10. april 2019

Særudstillingen "Hjemmeværnet på plads" bidrager til forståelsen for dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig og hjemmeværnet

2019 byder på NATO’s og hjemmeværnets 70-års-jubilæum. Sidstnævnte har i særlig grad givet anledning til udstillingen ”Hjemmeværnet på plads”, som fra den 14. april 2019 kan opleves på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Selvom Danmark på den storpolitiske scene måske ikke fylder meget, så rummer Danmark - som følge af sin geografiske placering - mangt og meget...fra øst til vest...fra nord til syd... Danmarks historie er rig; og noget af denne rigdom findes på Langeland. Naturen dér er enestående; og kulturen er ej heller at foragte. Således finder man på Langeland bl.a. Oehlenschlägers Bøg opkaldt efter Adam Oehlenschläger, idet det er forståelsen, at det er denne bøg, som indgår i ”Der er et yndigt Land”. Foruden en skøn natur finder man på Langeland også Langelandsfortet, der i dag er en velbesøgt turistattraktion. Under navnet Koldkrigsmuseum Langelandsfort åbner museet fra den 14. april 2019 særudstillingen ”Hjemmeværnet på plads”.

Cubakrisen kunne have udløst III Verdenskrig, men bl.a. ved hjælp af søværnet valgt Sovjetunionen at lade sine skibe transporterende bl.a. SS-4-missiler returnere til Sovjetunionen.
Cubakrisen kunne have udløst III Verdenskrig, men bl.a. ved hj. af søværnet besluttede Sovjetunionens ledelse at lade sine transportskibe - medbringende bl.a. SS-4-missiler - returnere til Sovjetunionen.

Langelandsfortet var en del af bolværket mod øst

Langelandsfortet var frem til 1993 et bemandet fort tilhørende søværnet, hvis formål det var at standse fremmarchen af fx minestrygere tilhørende Warszawapagten. Det siges i denne forbindelse, at Langelandsfortet under Cubakrisen i 1962 spillede en afgørende rolle, idet det efter sigende var Langelandsfortet, som opdagede sovjetiske handelsskibe medbringende SS-4-missiler - angiveligt på vej til Cuba. Retfærdigvis skal dog nævnes, at andre kilder gør gældende, at det var marineudkiksstationen på Føllesbjerg - tæt på Langelandsfortet - som opdagede de sovjetiske handelsskibe, men sådan er der så meget...

I 1953 blev Langelandsfortet anlagt for at overvåge - og i krigstid forhindre - fjendtlige skibes passage gennem Langelandsbæltet.

Til at standse fjendtlig fremtrængen var Langelandsfortet udrustet med fire kanonstillinger med 150 mm kanoner samt luftværnsbatterier i nord og syd. Dette - mente man - var effektivt nok til at standse primært sovjetiske minestrygere, hvorved man fra søværnets side ville være i stand til at beskytte de minefelter, søværnets minelæggere selv skulle udlægge for netop at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt.


Koldkrigsmuseum Langelandsfort befinder sig i Bagenkop på Langeland (nederst til venstre på det indsatte kort).

Omdrejningspunktet for Langelandsfortet var operationsbunkeren, hvor man havde radarskærm og plotterbord; og det var fra operationsbunkeren, at ildledelsen ville foregå.

Operationsbunkeren var - da Langelandsfortets aktivitetsniveau var på sit højeste - bemandet 24 timer i døgnet, idet der til Langelandsfortet var udkommanderet 400 marinesoldater indkvarteret på Holmegård Kaserne.

Fra 1961 og frem til 1986 bliver Langelandsfortet hovedkvarter for Langelands Marinedistrikt; og i denne periode opleves det, at bemandingen af fortet reduceres. Dette skal ses i forlængelse af opbygningen af Bundesmarine, som i forbindelse med oprettelsen af Enhedskommandoen for den sydlige Del af NATO’s Nordregion - også kendt som Enhedskommandoen (på engelsk: Allied Forces Baltic Approaches (BALTAP)) - overtog ansvaret for mineringsopgaverne af Fermern Bælt og Langelandsbælt.

BALTIC - NATO-hovedkvarteret i Karup, Danmark

BALTAP oprettedes i 1962, hvilket skete på baggrund af opfattelsen, at forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten skulle betragtes under ét geografisk område.

Efter krav fra Danmark - bl.a. set i lyset af Det tredie Riges besættelse af Danmark 1940-1945 - fik BALTAP dansk chef (COMBALTAP) refererende til chefen for NATO’s nordregion bestående af Danmark, Norge og Slesvig-Holsten (CINCNORTH). Geografisk blev BALTAP placeret på Flyvestation Karup, hvor personel fra Canada, Norge, Storbritannien, Vesttyskland og USA forrettede tjeneste.

Frem til 1994 var BALTAP underlagt NATO-hovedkvarteret Allied Forces North (AFNORTH) i Kolsås, Norge, men fra 1994 underlagt NATO-hovedkvarteret i Brunssum, Holland - i dag kendt som Allied Joint Force Command.

