1. marts 2021

NATO gennemfører i Middelhavet netop nu sin årlige og storstilede antiubådsøvelse "Dynamic Manta"

Den 22. februar 2021 tog NATO’s store flådeøvelse ”Dynamic Manta” sin begyndelse. Øvelsesområdet er henlagt til Middelhavet, hvor der bl.a. øves antiubådskrigsførelse. ”Dynamic Manta”, der nu går ind i sin anden øvelsesuge, kan ses som et modsvar til Ruslands ubådsaktivitet i Sortehavet - og samtidig er det et klart signal om NATO’s beredvillighed til at forsvare forsvarsalliancens interesser.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup (efter oplæg fra praktikanterne Cathrine Helene Lauritsen og Daniel Andersen)

Antiubådskrigsførelse - i flådesprog Anti-Submarine Warfare (ASW) - har i de senere år udviklet sig til at være et centralt emne for NATO og ikke mindst USA. Dette skal ses i lyset af en øget russisk tilstedeværelse med patruljerende ubåde i Nordatlanten. Det er særligt de nyeste opgraderinger af den russiske Yasen-klasse fra 1993, som giver udfordringer ikke mindst i NATO’s opretholdelse af sin patruljering i og omkring det såkaldte GIUK Gap, som dækker over det geografiske område mellem Grønland, Island og Storbritannien, der historisk set har været en strategisk flaskehals for militære magter, og hvis betydning i dag ikke kan ignorere. If. Daniel Andersen, Atlantsammenslutningen, må ASW formodes at komme til at spille en central rolle for NATO i de kommende år - især set i lyset af truslen fra Yasen-klassen, der kan medbringe op til 40 krydsermissiler af typen Kalibr, men NATO’s ASW-udfordringer er mange.


GIUK Gap, som dækker over det geografiske område mellem Grønland, Island og Storbritannien, hvor fjendtlig ubådsaktivitet kan udgøre en stor trussel mod NATO og NATO's forsvarsevne. © Atlantsammenslutningen.

Nyudvikling og opgradering af den russiske ubådsflåde kan få betydning for NATO’s forsvarsevne

Yasen-klassen, der indgik i den russiske flåde i 2013, er udstyret med fjerde-generations-atomreaktorer med en forventet levetid på 25-30 år. Derudover er Yasen-klassen udstyret med en ny generation af dampturbiner, som burde nedbringe støjniveauet betragteligt - så meget, at det har skabt bekymring i NATO-kredse. Kharbarovsk-klassen, der kan medbringe seks nukleare Poseidon-torpedoer, giver også grund til bekymring, om end Kharbarovsk-klassen dog endnu ikke er leveret til den russiske flåde (læs mere om de russiske ubådstyper i H.I.Suttons artikel ”6 Types Of Submarines: The Russian Navy’s Extreme Modernization offentliggjort i Forbes den 3. juni 2020).


Der er sket meget, siden zar Peter den Store moderniserede den russiske flåde, som i dag måske er mere faretruende end nogensinde tidligere. Billedkredit: Alina Kuptsova.

Et lavt støjniveau har stor betydning for ubådes mulighed for at operere uden at blive opdaget.

Motorstøj er en af de værste trusler mod en ubåd. Derfor bestræber producenterne af motorerne sig altid på at udvikle mindre og mindre larmende motorer - særligt i form af dieselelektriske motorer.

Det er dog ikke motorstøj alene, som udgør truslen alene. Truslen findes også i skruernes bobledannelse - kaldet at kavitere - som har betydning for en ubåds overlevelse, men ej desto mindre er motorstøjen af væsentlig betydning.

NATO’s øvelsesvirksomhed styrker forsvarsevnen i et kompliceret operativt miljø

Spørgsmålet er, om de russiske ubåde er ved at have en fordel over for NATO’s ubådsflåde i forhold til støjniveauet.

