28. juni 2022

Mindeord i anledning af Uffe Ellemann-Jensens død

I Danmark sker det sjældent, at et helt almindeligt menneske får en statsmands begravelse; men tirsdag den 28. juni 2022 påkalder bisættelsen fra Holmens Kirke af Uffe Ellemann-Jensen sig den opmærksomhed, som en statsmands begravelse retfærdiggør. Idet Uffe Ellemann-Jensen frem til sin død var medlem af Atlantsammenslutningens repræsentantskab udtales herved flg. mindeord.

Selvom Uffe Ellemann-Jensen først og fremmest var ægtemand, far og bedstefar, så var han samtidig Danmarks ”Uffe” eller ”Uffe Ellemann” - i egen skikkelse eller fx parodieret Thomas Eje - uanset, om man delte hans politiske holdninger eller ej; og på den vis er Uffe Ellemann-Jensens bisættelse vedkommende for rigtig mange i såvel Danmark som i udlandet. Dette gælder ikke mindst for Estland, Letland og Litauen, hvis ambassadører i København den 1. juli 2022 er værter for en mindehøjtidelighed for Uffe Ellemann-Jensen, der om nogen kæmpede for de baltiske staters frihed.

At skrive mindeord over Uffe Ellemann-Jensen er som at skrive en historiefortælling, der vil fortsætte i tid og evighed, for mindet om den måske mest navnkundige danske udenrigsminister i nyere tid vil ikke forgå, og med tiden vil der sikkert komme nye vinkler til, som skal fortælle, hvem Uffe Ellemann-Jensen var, og hvad han i sin tid fik opnået af store resultater. Det vil være en historiefortælling, som den fortælles, når der er tale om en statsmand; og det vil være en historiefortælling om et privatmenneske, der ved sin blotte tilstedeværelse indtog rummet, uanset om man sad ved siden af ham på Takkelloftet i Det kgl. Teater beskuende sønderrevne Che Guevara-plakater i Havana til en moderne klassikerfortolkning, eller det blev til et hundemøde med Sir Simon en tilfældig dag i Hellerup. Lige så slagfærdig han kunne opleves i den officielle verden, lige så ydmyg var han i den private verden med mennesker, han ikke kendte, men som kendte til ham.

Da langt de fleste har deres helt eget billede af, hvem Uffe Ellemann-Jensen var, er mindeord måske overflødige; og så alligevel ikke, for et menneske som Uffe Ellemann-Jensen kommer ikke igen.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udtaler:

»Alle ved, at dansk og international sikkerhedspolitik lå Uffe Ellemann-Jensen stærkt på sinde. Det gjorde det som Danmarks udenrigsminister; men det gjorde det sandelig også i tiden efter, at han forlod dansk politik.

Altid var han interesseret i forhold, der vedrørte NATO og det transatlantiske samarbejde. Derfor var det i sig selv ganske naturligt, at Uffe Ellemann-Jensen havde sæde i Atlantsammenslutningens repræsentantskab, hvor han havde sæde sammen med bl.a. sin søn, Jacob Ellemann-Jensen.

Man kunne vide sig 100% sikker på, at Uffe Ellemann-Jensen besvarede enhver henvendelse personligt - og så var det ligegyldigt, om det var en invitation til en konference, eller om det var for at få en holdning. Desværre måtte det med tiden sandes, at vilje og mulighed i de senere år ikke altid gik hånd-i-hånd, og derfor måtte også Atlantsammenslutningen mærke, at kræfterne stundom blev færre og færre.

Et tomrum er skabt, men Uffe Ellemann-Jensens aura vil altid leve sit eget liv; og det er sikkert, at man ikke kan tale om moderne dansk sikkerhedspolitik, uden at Uffe Ellemann-Jensens navn i respekt bliver nævnt igen-og-igen. Det vil vi med sikkerhed gøre i Atlantsammenslutningen, for selv om stolen er tom, lever ånden videre.«

Fred og enighed på den storpolitiske scene blev beviseligt ikke nået i vores tid. Til gengæld nåede freden den 19. juni 2022 Uffe Ellemann-Jensen, da han efter længere tids sygdom for sidste gang lukkede sine øjne.

En familie har mistet sit overhoved. En hustru sin ægtefælle. Børn deres far; og børnbørn har mistet deres bedstefar. Det var dem, der kendte Uffe Ellemann-Jensen, mens vi andre blot kendte til ham. I denne svære stund, som livet trods al sin lyksalighed også består af, hvor livets cyklus skal bindes sammen, og ringen skal sluttes, går Atlantsammenslutningens samlede tanker derfor til fru Alice Vestergaard og familie.

At Uffe Ellemann-Jensen var stærk i sin tro, det blev bekræftet ved det meget smukke TV2-program ”Det sidste Ord” med journalist Michael Bertelsen som interviewer; og det at tro og villet tro har med sikkerhed ført meget med sig. Hvorvidt fuldkommenheden vil blive nået i tiden, der venter, det ved intet levende menneske, men nysgerrighed, ærgerrighed og vilje vil sikkert følge Uffe Ellemann-Jensen til det sted, hvor han nu skal tage ophold.

Æret være mindet om

Uffe Ellemann-Jensen
storkors af Dannebrogordenen
Danmarks forhenværende udenrigsminister
medlem af Atlantsammenslutningens repræsentantskab