18. april 2019

Mueller-rapporten fremlægges for Kongressen - del I

Efter krav fra især de demokratiske medlemmer af Kongressen har det amerikanske justitsministerium besluttet, at Mueller-rapporten - ganske vist i en censureret udgave - vil blive fremlagt for Kongressen, men hvad ved vi derom? Det ser vi på i denne todelte artikel, som også ser på, hvad der kan ske efter fremlæggelsen.

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

I Danmark er den 18. april 2019 en helligdag. Det er skærtorsdag - dagen, hvor Jesus if. ”Bibelen” indstiftede nadveren. Hvis ikke allerede flertallet af danskerne i disse dage er gået på påskeferie, så kan man fra skærtorsdag se frem til fire/fem-dages-ferie i det skønneste forårsvejr. Sådan er det i Danmark; men sådan er det langt fra i USA. Bl.a. findes skærtorsdag ikke som helligdag i USA, men derudover er den 18. april 2019 dagen, hvor det forventes, at justitsminister William Barr for Kongressen vil fremlægge en censureret udgave af Mueller-rapporten. Det er i alle tilfælde, hvad justitsminister William Barr har stillet Kongressen i udsigt, og dermed vil offentligheden endelig få adgang til Mueller-rapporten, hvis formål det bl.a. var at konkludere, hvorvidt der i forbindelse med præsidentvalget 2016 var forbindelser og eventuelle koordinerede handlinger mellem præsident Donald Trumps kampagnestab og den russiske ledelse.


William Barr, USA's justitsminister.

Det bliver i øvrigt også første gang, at præsident Donald Trump får mulighed for at læse Mueller-rapporten. Spørgsmålet er dog, om Kongressen vil stille sig tilfreds med en censureret udgave af Mueller-rapporten, eller om man vil opleve en fortsat kamp for at få den originale Mueller-rapport udleveret med tilhørende underbilag. Der er således lagt op til en særdeles spændende dag i USA, som mange har set frem til længe...i spænding eller i frygt...

At der tales om en censureret udgave af Mueller-rapporten, må ikke nødvendigvis betragtes som noget negativt, idet censuren hér er begrundet i bl.a. USA's nationale sikkerhed.


Eksempel på et censureret dokument (uden tilknytning til Mueller-rapporten), hvor sorte udstregninger er anvendt. På engelsk anvendes ordet redact og ikke censorship, men på dansk er det vanskeligt at skelne mellem disse to meget forskellige begreber. På dansk ville det måske give større mening at anvende begrebet anonymisere frem for censurere. Vigtigt er det dog at understrege, at der ikke er tale om redigering, hvilket er det samme som at forandre.

Ved at fremlægge en censureret udgave af Mueller-rapport er der fortsat tale om den originale Mueller-rapport og ikke fx en redigeret rapport. Censurerede navne er passager er typisk streget ud med sort.

Mueller-rapporten konkluderer, at præsident Donald Trump og hans valgkampagne ikke har konspireret mod USA

Den 22. marts 2019 fremlagde den særlige undersøger og anklager Robert Mueller for justitsminister William Barr resultatet af undersøgelserne om bl.a. russisk indblanding i præsidentvalget 2016. Resultatet kendes som Mueller-rapporten, og dermed er Robert Muellers arbejde som særlig undersøger og anklager tilendebragt.


Robert Mueller, særlig undersøger og anklager.

To dage senere - den 24. marts 2019 - fremlagde justitsminister William Barr for Kongressen Mueller-rapportens konklusion, idet det blev godtgjort, at Mueller-rapporten

»…did not establish that members of the Trump campaign conspired or coordinated with the Russian government in its election interference activities…«

idet justitsminister William Barr dog samtidig godtgør, at Mueller-rapporten

»…does not conclude that the President committed a crime, it also does not exonerate him.«

Præsident Donald Trump har dog en ganske anden opfattelse af Mueller-rapportens konklusion, idet præsident Donald Trump mener at have fået æresoprejsning.

