23. marts 2021
I disse dage mødes NATO-landenes udenrigsministre for - ikke mindst set i lyset af præsidentskiftet i USA - at begynde et nyt kapitel i forsvarsalliancens samarbejde. Dette sker bl.a. med samtaler om ”NATO 2030”, som i bund og grund omhandler NATO’s omstilling til nutidens og fremtidens udfordringer og trusler.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Den 23. og 24. marts 2021 afholder Det nordatlantiske Råd, som er NATO’s øverste politiske beslutningsorgan, jf. NATO-traktatens artikel 9, møde på ministerniveau (som typisk vil være på udenrigs- eller forsvarsministerniveau). Mødet giver mulighed for, at NATO’s udenrigsministre kan stifte bekendtskab med den nye amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken; og i anledning af det amerikanske besøg ved NATO-hovedkvarteret i Belgien havde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg indbudt til en kort seance, hvor de indbudte kunne stille spørgsmål. Blandt de, der overværede seancen, var Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.
Udenrigsminister Antony Blinken, der tidligere har haft centrale poster i den amerikanske administration (herunder været viceudenrigsminister under præsident Barack Obama), er - sagt uden at fornærme nogen - af en ganske anden støbning end sin forgænger i embedet, Mike Pompeo. Med en tenderende til stoisk ro over for en særdeles oplagt NATO-generalsekretær kunne udenrigsminister Antony Blinken på vegne af præsident Joe Biden bekræfte USA’s forpligtelser over for NATO.
»The main reason I’m here, and the President Biden asked us to be here this week, is to reaffirm strongly, the United States commitment to NATO, to this alliance, and to our partnerships, we’re determined to revitalise our alliances, to revitalise our partnerships, starting with NATO.«
Dermed burde enhver snak, om at USA er på vej væk fra NATO, kunne manes i jorden - også, selv om det må erkendes, at forsvarsalliancen har haft sine interne udfordringer.
Udenrigsminister Antony Blinken understregede vigtigheden af NATO, og hvad det er, som binder NATO sammen:
»NATO is really not defined by what we’re against, but by what we’re for. That’s what’s bringing us all together.«
Når dét så er sagt, kan man ikke undgå at tale om fremtiden for NATO og NATO-medlemslandene ved ikke også at se på de udfordringer, som presser sig på for den forsvarsalliance, der har bestået i længst tid. Herom sagde NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg:
»…we are faced with challenges like the continued assertive behavior of Russia who is responsible for aggressive actions in our neighborhood but also against our own allies in cyber space and undermining our democratic processes.
We have the constant threat of terrorism,
We have cyber threats,
We have of course have the security implications of the rise of China,
We have the security implications of proliferation of nuclear weapons,
And of course the security implications of climate change.
And no ally and no continent can deal with these challenges alone. We need Europe and North America together.«
Hvordan skal det så ske? ”NATO 2030”, som skal være med til at sikre omstillingen til nutiden og fremtiden, vil skabe rammerne for de behov, der er af sikkerhedsmæssig karakter. Etablering af partnerskaber uden for NATO-strukturen vil if. NATO-generalsekretæren være en del af fremtiden. Partnerskaberne kan bl.a. føre til træningsmissioner, som det fx ses i dag med NATO Mission Iraq, der snart vil komme under ledelse af chefen for Hærkommandoen, generalmajor Michael A. Lollesgaard, når han senere i år overtager kommandoen efter generalløjtnant Per Pugholm Olsen. Derudover påpegede NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg behovet for resiliens, som vel bedst kan oversættes til modstandsdygtighed - bl.a. inden for kritisk infrastruktur:
»…NATO 2030 is also about broadening the security agenda.
Resilience, making sure that we have reliable infrastructure, energy grids, telecommunications, 5G networks, technology to make sure that we maintain the technological edge.
But also addressing the impact of climate change. All of these issues are important for our security and NATO should be at the forefront addressing them.«
Ikke mindst NATO-generalsekretærens bemærkning om resiliens faldt i god jord hos generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, som igennem flere år har været en kraftig fortaler for, at kritisk infrastruktur skal være en del af den sikkerhedspolitiske dagsorden i Danmark. Alt for ofte kan meget tages for givet, men der er grund til at nære bekymring, når der tales om fx forsyningssikkerhed over en bred kam. I efteråret 2020 påpegede generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe problemstillingen med, at Danmark ikke har en fællesdefinition for begrebet kritisk infrastruktur, som kan anvendes af alle myndigheder. Meget tyder på, at arbejdet med disse overvejelser langt fra er et overstået kapitel.
Mødet mellem NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og udenrigsminister Antony Blinken slog fast, at NATO står sammen, og at NATO står sammen med sine samarbejdspartnere:
»We agree on some defence plans, which are important for this Alliance, and we also see that we have the NATO presence in Aegean, where actually Turkey, Greece, EU and NATO meet and work together, on the NATO platform, the NATO naval presence in the Aegean. So, I think that what we really have to do is to, yes, accept that there are serious concerns, differences, but then use NATO as the tool to try to find ways to address them, to solve them or at least reduce the tensions.«
Sidstnævnte bemærkning var ikke mindst adresseret i forhold til et konkret spørgsmål fra en af de indbudte om, hvorvidt Tyrkiet udgør en aktuel udfordring for NATO - bl.a., fordi Tyrkiet har indkøbt det russiske S-400 Triumf-missilsystem (også kendt som SA-21 Growler), hvilket i 2019 udelukkede Tyrkiet fra F-35-programmet. Indkøbet af det russiske missilsystem er dog ikke, hvis man lægger vægt på udenrigsminister Antony Blinkens bemærkninger - d.s.s. en tyrkisk enkeltbillet ud af NATO:
»It’s no secret that we have differences with Turkey, including over the S-400 and including certain actions that are taken, including in the eastern Mediterranean.
It’s also no secret that Turkey is a long standing and valued ally, and one that I believe we have a strong interest in keeping anchored to NATO, and I believe that’s also in Turkey’s interest as well…«
Fra dansk side har udenrigsminister Jeppe Kofod deltaget i dagens NATO-møde; og if. udenrigsministerens opslag på Twitter har det været positivt at møde udenrigsminister Anthony Blinken:
»Glad to follow up our good conversations on phone with first physical meeting, and we are committed to strengthening our cooperation even further in defense of our shared democratic values and our common security!«
Udenrigsminister Jeppe Kofod har endvidere påpeget vigtigheden af, at NATO også favner klimaudfordringer, og noget tyder på, at der i NATO er enighed om dette; og spørgsmålet bliver nu, hvordan denne enighed skal udmønte sig:
»Helt afgørende, at NATO nu sætter fokus på klimaet. Vigtigt, at vi reducerer udledninger fra militæret, tilpasser militært udstyr til ny klimavirkelighed og adresserer de sikkerhedsudfordringer, klimakrisen medfører.«
Dermed har udenrigsminister Jeppe Kofod på sin egen måde bekræftet, at NATO står sammen baseret på de demokratiske værdier og fælles sikkerhed, som hersker inden for forsvarsalliancen.
Den 23. marts 2021 kl. 1722/nom