29. januar 2022
Forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.dem.) afviser i et interview med journalist Mads Korsager Nielsen, DR, ikke, at det kan blive aktuelt at sende dansk militær forstærkning til Bornholm; men omvendt mener hun ikke, at tiden - og reelt ukrainekrisen - er så fremskreden, at det skal ske nu, selv om det ses, at bl.a. Danmarks nordiske naboer har optrappet deres synlige militære positur. Dét gælder bl.a. Sverige, der har ladet sin militære tilstedeværelse på Gotland blive mere synlig; og tanken om en mere synlig dansk militær positur på Bornholm kunne derfor være nærliggende. Hverken forsvarsminister Trine Bramsen eller forsvarschef general Flemming Lentfer, der også var del af DR-interviewet, afviser dog, at det på sigt kan komme på tale at øge den danske militære synlighed på Bornholm.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
If. forsvarsministeren og forsvarschefen er varslingstiden en central del af diskussionen, der udspringer af ukrainekrisen - en varslingstid, der er blevet kortere og kortere, hvis man vel at mærke frygter for, at Rusland vil rykke mod vest. General Flemming Lentfer har til DR udtalt:
»Det er en ganske omfattende militær kapacitet, der står på kanten af Ukraine. Varslet om, hvornår den styrke kan rulle frem, er reduceret til ingenting. Derfor gør vi os også klar til at skulle håndtere en øget spænding i Østersøregionen. Det er en krise, der har potentiale til at brede sig til Danmarks forhave, nemlig Østersøregionen og farvandet omkring Bornholm.«
- men hvad er det så for spændinger, forsvarschefen ser hér-og-nu?
Forsvarschef general Flemming Lentfer.
Hvilken trussel ser forsvarschefen netop nu rettet mod Danmark og især Bornholm i skæret af ukrainekonflikten?
Ser forsvarschefen hér-og-nu ikke en direkte trussel mod Danmark, og at ukrainekonflikten kun er en lokal trussel rettet mod det, der nok bedst kan betegnes som Sydøsteuropa? Det står ikke 100% klart, hvis man alene lægger vægt på DR-interviewet; men faktum er dog, at forsvarschefen ikke har anbefalet forsvarsministeren at forstærke Bornholm militært. Dét må fortolkes således, at forsvarschefen ikke anser truslen for, at Bornholm kan blive direkte inddraget i en krise med Rusland for overhængende eller sandsynlig - bl.a., fordi Danmark - til forskel fra fx Sverige - er medlem af NATO. NATO-medlemskabet er således med til at afskrække Rusland fra at gøre tiltag mod NATO’s medlemslande. General Flemming Lentfer påpeger dog, at hvis det måtte anses for at være nødvendigt at forstærke Bornholm militært,
»...så har vi muligheder for at forskyde ting fra alle værn (...) samt specialoperationsfolk.«
Ser Forsvarsministeriet en specifik trussel rettet mod Danmark som følge af ukrainekrisen?
Der er ikke meget, som umiddelbart tyder på, at situationen fra Forsvarsministeriets side vurderes så alvorlig, at militære skridt hér-og-nu er nødvendige - bl.a., fordi forsvarschefen ikke p.t. ser
»...nogen usædvanlig aktivitet fra russisk side i danske områder. Hverken til lands eller i luften.«
Samtidig kunne man tænke, at man fra dansk side ikke ønsker, at Rusland skulle få opfattelsen af, at Danmark ligefrem fremprovokerer en konflikt med Rusland. Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler hér til DR:
»Vi skal koordinere og samarbejde med vores allierede i Nato-alliancen. Fra russisk side vil man gerne splitte vore fællesskaber og derfor er det vigtigt, at vi går hånd i hånd og koordinerer tæt.«
Hvis ukrainekrisen forværres, kan Danmark blive en del af et forstærket militært NATO-beredskab
Forsvarschefen løfter samtidig sløret for, at skulle situationen i Ukraine ændre sig - hvilket kan forstås derhen, at hvis Rusland eller russisk-støttede kræfter skulle iværksætte en invasion af Ukraine, Krim-halvøen eller måske blot skabe uro i fx Donetsk- og Luhansk-regionerne (de såkaldte udbryderrepublikker) - da vil
»Nato gå op i beredskabsniveau samt forstærke det militære beredskab. Det er Danmark en del af...«,
udtaler general Flemming Lentfer til DR.
Forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.dem.).
Billedkreditering: Keld Navntoft.