Processen, der førte til Mueller-rapporten

Sagsforløbet er komplekst, og det vil i denne fremstilling føre for vidt at gå i alle detaljer med processen, som førte til Mueller-rapporten. Der er dog begivenheder og personer, som er nødvendige at fremhæve for den samlede forståelse af sagsforløbet, idet enkeltpersoners handlinger kunne have vist sig at være en del af en større sammenhæng. I praksis har det dog vist sig anderledes, idet der - som det frem til nu har kunnet konstateres - ikke har kunnet lægges et samlet puslespil.

Den påståede forbindelse mellem USA og Rusland

Den 17. maj 2017 fik tidligere FBI-direktør Robert Mueller af vicejustitsminister Rod Rosenstein i opdrag at undersøge, hvorvidt der i forbindelse med præsidentvalget 2016 var forbindelser og eventuelle koordinerede handlinger mellem præsident Donald Trumps kampagnestab og den russiske ledelse - forbindelser og handlinger, som gjorde, at USA’s 45. præsident blev Donald Trump og ikke Hilary Clinton.

Robert Mueller får i forbindelse med sit opdrag titel af særlig undersøger (på engelsk: Special Counsel), jf. udnævnelsesskrivelsens punkt a og b, og de facto-anklager, jf. udnævnelsesskrivelsens punkt c. Robert Mueller skal arbejde for det amerikanske justitsministerium, idet Robert Mueller skal fortsætte det arbejde, som allerede var iværksat i FBI-regi (klik her). FBI’s undersøgelser var dog rendt ind i en blindgyde, da præsident Donald Trump afskedigede daværende FBI-direktør James Comey.


James Comey, tidligere FBI-direktør, som grundlagde Ruslands-undersøgelsen, der afsluttedes med den såkaldte Mueller-rapport.

Dette sker den 9. maj 2017 - s.d., som tidligere justitsminister Jeff Sessions efter indstilling fra vicejustitsminister Rod Rosenstein anbefaler præsident Donald Trump at fritage daværende FBI-direktør James Comey for sine forpligtelser (klik her).

Robert Mueller og hans stab

Robert Mueller - Vietnam-veteranen og juristen, der i perioden 2001-2013 var FBI-direktør, som hvilken han har tjent to republikanske og to demokratiske præsidenter - blev udpeget til at stå i spidsen for undersøgelsen af, hvorvidt der i forbindelse med præsidentvalget 2016 var forbindelser og eventuelle koordinerede handlinger mellem præsident Donald Trumps kampagnestab og den russiske ledelse. Resultatet af undersøgelsen skulle blive kendt som Mueller-rapporten.

Alene har Robert Mueller ikke været om sit arbejde. If. CNN vurderes det, at 15 advokater har arbejdet med at formulere sigtelser og anklager; og samlet vurderes det, at Robert Mueller har haft en stab på over 30 personer til at arbejde for sig.

Udvidelse af Robert Muellers arbejdsområde

Den 14. juni 2017 oplyser ”The Washington Post” og ”Wall Street Journal”, at Robert Muellers arbejdsområde er udvidet til også at omfatte en undersøgelse af, hvorvidt præsident Donald Trump skulle have udøvet bl.a. magtmisbrug (på engelsk: obstruction of justice). Dette får præsident Donald Trump til at reagere ganske offensivt - primært via twitter - idet processen af præsident Donald Trump betegnes som en heksejagt - et begreb, han holder fast i under hele processen. Der er hér dem, som anser præsident Donald Trumps reaktioner som værende led i modarbejdelsen af Robert Muellers arbejde. Dette er dog afvist af præsident Donald Trump, idet han henviser til, at han blot kæmpede sin kamp for at få sandheden frem ved at slå tilbage mod det, han anser for at være løgne. Hvorom alting er, så er avisernes påstande om en udvidelse af Robert Muellers opdrag ikke blevet afvist.

