1. marts 2019
Havde titlen på denne artikel været titlen på et musiknummer af en af Danmarks førende kunstnere, ville der have været tale om et hit, for netop nu kan næsten alle spørge: Hvad nu hvis? Det gør man bl.a. i EU, for hvad nu, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale? Kunne man forestille andre opbrud i kølvandet på Brexit? Dét er et godt spørgsmål...
af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse
Storbritannien er et forenet kongerige. Det forenede Kongerige - the United Kingdom og Great Britain and Northern Ireland - består af Storbritannien og Nordirland, idet der dog er tale om fire lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. Det engelske parlament tegner politikken for Det forenede Kongerige, men i hvert enkelt land - med undtagelse af England - har man lokale regeringer, som af ”centralregeringen” i Westminster er tillagt politiske beføjelser. Der er således ikke tale om en føderation blandt stater, men en overdragelse af politiske beføjelser til lokale parlamenter. Det drejer sig bl.a. om sundhed, skolevæsen, videnskab, boligpolitik, juridiske forhold, skatteforhold, sport, turisme m.m. I dag er Storbritannien med Skotland, Wales og Nordirland medlem af EU, men fra den 29. marts 2019 kan dette være historie; og dette er en problemstilling, som ikke mindst premierminister Theresa May i denne tid har sine store udfordringer med. Man kan dog hér stille spørgsmålet: Stopper premierminister Theresa Mays udfordringer efter den 29. marts 2019, eller kan hun selv blive ramt af et krav fra et af Det forenede Kongeriges unionslande om at udtræde af netop Det forenede Kongerige? Dét er et godt spørgsmål, for hvad nu hvis...?
Kan man forestille sig, at Det forenede Kongerige og Nordirland splittes?
I denne tid kan man sikkert forestille sig rigtigt meget. Strukturer står for fald, og tanker fødes - og i relation til Storbritanniens Brexit har man ikke just set, at Storbritannien som nation har en fælles retning, som giver sikkerhed for en forventet fremtid. Måske det forventede derved er blevet til det uventede som en ny normal standard.
Fra den ene union til den anden?
I forholdet mellem Storbritannien og Skotland samt EU hører man i denne tid røster, der advokerer for, at Skotland atter skal forsøge at løsrive sig fra Det forenede Kongerige.
62% af skotterne stemte for en forbliven i EU, og det har blandt de skotter, som ønsker skotsk selvstændighed, ført til tanken om, at Skotland skal løsrive sig fra Det forenede Kongerige og netop forblive i EU.
Blandt fortalerne for en ny skotsk uafhængighedsafstemning er den skotske førsteminister Nicola Sturgeon, som i ly af det ønskede EU-medlemskab ser muligheden for en ny skotsk uafhængighedsafstemning for særdeles sandsynlig. Dette, fordi hun finder beslutningen om Storbritanniens udtræden af EU for en uacceptabel udemokratisk handling (klik her) i forhold til medlemskabet af Det forenede Kongerige. Premierminister Theresa May har afvist tanken bl.a. med begrundelsen, at et flertal af skotterne for blot to år siden ønskede en forbliven i Det forenede Kongerige; men hvad nu hvis...?
Hvad vil vente forude, hvis Skotland blev en suveræn stat?
Skal man indtage et meget uartigt, men dog ikke urealistisk, standpunkt, kan det hurtige svar blive: Kaos!
Fra at have været fælles om alting skal man i tilfælde af oprettelsen af en suveræn stat gøre alting selv...og man skal over for omverdenen vise, at man er sig selv, og at man kan selv. Betalingsmidler er måske det mindste problem, men Bank of Scotland kommer dog nok på overarbejde. Statsdokumenter skal have ny status, og en egentlig forfatning skal (vel) også udfærdiges. EU-passet og EU-kørekortstandarden skal laves om, hvilket det jo nok skal alligevel, men det skal dog laves om...
Fra alene at have haft begrænset selvstyre skal man pludselig til at tage vare på den interne sikkerhed i form af et eget politivæsen, og i forhold til omverdenen skal man have formet et eget forsvar...og hvad med naturforekomsterne ud for Skotlands kyster? Hvad med olieforekomster og fiskeriaftaler...? - og så kommer de storpolitiske spørgsmål som: Hvad med medlemskab af EU, NATO og FN?
Skotterne handler ikke overilet, men lytter til eksperterne
Spørgsmålene i kølvandet på en eventuel skotsk løsrivelse fra Det forenede Kongerige kan gøre brug af den berømte engelske køkultur; og køen kan blive lang.
Lige nu gør man sig i højlandet mange tanker om fremtiden - ikke blot Storbritanniens fremtid, men også Skotlands fremtid. Derfor lytter man bl.a. til eksperter, der kan give deres bud på, hvad der vil ske, hvis Skotland en skønne dag blev en suveræn stat. Med til at give sit bud på en selvstændig skotsk fremtid er ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær. I netop disse timer fremlægger han i bl.a. det skotske parlament sit syn på de udfordringer, skotterne kan blive mødt med, hvis tanken om selvstændighed føres ud i livet. Der vil bl.a. blive talt om Brexit, Skotland som småstat og ikke mindst hvad det vil kræve ud fra en militær betragtning, hvis Skotland en dag bliver en suveræn stat.
Som et aberdabei kan nævnes, at der i dag er syv aktive egentlige regimenter fra den britiske hær, som har direkte forbindelse til Skotland. Det drejer sig om:
Spørgsmålene om flådebaser og flybaser bliver dog også en del af de overvejelser, man skal igennem, hvis Skotland bliver en suveræn stat...for slet ikke at tænke på, om skotterne i givet fald skal have overdraget orlogsfartøjer og fly; om skotterne skal købe nyt materiel; eller om skotsk suverænitet fx skal håndhæves af Storbritannien, for noget automatisk NATO-medlemskab kan Skotland ikke påregne, hvis man etablerer sig som en suveræn stat.
Hvad nu hvis...? Det skal nok blive til: Derfor...!
Hvorvidt Skotland er på vej ud af Det forenede Kongerige? Det er for tidligt at konkludere noget som helst, men mon ikke vi alle bliver meget klogere, når Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær på mandag er tilbage på kontoret på Frederiksberg Slot...