24. oktober 2022

Tanker på FN-dagen fra en FN-veteran

Det er i dag den 24. oktober 2022. Dagen i dag er årets 297., og for mange er det sikkert bare dagen mellem årets 296. og 298. dag, men for ca. 50.000 personer markerer denne dag noget ganske særligt: Det særlige bånd, som hersker blandt dem, der under FN-flaget har båret den karakteristiske blå FN-baret...IN THE SERVICE OF PEACE - i fredens tjeneste - som der står præget på FN-missionsmedaljernes bagside.

Betydningen af FN må ikke underkendes, for i regi af FN er det, at alle 193 FN-stater kan mødes og udveksle tanker og lægge planer. Kritikken af FN-systemet med en if. nogles opfattelse forældet organisationsstruktur findes, ligesom der også sættes et generelt spørgsmålstegn ved FN’s værdi anno 2022, for hvad har FN gjort for at komme ukrainekrisen til livs? Det er sandt, at man oplever et FN-system have sine begrænsninger, ligesom der også har været uønskede skandalesager; men i form af FN har man et forum, hvor alle FN-stater kan være sammen som ligeværdige...med undtagelse af de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd med deres nok så berømte vetoret, som lige nu blokerer for fordømmelse af Den russiske Føderations handlinger i Ukraine; men det gør dog ikke, at FN-systemet ikke kan fordømme handlinger, idet fordømmelserne i stedet udtales af FN’s Generalforsamling, som de bl.a. er tilfældet med Den russiske Føderations (forsøg på) ulovlige anneksion af Ukrainske regioner. Derudover kan det til tider virke som om, man glemmer FN’s specialorganisationer og -organer som fx FAO, IAEA, ICC, ICJ, ILO, UNAIDS, UNDP, UNESCO, UNFCCC, UNICEF og WFP for slet ikke at tale om WHO.

Danmark var med fra begyndelsen

Siden 1948 har Danmark bidraget med personel til FN-missioner. Den første fredsbevarende FN-mission er United Nations Truce Supervision Organisation (UNTSO), hvis opgave var at overvåge den fredsaftale, der skulle bare vejen til the future constitution and government of Palestine setting forth a Plan of Partition with Economic Union. Sådan kom det ikke just til at gå, og Palæstina er fortsat ikke anerkendt som FN-stat; og efter 74 år er UNTSO stadig til stede i Mellemøsten.

Det første danske militære FN-kontingent blev udsendt til Mellemøsten i 1956 i forbindelse med United Nations Emergency Force (UNEF I), som blev etableret i Rafah på Gazastriben efter Suezkrigen.

Glem alt om FN-tilværelsen, som den er beskrevet i ”Soldaterkammerater på Vagt”

Med betegnelsen FN-soldat følger mange myter. Som oftest overgår myterne virkelighedens historiefortælling, men omvendt er der ingen grund til at benægte, at udsendelsen som FN-soldat til Cypern gav mulighed for at frekventere strandene i Ayia Napa, som på tilsvarende vis blev frekventeret af skandinaviske turister. Man skal så bare huske på, at FN-soldaterne, som bemandede observationsposterne langs Cease Fire Line, havde 14 dages tjeneste på observationsposten, hvorefter der var en uges gavntjeneste i de respektive lejre, som så kunne blive efterfulgt af en uges ”afspadsering”, for nu at anvende dette begreb - og når man nu havde muligheden for at gøre brug af Cyperns fine strande, hvorfor så ikke? Det skal så også erkendes, at det for de FN-soldater, der drog direkte fra Cypern til Kuwait eller til Eks-Jugoslavien, var noget af et kulturchok, for de nye FN-missioner med dansk deltagelse havde intet med ”cyperntjeneste” at gøre...og skulle man tro, at skildringen af danske FN-soldater er beskrevet i ”Soldaterkammerater på Vagt”, så kan jeg kun appellere til at glemme, at man overhovedet har set denne tredie soldaterkammeraterfilm.

Lad det retfærdigvis være nævnt, at der ej heller var tale om ”cyperntjeneste” for dem, der var påmønstret Jutlandia under Koreakrigen.

Dansk forsvar og FN-soldater

I dag er Danmark og FN-tjeneste ikke ofte set i samme sætning. Det gælder også, selv om Danmark gerne vil have sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Når dét så er sagt, kan man objektivt stille spørgsmålet, hvor soldaterne til FN-tjeneste i givet fald skulle komme fra, for med de store danske NATO-bidrag er der ikke meget at give af. Det gælder også officerer til FN-observatørmissionerne.

Det sidste danske militære kontingent blev udsendt til United Nations Interim Force in Lebanon, hvor godt 1.000 danske FN-soldater i alt i perioden 2006-2011 forrettede tjeneste.

At være FN-soldat er ikke uden risiko

Jeg har flere udsendelser til FN-tjeneste bag mig, og der er jeg stolt af, for jeg ved, at FN-tjeneste og badeferie ikke rimer på hinanden. Dermed siger jeg ikke, at FN-tjeneste og fx NATO-tjeneste i Afghanistan er det samme, for det er det langt fra; men FN-tjeneste er ikke ufarligt. 50 danske soldater, befalingsmænd og officer er faldet under udførelsen af FN-tjeneste, hvor den måske mest kendte er sergent Claus Gamborg, der som udsendt til United Nations Protection Force (UNPROFOR) til Eks-Jugoslavien faldt 4. august 1995. Den 13. maj 1996 blev han (posthumt) som én af de første hædret med Forsvarets Medalje for Tapperhed. Følger man de internationale medier, kan man læse, at der jævnligt rapporteres om FN-tab i Mali; og selv har jeg i forbindelse med min FN-tjeneste i Sudan været med til at gennemføre både mindeceremonier og rampeceremonier for faldne FN-soldater.