NATO er helt sikkert bekymret, og derfor må det forventes, at ASW kommer til at spille en central rolle for NATO i fremtiden. Derfor er "Dynamic Manta" netop nu særdeles vigtig. Øverstkommanderende for NATO’s ubådsflåde, kontreadmiral, dr.jur. E. Andrew Burcher, har i forbindelse med ”Dynamic Manta” udtalt flg. om øvelsens betydning:

»Nato’s annual anti-submarine-warfare exercise Dynamic Manta remains one of the most challenging exercises and an excellent opportunity for Nato nations’ naval forces to practice, evaluate, and refine their anti-submarine skillset in a demanding environment. With a constantly evolving threat posture, this exercise is a chance to enhance our naval forces’ war fighting skills in all three dimensions of anti-submarine warfare in a multinational and multi-threat environment.«,

jf. Allied Martime Commands artikel "NATO advanced anti-submarine warfare exercise Dynamic Manta underway in Italy" (klik her).

Formålet med "Danymaic Manta"

Øvelsen har til formål at træne de deltagende enheder i ASW, men der øves også Anti-Surface Warfare (ASUW), som i flådeterminologi betyder overfladekrigsførelse.

Cathrine Helene Lauritsen, Atlantsammenslutningen, der selv har sejlet med søværnets skibe, har sammen med Daniel Andersen set nærmere på "Dynamic Manta".

I øvelsen deltager flådeenheder fra Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Tyrkiet og Tyskland samt USA. Der deltages med fem overfladeenheder; fem ubåde (fire diesel-elektriske (SSK) og en atomdreven (SSN)); fem maritime overvågningsfly (MPA); og en enkelt ASW-helikopter samt det franske hangarskib Charles de Gaulle (med støtteskibe fra Belgien, Grækenland og USA), som søværnets enheder kender godt fra tidligere samarbejder.


Det franske hangarskib Charles de Gaulle, som danske orlogsfartøjer ad flere omgange har ydet støtte til i aktiv som øvelsesmæssig tjeneste. Billedkredit: Major Joshua Smith.

Cathrine Helene Lauritsen forklarer:

»Deltagelsen af luft- og overfladeenheder giver muligheden for at træne avancerede ASW-procedurer, mens deltagelsen af både SSK- og SSN-ubåde, på et snævert geografisk område, giver enhederne mulighed for at træne akustik og forskellige angrebs- og søgeplaner.«

Danmark har erkendt kompleksiteten i forhold til truslen fra fremmede magters ubåde

Hvor landkrigsførelse i bund og grund er særdeles enkel, hvis man alene taler om to militære enheder over for hinanden, så er søkrig en meget kompleks størrelse, hvilket generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der selv har undervist på Søværnets Officersskole, er en af de civile, der ved mest om, hvilket p.t. præger Atlantsammenslutningens arbejde. Samme viden og forståelse for kompleksitet og behov har man også i Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og ikke mindst Søværnskommandoen, hvor der arbejdes på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at kunne imødegå bl.a. truslen fra fremmede magters ubåde inden for rammerne af forsvarsforliget 2018-2023. Dette blev i Forsvarsakademiets publikation ”Forliget og Søværnet - implikationer af forsvarsforliget 2018-2023 for Danmarks ældste værn” (klik her) beskrevet således:

»Af forligsteksten fremgår det, at Forsvaret skal opbygge en kapacitet, der kan spore og bekæmpe ubåde. Det primære formål med anti-submarine warfare (ASW) er at nægte modstanderen effektiv anvendelse af sine undervandsbåde. Men hvad betyder det i praksis?«

En nærlæsning af det doktrinære grundlag giver flg. udledning, som den var gengivet på engelsk:

»Deny the effective use of enemy submarines

a. Localisation and neutralization or destruction of submarines at sea.
b. Ensuring the safe and timely arrival of shipping or focus at their destinations.
c. Protection of land targets from submarine attack.
d. Protection of inshore waterways from submarine insertion.
e. Denial of submarine operations in a specific area (detection and deterrence).«