De første sigtelser - Paul Manafort

Den 30. oktober 2017 rejser Robert Mueller de første sigtelser. Det drejer sig om den tidligere formand for præsident Donald Trumps kampagnekontor, advokat Paul Manafort, som blev sigtet for konspiration mod den amerikanske stat og hvidvask af penge. Sagskomplekset mod Paul Manafort udvikler sig under hele sagsforløbet til at blive mere og mere omfattende.

Paul Manafort indgår sidenhen en samarbejdsaftale med Robert Mueller (klik her), idet han den 14. september 2018 erklærer sig skyldig i flere forhold. Samarbejdsaftale eller ej når Robert Mueller i februar 2019 frem til, at Paul Manafort trods samarbejdsaftalen havde løjet over for Robert Mueller, hvorved grundlaget for samarbejdsaftalen ikke længere var eksisterende. Dette resulterer i, at Paul Manafort den 13. marts 2019 idømmes seks års fængsel.

Generalløjtnant Michael Flynn

Den 30. november 2017 erklærer den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, generalløjtnant Michael Flynn sig skyldig i de fremsatte sigtelser - herunder anklagerne om forbindelsen til Sergey Kislyak, Ruslands ambassadør i USA (klik her). Den 4. december 2018 beslutter Robert Mueller, at generalløjtnant Michael Flynn ikke skal afsone sin fængselsstraf med begrundelsen, at generalløjtnant Michael Flynn har samarbejdet i et sådant omfang, at fængselsstraf ikke findes betimelig.


Generalløjtnant Michael Flynn, tidligere national sikkerhedsrådgiver, som tog lige vel mange initiativer i forhold til russiske "samarbejdspartnere".

For god ordens skyld skal bemærkes, at ambassadør Sergey Kislyak ikke har et helt ligegyldigt CV. Således var han i perioden 1998-2003 ambassadør i Belgien, i hvilken periode han samtidig var Ruslands permanente repræsentant ved NATO.

Russiske efterretningsmedarbejdere på anklagebænken

Medio juli 2017 rejser Robert Mueller sigtelse mod 12 russiske efterretningsmedarbejdere (klik her). Sigtelserne er begrundet i, at efterretningsmedarbejderne skulle have hacket sig ind i det demokratiske partis servere med det formål efterfølgende at offentliggøre interne e-mails. Hvorvidt disse handlingerne isoleret set skulle have haft mærkbar indflydelse på præsidentvalget 2016, kan man ikke med sikkerhed vide, men der kan omvendt næppe stilles spørgsmålstegn ved, at netop dette forhold, som bl.a. medførte FBI-udtalelser om Hilary Clinton og ikke mindst e-mail-problematikken op til valghandlingen, har haft en vis indflydelse ikke mindst af troværdighedsmæssig karakter.

Michael Cohen

Den 21. august 2017 bliver Michael Cohen, der i perioden 2016-2018 havde fungeret som præsident Donald Trumps advokat, ved en delstatsdomstol kendt skyldig i bedrageri. Dette fører efterfølgende til, at Michael Cohen erklærer sig skyldig i skatteunddragelse og overtrædelse af de finansielle bestemmelser for gennemførelse af et præsidentvalg i USA. Derudover erklærer han sig skyldig i at have løjet over for Kongressen henset til forklaringen om opførelsen af Trump Tower i Moskva, Rusland. Isoleret set kan man mene, at dette ikke har noget som så med Rusland-undersøgelsen at gøre, men omvendt skulle dette være med til at miskreditere præsident Donald Trump; og at lyve over for Kongressen - ej heller for at beskytte en siddende præsident - ser man aldrig mildt på.

Den 12. december 2018 idømmes Michael Cohen tre års fængsel. Dette afstedkommer alvorlige anklager fremsat af Michael Cohen mod præsident Donald Trump - herunder anklagen om, at præsident Donald Trump skulle have pålagt Michael Cohen at udbetale ”tavshedspenge” til kvinder, med hvem præsident Donald Trump skulle have haft diverse affærer med. Dette for atter at miskreditere præsident Donald Trump. Anklagerne er endnu ikke blevet påvist.