At have båret den blå FN-baret og have modtaget en FN-missionsmedalje er noget særligt, og foruden de synlige symboler følger også indsigt og viden samt uforgængelige minder. Nogle minder har sat sig som mareridt, og vi kommer ikke udenom, at der den dag i dag er FN-veteraner fra specielt UNPROFOR-tiden, som slås med udfordringer, men der dog dog et håb om, at disse FN-veteraner endelig står til at blive hjulpet med deres erstatningssager (klik her), idet indsatsen udført af Danmarks Veteraner er anerkendelsesværdig (klik her). Hvor ville jeg ønske, at et sæt af Forsvarsministerens Medalje fandt vej til de i Danmarks Veteraner, som i dén grad har presset på for at få forbedret FN-veteranernes situation, ligesom Senior Adviser Pernille Reuter Eriksens virke i FN-hovedkvarteret med samme arbejdsområde også er at påskønne.

Mine egne erfaringer

Den 24. oktober 2022 skifter jeg min vanlige hovedbeklædning ud med den FN-baret, jeg bar første gang i 1990, da jeg som delingsfører drog til BRAVO-kompagniet i Skouriotissalejren på den græske del af Cypern. Som genganger skiftede jeg siden funktion til vagthavende officer i den danske kontingentstab i Xeroslejren på den tyrkiske del af Cypern. Det var det nærmeste, en dansk soldat dengang kunne komme på at opleve ”krig” og ”krigslignende forhold”, hvilket er fint beskrevet af forsvaret i det videoklip, der indgår i artiklen ”Cypern - UNFICYP” (klik her).

Min sidste FN-mission med den blå FN-baret fandt sted i perioden 2006-2007, hvor jeg ved FN-missionen i Sudan forrettede tjeneste som Force Legal Adviser og senere Special Adviser to the Force Commander. Det var i en tid, hvor Darfur var på manges læber, og hvor det for en stund blev overvejet, om også danske soldater skulle sendes til Darfur for at tage del i African Union-United Nations Hybrid Operation in Darfur, hvilket dog ikke blev tilfældet. Alligevel var der dansk involvering, idet jeg havde fornøjelsen af sammen med Department for Peacekeeping Operations i FN-hovedkvarteret at udarbejde udstationeringsgrundlaget og deployeringsaftalen mellem FN og Sudan, som førte til, at 20.000 soldater, politibetjenete m.fl. kunne udstationeres til Darfur.

Niels-Ole Mannerup var i perioden 2006-2007 som kommandørkaptajn
udsendt til United Nations Mission in Sudan
som Force Legal Adviser og siden Special Adviser to the Force Commander.

Retfærdigvis skal nævnes, at det også blev til en udsendelse til United Nations Command Military Armistice Commission på Den koranske Halvø, hvor jeg blev involveret i det arbejde, der fulgte med Nordkoreas sænkning af en sydkoreansk korvet. Selvom United Nations Command arbejder under FN-flag (men uden den blå FN-baret og FN-skuldermæket), tildeles der ikke nogen FN-missionsmedalje - ej heller i form af United Nations Special Service Medal.

Må Danmarks stemme blive hørt i FN’s Sikkerhedsråd

Danmark er fuldgyldigt medlem af FN, og Danmark ønsker at tage ansvar og blive hørt. Derfor annoncerede statsminister Mette Frederiksen 9. marts 2022, at Danmark er kandidat til FN’s Sikkerhedsråd gældende perioden 2025-2026. For at komme den danske målsætning nærmere blev først forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen (Venstre) udpeget som særlig repræsentant, og siden overtog forhenværende udenrigsminsiter Holger K. Nielsen (SF) opgaven. Om det vil lykkes for Danmark at få sæde i FN’s Sikkerhedsråd, kan kun fremtiden vise, men det er bestemt ikke en umulighed - ikke mindst efter, at kronprinsparret deltog som repræsentant for Danmark ved åbningen af FN’s Generalforsamling.

Hér-og-nu ser jeg intet alternativ til FN

Har FN overlevet sig selv? Der er helt sikkert kritikkere, som vil svare ”ja”; men det bedste modsvar bør være: Hvis ikke FN...hvem skal så?; og det er måske den bedste anbefaling i sig selv for at bevare FN. Om der skal ske ændringer i FN-organisationen? Er det fortsat berettiget, at fem FN-stater har større værdi end alle andre FN-stater, bare fordi de sejrede i II Verdenskrig? I en verden, hvor betegnelserne G7 og G20 har stadig stigende betydning, er det måske på sin plads at overveje ændringer, men som en supertanker ikke kan vendes med et snuptag, kan man heller ikke med ét ændre organisationsstrukturen, idet man så blot må sørge for, at man i tide ser isbjergene, som venter forude i bevidstheden om, at de store udfordringer og problemer ofte ikke ses med det blotte øje.

Jeg tror på FN; men kun verdenssamfundet selv kan til syvende og sidst bevise, at FN fortsat har en rolle at spille på den internationale sikkerhedspolitiske scene, og indtil det modsatte er bevist, er det FN, der formår at samle alle verdenens nationer under samlebetegnelsen: De forenede Nationer!

Rigtig god FN-dag 2022.

Niels-Ole Mannerup
sekretariatschef & FN-veteran

Den 24. oktober 2022 kl. 0015/nom