Hvis man holder disse overordnede ASW-opgaver op mod den strategiske baggrund for forsvarsforliget,

»...kan man opstille følgende liste over mulige anvendelsesområder for Søværnets nye ASW-kapacitet:

1. Lokalisere, neutralisere eller bekæmpe dieselelektriske ubåde af KILO-klassen i Østersøen.
2. Beskytte allierede troppetransporter - og forsyningsskibe i Østersøen.
3. Beskytte landinstallationer såsom allierede tropper i Baltikum mod angreb fra søsiden.
4. Beskytte havneanlæg og ankerpladser i Østersøen.
5. Bidrage til monitorering og eventuelt afskrækkelse af nuklearubåde i GIUK og dieselelektriske ubåde i de danske stræder.«

Absalon-klassen forbedrer Danmarks kapacitet til at bekæmpe ubåde

If. det operative grundlag (Værnsfælles Forsvarskommando Marinestaben, 2016) har antiluftkrig og ASUW som primære prioriteter, mens ASW er sekundært. D.v.s., at fregatterne blot skal kunne udføre ASW til ”selvforsvar af egen enhed”...i alle tilfælde oprindeligt, for med omklassificeringen af Absalon og Esbern Snare fra at være et fleksibelt støtteskib til at blive en fregat har man nu to fregatklasser til løsningen af to forskellige opgaver (klik her for at læse om forsvarets beskrivelse af ASW-fregatterne af Absalon-klassen).

»Når vi er færdige med udrustning af Absalon-klassen som ASW-fregatter, rykker Danmark op i en ny liga blandt de nationer, som har kapacitet til at bekæmpe ubåde. Det er vigtigt, at vi dermed bedre kan levere NATO efterspurgt kapacitet på det område. Med den nuværende geopolitiske situation og verdens sikkerhedssituation er det afgørende, at Danmark har en kapabel anti-ubådskapacitet.«

Således udtalte chefen for Søværnskommandoen, kontreadmiral Torben Mikkelsen, den 16. oktober 2020 i en pressemeddelelse (klik her) i forbindelse med omklassificeringen af Esbern Snare og Absalon til ASW-fregatter.

Mens Absalon er Esbern Snare skal udføre ASW-opgaver, vil Iver Huitfeldt, Niels Juel og Peter Willemoes skulle udføre ASUW-opgaver.

Kan Danmark med tiden indgå aktivt i NATO’s ubådsafskrækkelsesprogram?

”Dynamic Manta” falder i år sammen med, at den franske hangarskibsgruppe med Charles de Gaulle skal transitere igennem - d.v.s. gennemsejle - øvelsesområdet. Dette åbner for en unik træningsmulighed, idet de deltagende overflade- og luftenheder kan træne beskyttelse af en High-Value Unit (HVU) i et ubådsområde, mens ubådene får mulighed for at træne angreb mod en beskyttet HVU i transit. Dette er ikke uvæsentligt for Danmark, idet enheder fra søværnet tidligere har været deployeret til den franske hangarskibsgruppe med Charles de Gaulle som flagskib (klik her for at læse om danske maritim deltagelse i kampen mod terrororganisationen ISIL).

Af ganske logiske årsager har Danmark ikke mulighed for at deltage i fx ”Dynamic Manta”. Udrustningen af ASW-fregatterne, der er en udløber af det seneste forsvarsforlig, forventes nemlig først at være fuldt udrustede i 2026. Tiden indtil da skal anvendes til at indkøbe det nødvendige sonar- og computerudstyr samt tilpasse, teste og certificere skibene.


Unavngiven ubåd... Billedkredit: David Mark.