Under sig havde BALTAP fire kommandoer:

  • COMLANDJUT med kommando over danske og tyske hærstyrker i Jylland/Fyn og i Slesvig-Holsten.
  • COMLANDZEALAND med kommando over danske hærstyrker på Sjælland og på Bornholm.
  • COMNAVBALTAP med kommando over danske og tyske flådestyrker.
  • COMAIRBALTAP med kommando over danske og tyske flystyrker.

Som tiden gik, og den kolde krig skulle finde sin plads i historiebøgerne, skulle også søværnet tilpasse sig det nye trusselsbillede; og den 6. april 1993 strøg Langelandsfortet kommandoen.

Truslen fra øst ophører, mens borgerkrigen i Sydøsteuropa raser

Den sikkerhedspolitiske udvikling i Danmark og i omverdenen havde ført til, at Langelandsfortet som militærinstallation ikke længere havde nogen fremtid. Det var dog ikke en beslutning, som var truffet i løbet af nul-komma-fem. Alligevel gjorde beslutningen om nedlæggelsen af Langelandsfortet ondt, for i lokalsamfundet havde Langelandsfortet sin betydning - også, selv om man på Langeland ikke var voldsomt begejstret for militær tilstedeværelse.

Det blev i første omgang besluttet ikke at jævne området med jorden. Krigen i Sydøsteuropa (også benævnt Balkan) rasede; og flygtningestrømmen gik bl.a. i retning mod Danmark. Derfor blev det efter moden overvejelse besluttet, at Langelandsfortet skulle overdrages til Direktoratet for Udlændinge, idet Langelandsfortet nu skulle huse personel fra Dansk røde Kors og flygtninge fra den jugoslaviske borgerkrig.

Så langt, så godt...men endnu var Langelandsfortets skæbne ikke endeligt beseglet, for selv om man havde fjernet alt, der kunne have militært islæt fra kaserneområdet (af hensyn til flygtningene), så eksisterede de egentlige militære anlæg fortsat - og hvad var deres fremtid?


Borgmester Knud Gether, Sydlangeland Kommune. Foto: fyens.dk.

Borgmester Knud Gether fik her idéen til, at Langelandsfortet kunne blive omdannet til museum - et spændende og måske også lige vel friskt initiativ geografien taget i betragtning. Idéen var dog ikke værst, og der blev derfor arbejdet videre dermed.

Som det ofte går med sådanne sager, så går der tid mellem idé, handling og effektuering - og intet blev nemmere af, at flere ministerier og øvrige offentlige myndigheder var involveret i sagen. Meget kunne sikkert have skudt projektet ned, men tanken om at spare staten for udgifter til Langelandsfortets nedbrydning medførte pludselig uventet støtte til projektet.

Projektet blev herefter forelagt for Langelands Museum, idet tanken var, at det måtte være nemmest at lade Langelands Museum stå for administrationen af det nye museum. Umiddelbart var Langelands Museum dog ikke med på idéen - bl.a., fordi Langeland - trods Langelandsfortets placering - ikke følte for tilstedeværelsen af et militærmuseum. Det skulle dog vise sig, at der var forskel på Langelands Museums formelle/officielle holdning og den uformelle medarbejderholdning. Langelands Museum var lydhør, og derfor besluttede museet sig for at samarbejde med Sydlangeland Kommune om etableringen af et militærmuseum ud fra flg. retningslinier:

  • Langelandsfortet skulle betragtes som et bevaringsværdigt militært monument fra 1953 som værende den sidste danske søbefæstning.
  • Det kommende museum skulle fremtræde så autentisk som muligt.
  • Man skulle kunne se Langelandsfortets 150 mm kanoner i en større sammenhæng ved at organisere en udstilling om den kolde krig som tema.

Retningslinierne for det fremtidige museum kunne synes enkle - især anno 2019 - men det skulle tage yderligere tre år, før Forsvarsministeriet og Miljøministeriet og Sydlangeland Kommune kunne lukke sagen.

Velkommen til Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Den 16. juni 1997 stod Koldkrigsmuseum Langelandsfort klart og kunne åbne dørene til de hemmeligheder, der tidligere havde været afskærmet for civilbefolkningen. Åbningen af koldkrigsmuset blev forestået af daværende kulturminister Ebbe Lundgaard (Det radikale Venstre), mens bl.a. Søværnets Tamburkorps var med til at gøre åbningen af Koldkrigsmuseum Langelandsfort endnu mere festlig.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort er en succeshistorie i en landsdel, der har sit at slås med. Idégrundlaget for koldkrigsmuseet måtte snart udvikles, og resultaterne ses i dag tydeligt. Bl.a. kan man under sit besøg opleve en sovjetisk bygget MiG-23 Flogger (som har tilhørt det polske flyvevåben) og en Saab F-35 Draken (som havde tilhørt flyvevåbnet).


Sovjetisk bygget Mig-23 Flogger (som har tilhørt det polske flyvevåben) udstillet på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Derudover kan man bl.a. stifte bekendtskab med S329 Springeren, som er den sidste danske ubåd i aktiv tjeneste i søværnet.