Præsident Donald Trump

Under hele sagsforløbet, hvis centrale omdrejningspunkt er præsident Donald Trump, har det fra Robert Muellers side været overvejet at indkalde præsident Donald Trump til afgivelse af forklaring. Dette er dog ikke sket, hvilket der mange årsager til. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at præsident Donald Trumps private advokater - bl.a. den 20. november 2017 - har tilkendegivet, at præsident Donald Trump har medvirket til undersøgelsesarbejdet, og at spørgsmål fra Robert Mueller til præsident Donald Trump er blevet blevet besvaret skriftligt. Dette er der endnu ikke set bevis på, men omvendt er det jo ikke det samme som, at det ikke er sandheden.

Øvrige sager

Udover de ovenfor nævnte sager har et utal af forhold været undersøgt. Således vurderes det, at over 400 personer har været i Robert Muellers søgelys - herunder bl.a. seniorrådgiver Jared Kushner, rådgiver Ivanka Trump m.fl. Navnene lyder måske bekendt, idet der er tale om præsident Donald Trumps svigersøn og datter.

Mueller-rapporten afslutter undersøgelsesarbejdet

Som det er foreskrevet i Code of Federal Regulations, jf. udnævnelsesskrivelsen af Robert Mueller som særlig undersøger og anklager, fremlægger Robert Mueller ved afslutningen af sine undersøgelse sin endelige rapport - Mueller-rapporten - for justitsminister William Barr. Derved er Robert Muellers arbejde formelt afsluttet. Det sker den 22. marts 2019.

Mueller-rapporten er konfidentiel, og det betyder, at det alene er justitsminister William Barr, som kender det egentlige indhold af Mueller-rapporten. Justitsminister William Barr fastholder som udgangspunkt, at Mueller-rapporten skal være konfidentiel, men han anerkender også offentlighedens interesse i Mueller-rapporten. Derfor fremlagde justitsminister William Barr den 24. marts 2019 for Kongressen sin konklusion på Mueller-rapporten (klik her).

If. justitsminister William Barr er konklusionen - som ikke er en sammenskrivning af Mueller-rapporten, men alene en konklusion - flg.:

  • Robert Mueller har ikke fundet grundlag for at fastslå, at præsident Donald Trumps valgkampagne eller valgkampagnekontor sammen med Rusland (herunder russiske ledere) har konspireret mod USA.
  • Robert Mueller er af den opfattelse, at de givne beviser (underforstået, at der de facto findes beviser) ikke udgør et sådant materiale, at beviserne er tilstrækkelige til at kunne danne grundlag for anklage og retsforfølgelse af præsident Donald Trump med påstand om modarbejdelse - i form af påvirkning/vildledning - af undersøgelsesprocessen, magtmisbrug m.m.

Robert Mueller vil derudover ikke fremkomme med yderligere sigtelser.

Hvordan fortolkes obstruction of justice på dansk ud fra en juridisk betragtning?

Hér er det vigtigt at være opmærksom på, at det engelske sprog gør brug af begrebet obstruction of justice, hvis betydning ikke kan oversættes til dansk i forholdet 1:1 på samme måde, som Tænketanken Atlantsammenslutningen tidligere har forsøgt at gøre op med begrebet impeachment, som er processen, der kan føre til en rigsretssag, idet er således ikke kan sættes direkte lighedstegn mellem impeachment og rigsretssag. For at gøre det helt tydeligt er det vigtigt at understrege, at obstruction of justice sprogligt kan vendes om, idet det meget populistisk kan anføres, at den eneste, der i sagens juridiske natur har ret til at udøve obstruction of justice, er den anklagede. Dette retsprincip gælder i både dansk og amerikansk ret. Alle andre - d.v.s. vidner eller personer afhørt som vidner contra en sigtet med en sigtedes rettigheder (herunder retten til ikke at udtale sig eller tale sandt) - skal derimod tale sandt og hjælpe til med opklaringen af en forbrydelse. I nyere amerikansk politik er det mest kendte eksempel på obstruction of justice det, der førte til, at præsident Bill Clinton blev stillet for en rigsretssag. Under processen, som førte til rigsretssagen, løj præsident Bill Clinton de facto om sit forhold til Monica Lewinsky; og løgnen var i den grad med til at bane vejen for rigsretssagen, som i øvrigt ikke førte til præsident Bill Clintons fald.