Daniel Andersen og Cathrine Helene Lauritsen påpeger begge, at de russiske ubådsaktiviter i både Østersøen og Sortehavet er relevante, når man skal se på ASW i en større sammenhæng og med Danmark og danske interesser i fokus. Begge udtaler samstemmende:

»Russiske ubåde sejler rutinemæssig igennem øvelsesområdet ved Sicilien, da dette område forbinder Ruslands ubådsbase Tartus i Syrien med både Sortehavet og Østersøen, ligesom man også oplever øget russisk ubådsaktivitet ved GUIK Gap i Nordatlanten.

I 1993 bestilte Rusland ni nye ubåde af Yarsen-klassen. Yarsen-klassen er planlagt til at skulle erstatte Kilo-klassen, men på gr. af økonomiske problemer blev projektet forsinket.

Yasen-klassen har de seneste år udfordret NATO’s ASW-kapaciteter, og derfor har behovet for samtræning i både Middelhavet og Nordatlanten været en NATO-prioritet.

Chefen for de amerikanske flådestyrker i Europa og Afrika, admiral Robert Peter Burke [chef for United States Naval Forces Europe-Africa og Allied Joint Force Command Naples, red.] udtalte tidligere på måneden [februar 2021, red.], at NATO’s nyeste sonarer har nemmere ved at erkende de nye russiske ubåde, men med Ruslands kommende lancering af Khabarovsk-klassen, som forventes at medbringe nukleare Poseidon-torpedoer, må det formodes at ASW fortsat kommer til at spille en central rolle for NATO i de kommende år.«

Flådebasen Tartus - 720-й ПМТО ВМФ России в Сирии - har i øvrigt også kapaciteter til at huse bl.a. hangarskibet Admiral Kuznetsov.

Atlantsammenslutningen har fokus på søværnet og ikke mindst pirateri og pirateribekæmpelse

Netop nu har Atlantsammenslutningen særligt fokus på søværnet - ikke mindst i forhold til pirateribekæmpelse, som Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe anser som en hovedhjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. Derfor var han den 11. februar 2021 vært for et seminar om pirateri og pirateribekæmpelse, hvor der var deltagelse af Danmarks særlig repræsentant for maritim sikkerhed, ambassadør Jens-Otto Hornslund; CEO Hans Tino Hansen, Risk Intelligence; og sikringschef Morten Glamsø, Danske Rederier. Seminaret søgte bl.a. at kortlægge de nuværende udfordringer for den internationale skibstrafik set i et dansk perspektiv, ligesom der blev talt om muligheder for bl.a. et nyt danske maritimt engagement i Guineabugten m.fl. (klik her for at tilgå en skriftlig gengivelse af webinaret).

Atlantsammenslutningen arbejder videre med pirateri og pirateribekæmpelse, ligesom der holdes et vågent øje med flådeaktiviteterne inden for NATO’s interesse- og operationsområde.

Yderligere om ”Dynamic Manta”

Der kan læses mere om ”Dynamic Manta” på Allied Martime Command (klik her), hvor der også mulighed for at se flotte billeder fra øvelsen.

”Danymic Manta” afsluttes i uge nr. 9/2021.

Den 1. marts 2021 kl. 0545/nom

Efterskrift

Cathrine Helene Lauritsen begyndte som praktikant i Atlantsammenslutningen den 1. februar 2021 efter syv års tjeneste i søværnet - heraf fem års sejlende tjeneste i bl.a. Middelhavet, Adenbugten samt deltaget i Operation RECSYR (Recovery of Chemical Agents from Syria) i Syrien. Cathrine Helene Lauritsen har læst mellemøstlige studier (Samfund og Sprog (persisk)) på Københavns Universitet.

Daniel Andersen er ligeledes (fra den 1. februar 2021) praktikant i Atlantsammenslutningen. Han er tilknyttet mellemøstlige studier (Samfund og Sprog (egyptologi)) på Københavns Universitet, hvor det i særlig grad er geopolitiske interesser og politisk udvikling i Nordafrika og Mellemøsten, som tager Daniel Andersens tid.