Ubåden S329 Springeren udstillet på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Særudstillingen ”Hjemmeværnet på plads”

2019 er et år for jubilæer. Tænketanken Atlantsammenslutningen har sammen med Danmarks Veteraner og det officielle Danmark og internationale samfund i København netop fejret NATO’s 70-års-jubilæum; og den 31. marts 2019 kunne hjemmeværnet fejre 70-års-jubilæum ved hvilken lejlighed Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary blev udnævnt til kaptajn (klik her for at se nærmere på reportagen derom på kongehuset.dk).

Særudstillingen ”Hjemmeværnet på plads”

Hjemmeværnets 70-års-jubilæum markeres af Koldkrigsmuseum Langelandsfort med særudstillingen ”Hjemmeværnet på plads”.

Særudstillingen åbner sine døre den 14. april 2019.


Museumsdirektør og koldkrigsforsker, ph.d. Peer Henrik Hansen foran én af Langelandsfortets 150 mm kanoner.

Om udstillingen udtaler museumsdirektør og koldkrigsforsker, ph.d. Peer Henrik Hansen:

»For en lille gruppe mennesker i det politiske og militære system var Hjemmeværnets store betydning i krigstid ikke ukendt. Det skulle være en velbevaret hemmelighed for den brede offentlighed, og det lykkedes. Mange danskere vil sikkert forbinde Hjemmeværnet med midaldrende mænd, der dirigerer trafik ved dyrskuet, mens de færreste sikkert som det første tænker på højtuddannede specialstyrker med afsindigt vigtige opgave.

De lokale hjemmeværnskompagnier havde vigtige opgaver med blandt andet at passe på nøglepunkter (strømforsyninger, vandværker, kommunikationslinjer og lignende) og besværliggøre fjendens fremrykning. Det sidste kunne gøres ved at sprænge broer i stykker eller gennemføre nøje planlagte og forberedte overfald på Warszawapagtens styrker.

Hjemmeværnet spillede en større og mere central rolle under den kolde krig end de fleste nok er klar over. I perioden rummede Hjemmeværnet alt fra folkeligt forsvar og ligestilling til ”specialstyrker” og hemmelige opgaver. Kamppatruljer, efterretningspatruljer og udvalgte enheder i Hjemmeværnet blev uddannet af såvel danske som udenlandske specialstyrker for at give dem de bedste muligheder for i tilfælde af krig at kunne udføre de vigtige opgaver, som de var blevet pålagt. Eksempelvis eksisterede der små patruljer, som skulle operere bag fjendens linjer i et besat Danmark, og observationerne af fjendens bevægelser skulle diskret sendes videre i systemet ved hjælp af udstyr specialfremstillet af Forsvarets Efterretningstjeneste. Nogle af disse aspekter giver udstillingen yderligere indblik i.«

Fra den 14. april 2019 og frem til den 31. oktober 2019 kan besøgende gå på opdagelse i en af de største og mest krævende udstillinger, som Koldkrigsmuseum Langelandsfort til dato har stået for, idet udstillingen skal ses som en udstilling om både den kolde krig og hjemmeværnets udvikling og opgaver gennem de seneste 30 år.

Turistattraktioner i Det sydfynske Øhav

Påske- og sommerferie står for døren; og er man til ”krigsturisme” og historiefortælling, så kan Koldkrigsmuseum Langelandsfort være en god anledning til at lægge vejen forbi Langeland. Derudover er der i (nær-) området en mængde seværdigheder, der også er værd at besøge - fx Valdemars Slot - ligesom også Egeskov Slot befinder sig inden for rækkevidde, om end man i givet fald må en tur til det fynske fastland.

Der kan læses mere om Koldkrigsmuseum Langelandsfortet via museets hjemmeside, langelandsfortet.dk (klik her).

Koldkrigsmuseum Langelandsfortets åbningstider i 2019 er:

1. april - 30. april

1. maj - 30. september

1. oktober - 31. oktober

mandag - søndag
kl. 1000-1600

mandag - søndag
kl. 1000-1700

mandag - søndag
kl. 1000-1600

Er man veteran, har man ved forevisning af sit veterankort gratis adgang til Koldkrigsmuseum Langelandsfortet.

 

Efterskrift:

Museumsleder og koldkrigsforsker, ph.d. Peer Henrik Hansen har et større forfatterskab bag sig. Forfatterskabet omfatter bl.a.:

  • ”Da yankee'erne kom til Danmark : fra verdenskrig til kold krig : den amerikanske efterretningstjeneste og Danmark 1943-1946”.
  • ”Kold krig i kælderen : hvis katastrofen ramte Ærø”.
  • ”Manden, der reddede verden”.
  • ”Knytnæven mod øst - Langelandsfort : fra kampanlæg til national seværdighed”.
  • ”Berlin og den kolde krig : set med danske øjne”.
  • ”På afgrundens rand : Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark”.
  • ”Frømænd : det første dusin : en billedfortælling om dannelsen af Frømandskorpset, Danmarks første eliteenhed”.