity that fosters NATO allies' ability to cooperate and integrate effectively.«

Under samme pressemøde tilkendegav kontreadmiral John F. Kirby, at der ikke er inkorporeret scenarier fra den aktuelle krisesituation i og omkring Ukraine.

»The exercise itself is not designed against the kinds of scenarios that might happen with respect to Ukraine. It really is a NATO maritime exercise to test (...) really a wide range of maritime capabilities that we want to make sure we continue to improve.«

Uden direkte tilknytning til Neptune Strike 2022 er meldingen fra Spanien, at spanske orlogsfartøjer sendes eller er sendt til Sortehavet som et led i NATO’s kapacitetsopbygning i Middelhavet, ligesom Spanien efter sigende agter at sende kampfly til Bulgarien for dér at styrke Bulgariens - og dermed NATO’s - luftforsvar (klik her).

CHIRU-2Q22 - fælles kinesisk-iransk-russisk flådeøvelse i Omanbugten

Op til Neptune Strike 2022 har man kunne opleve en storstilet fælles kinesisk-iransk-russisk flådeøvelse i Omanbugten under navnet CHIRU-2Q22.

If. udmeldingerne om flådeøvelsen har formålet været at øve det maritime samarbejde mellem Iran, Kina og Rusland, idet der foruden de mere ”almindelige” sømilitære discipliner har været øvet antipiratoperationer og befrielse af gidsler, ligesom der også er gennemført Real Life Firing-øvelser mod både skibe og fly.

Det menes, at over 140 orlogsfartøjer, 60 fly af forskellig type samt over 10.000 soldater skulle have været involveret i CHIRU-2Q22.

Neptune Strike 2022 rummer flere hangarskibe fra internationale partnere

I Neptune Strike 2022 vil under kommando af viceadmiral Eugene H. Black III, chef for STRIKFORNATO og den amerikanske 6. Flåde, indgår foruden hangarskibet USS Harry S. Truman tillige det italienske hangarskib Cavour og det franske hangarskib Charles de Gaulle - et hangarskib, som fregatten Niels Juel tidligere har arbejdet tæt sammen med (klik her).

At Frankrig har et hangarskib, det er nok ikke helt ubekendt, men at Italien råder over et hangarskib, er måske mere ukendt. I dag råder den italienske flåde således over det ældre hangarskib Giuseppe Garibaldi fra 1985 og det nyere hangarskib Cavour.

Cavour kom ind i den italienske flåde i 2008, idet formålet med hangarskibet var, at det skulle kunne udføre kommando- og kontroloperationer med anvendelse af Vertical and/or Short Take-off and Landing-fly og helikoptere, ligesom det skulle anvendes til transport af personel og tunge køretøjer. Tidligere gjorde den italienske flåde brug af Sea Harrier-flyet, men i dag er det F-35B-flyet, som anvendes. I alt 16 F-35B-fly kan operere samtidigt fra Cavour.

Cavour er netop hjemvendt fra en fællesøvelse med Storbritanniens nyeste hangarskib HMS Queen Elizabeth - Royal Navys flagskib siden 2017 - som også anvender F-35B-flyet.

Show of Force viser vilje og sammenhold

I sit besøg den 25. januar 2022 i TV2-programmet ”Go’ Morgen Danmark” gav Atlantsammenslutningens daglige leder generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udtryk for bekymring, men at det samtidig er positivt, at der arbejdes for en konstruktiv løsning på ukrainekrisen.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe forklarede bl.a., at der

»...lige nu foregår der et forsøg på både at køre en dialog...altså samtaler...med Rusland med den ene hånd, og med den anden hånd prøver man at lave det, man kalder for afskrækkelse...altså at vise russerne: Hør lige her! Vi er klar! Det var vi ikke i 2014, da russerne gik ind og erobrede Krim; men nu viser vi, at vi er faktisk klar - og mest af alt, så er vi klar til at sørge for, at hvis krisen kommer - hvis krigen kommer - at den så ikke breder sig udover Ukraines område. (...) ...lige nu er alle inde i en sådan Show of Force...altså...vi viser, hvor stærke vi er...«


Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe forklarer studievært Ida Wohlert, TV2, og seerne til "Go' Morgen Danmark", hvordan han forestiller sig, at Ukraine og Krim-halvøen kan blive invaderet (klik her).

At vise vilje og sammenhold samt kapacitet er en vægtig del af det at gennemføre øvelsesaktivitet - også, selv om øvelsesaktiviteter primært er rettet mod øvelsesdeltagerne. Det kommer NATO til at vise med Neptune Strike 2022, og det kommer Rusland o.a. lande til at vise med deres kommende flådeøvelse i februar 2022, som vil blive gennemført ca. 240 km ud for Irlands kyst...og dermed relativt langt fra irsk territorialfarvand...i alle tilfælde set med russiske øjne... Der er dog al mulig grund til at følge udviklingen i og omkring Ukraine...og bl.a. også følge de militære øvelsesaktiviteter, som er planlagt til gennemførelse netop nu, idet der ikke...endnu...er observeret troppebevægelser på landjorden, som fx involverer SS29-raketter; men fremtiden er som bekendt vanskelig at spå om...også, selv om mange netop nu forudser, at freden under Ukraine vakler, og at en militærkonflikt er uundgåelig... Måtte det ikke komme så langt...

Den 29. januar 2022 kl. 1112/nom