Kommer Mueller-rapporten nogensinde til offentlighedens kendskab?

Eftersom Mueller-rapporten er konfidentiel, blev der straks spekuleret i, hvorvidt offentligheden nogensinde ville få kendskab til indholdet af Mueller-rapporten. Tænketanken Atlantsammenslutningen beskrev i denne forbindelse, hvad processen omkring Mueller-rapporten ville være (klik her) - herunder spørgsmålet om forelæggelsen for justitsminister William Barr og Kongressen, idet det måtte understreges - og fortsat må understreges - at Mueller-rapporten ikke er betragte som en dom over præsident Donald Trump, selv om modstandere af præsident Donald Trump med sikkerhed ville plædere derfor. I fortsættelse deraf bragte Tænketanken Atlantsammenslutningen en artikel om Mueller-rapporten beskrivende situationen omkring en siddende præsident og hans retssikkerhed (klik her). Derved blev det slået fast, at en eventuel/mulig afsættelse af præsident Donald Trump ville være af akademisk størrelse, fordi afsættelse af en siddende præsident i USA er den absolutte sidste juridiske udvej, hvis der ellers er juridisk grundlag derfor contra et politisk krav om afsættelse; og selv om politik og jura hænger uløseligt sammen, må der i forhold til afsættelse af en amerikansk præsident trækkes en klar linie mellem politiske krav og juridiske muligheder.

Hvor justitsminister William Barrs forgænger i embedet, fungerende justitsminister Matthew Whitaker, gav udtryk for, at konfidentiel betyder konfidentiel, har justitsminister William Barr aldrig lagt skjul på sin forståelse for den folkelige interesse for Mueller-rapporten. Dette forhold - samt et vedvarende pres fra de demokratiske kræfter i Kongressen - førte til, at justitsminister William Barr den 29. marts 2019 tilkendegav, at det var hans ønske, at Mueller-rapporten kunne fremlægges for offentligheden (klik her), idet justitsminister William Barr ikke anser det for formålstjenligt at fremlægge en redigeret udgave af Mueller-rapporten eller udgive dele af Mueller-rapporten, idet Mueller-rapporten skal forstås i sin helhed:

»...I am aware of some media reports and other public statements mischaracterizing my March 24, 2019 supplemental notification as a “summary” of the Special Counsel’s investigation and report…My March 24 letter was not, and did not purport to be, an exhaustive recounting of the Special Counsel’s investigation or report. As my letter made clear, my notification to Congress and the public provided, pending release of the report, a summary of its “principal conclusions” - that is, its bottom line. The Special Counsel’s report is nearly 400 pages long...and sets forth the Special Counsel’s findings, his analysis, and the reasons for his conclusions. Everyone will soon be able to read it on their own. I do not believe it would be in the public’s interest for me to attempt to summarize the full report or to release it in serial or piecemeal fashion…«

- har justitsminister William Barr tilkendegivet, og således synes det altså at blive.

En fremlæggelse af den originale Mueller-rapport ville dog kræve, at dele af Mueller-rapporten skulle censureres bl.a. begrundet nationale sikkerhedsmæssige forhold, privatlivets fred i forhold til trediepart m.m.

Derudover har justitsminister William Barr tilkendegivet, at han er

»...available to testify before Senate Judiciary Committee on May 1, 2019 and before the House Judiciary Committee on May 2, 2019…«

Det kommer angiveligt til at ske...

Artiklen fortsættes i del II...