Hvad er dansk kritisk infrastruktur?

Statsminister Mette Frederiksen satte under Corona-krisen kritisk infrastruktur på dagsorden. Danmark skal ikke igen placeres i den situation, som vi blev i foråret 2020, hvor der ikke var beskyttelsesudstyr nok, og hvor vi frygtede at hospitalerne ville bryde sammen. Det betyder, at man nu skal overveje, om Danmark skal være selvforsynende eller kunne have kontrol på den ene eller anden måde over dele af eller hele den kritiske infrastruktur - men hvad er egentlig kritisk infrastruktur?

I Danmark har vi ikke fælles en definition af kritisk infrastruktur, der bruges af alle myndigheder. Det er der behov for, så man har en fælles forståelse og mål på alle niveauer. Ser vi til EU, EU-staterne og USA og de definitioner, der bruges der, så vil følgende definition give mening:

Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed – den være sig fysisk eller økonomisk.

Læs briefet her.

Mandagsparanoia

Mandagsparanoia er Atlantsammenslutningens ugentlige videopodcast om dansk og international sikkerhedspolitik og de udfordringer, som uvilkårligt påvirker.

I denne uge behandler Mandagsparanoia 55 flg.:

  • NATO og Kina – det strammer til.
  • Der er fortsat flygtninge i verden. Det kan udvikle sig til et stort problem.
  • Vi indfaser F-35 – situationen minder om, da man i 1970’erne indfasede F-16.
  • Vi har brug for magtkritik. Maria Ressa gør det i Filippinerne, men dømmes nu med love, der ikke var i kraft, da hun kritiserede.
  • USA er under forvandling. Gør forskellen i indvandring, at vi ikke har et transatlantisk forhold om få år?
  • Huawei og 5G er et problem. Fremmede ikke allierede magter må ikke få kontrol med vores kritiske infrastruktur.

Hvad er Atlantsammenslutningen?

Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Den nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks ændrede internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen.

Som uafhængig folkeoplysningsorganisation (der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd) har Atlantsammenslutningen haft til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik i snart 70 år.

Atlantsammenslutningen har et højt ambitionsniveau - alle døgnets 24 timer. Resultatet er sædvanligvis månedlige seminarer for op til 100 personer, ligesom der også afvikles konferencer for op til 200 personer - hvis konferencen gennemføres på Frederiksberg Slot. Endelig gæster Atlantsammenslutningens personale myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Derudover anvender medierne ofte Atlantsammenslutningens medarbejdere som eksperter i forbindelse med dækningen af sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Sponsorer og Partnere

Atlantsammenslutningen støttes af en årlig finanslovsbevilling via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Alligevel er Atlantsammenslutningen afhængig af tilskud fra fx fonde, firmaer og privatpersoner. Ved at give et bidrag, er man med til at sikre kvaliteten af vores arrangementer og publikationer i fremtiden.