Bekymringen er i særlig grad rettet mod det, der netop nu sker i Ukraine
Lige nu er Forsvarsministeriets bekymring rettet mod Ukraine. Mens bl.a. Storbritannien forstærker Ukraines forsvar med militært materiel og instruktører, afviser forsvarsminister Trine Bramsen, at det skulle blive tilfældet for Danmarks vedkommende. I stedet overvejes det, hvorvidt Danmark fx kan bidrage med
»...cyberrådgivere, der kan hjælpe og rådgive Ukraine.«
Egentlig dansk militær støtte er i stedet tilgået NATO, hvortil Danmark bidrager med fregatten Peter Willemoes samt yderligere fire F-16-fly, som placeres i Litauen. Samtidig er der nok ingen tvivl om, at Forsvarsministeriets og forsvarets ansatte - især de, der har med sø- og luftovervågning at gøre - netop nu har intensiveret deres arbejdsindsats, for situationen bliver dag-for-dag mere-og-mere anspændt.
Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe gav i TV2-programmet "Go' Morgen Danmark" den 25. januar 2022 sit syn på, hvordan en given invasion af Ukraine eller Krim-halvøen kan komme til at udvikle sig.
Dansk sø- og luftovervågningen
Dansk sø- og luftovervågningen sker i form af bl.a. Forsvarets Operationscenter, hvis hovedopgave det er at opretholde overblikket og koordinere indsættelsen af alle forsvarets kapaciteter. Dét sker i tæt samarbejde med bl.a. National Maritime Operations Centre, der tillige fungerer som dansk Joint Rescue Coordination Centre, med ansvaret for sø- og flyredning i Danmark. Derudover arbejder National Maritime Operations Centre med overvågning af danske farvande og bælter samt generel maritim assistance. I forhold til luftovervågning er samarbejdspartneren National Air Operations Centre.
De mere specifikke opgaver, som løses af Forsvarets Operationscenter, består bl.a. i:
Hvorvidt forsvarets overvågningsindsats over dansk territorium er blevet forøget i løbet af den senere tid, er ikke meldt officielt ud, men mon ikke der har været interne overvejelser om, at Danmarks kontrol- og varslingsindsats har skullet intensiveres...blot for at være beredt...idet man så kan overveje, hvilke enheder forsvarschefen har i tankerne, hvis Bornholm skal forstærkes militært.
Engang var Bornholm spækket med radarer for at danne sig et fuldstændigt overblik over bl.a. fremmede magters bevægelser. Bornholm har ikke flyttet sig geografisk, og derfor spiller Østersøens Perle fortsat en rolle i det sikkerhedspolitiske spil.
Hvorledes kan forsvaret forstærke den militære tilstedeværelse på og omkring Bornholm?
If. en artikel i Altinget har forsvaret i dag en samlet F-16-flåde på 43 kampfly til opretholdelse af en operativ struktur på 30 kampfly. D.v.s., at der i Danmark i dag bør være 22 F-16-fly, der kan anvendes til bl.a. suverænitetshåndhævelse. I forhold til søværnet burde Danmark have mulighed for at indsætte op til tre fregatter set i lyset af, at fregatterne Esbern Snare og Peter Willemoes er tilknyttet international opgaveløsning. Dertil kommer inspektionsskibene af Thetis-klassen, der så i givet fald må forskyde fra Grønland og Færøerne. Hvad der ville kunne sendes af specialoperationsstyrkesoldater til Bornholm, ved kun Specialoperationskommandoen, men med international deployering af mandskab fra både Jægerkorpset og Frømandskorpset er det næppe de største antal, der kan haves i tankerne; og samtidig gælder det, og også jægere og frømænd skal have mulighed for at komme sig efter international deployering.
Skal Bornholm betragtes som værende på linie med de baltiske lande i taktisk betydning? En dansk brigadegeneral mener ”ja”...
Tanker om forsvaret af Bornholm kan man gøre sig mange af; og én af dem, der har gjort sig tanker derom, er brigadegeneral Michael H. Clemmesen, som gerne så en egentlig militær oprustning af Bornholm bl.a. med reelle hærstyrker. Dér kunne Bornholm - if. brigadegeneralens opfattelse - være at anse som værende på linie med de baltiske lande i taktisk betydning, der i det overordnede perspektiv tillige ville give Bornholm strategisk betydning.
Den 12. juni 2017 skrev brigadegeneral Michael H. Clemmesen flg. i Jyllands-Posten (klik her):
»Den grundlæggende geografisk-strategiske virkelighed i hundrede år har imidlertid været, at Bornholm er mere central for vores allieredes muligheder i Baltikum end svenske Gotland. Den militære magt, der sidder på Bornholm med de rigtige våbensystemer, bestemmer, hvem der kan sejle i den sydlige Østersø. (...) Det, som i dag igen gør Bornholm afgørende, er øens centrale betydning for Alliancens muligheder for at hjælpe Baltikum. Situationen er som i 1920’erne, blot langt vanskeligere, fordi Ruslands stadig stærkere missilstyrker i Kaliningrad Oblast reelt dækker den sydøstlige del af Østersøen, så Nato i en krise kun med stor risiko kan flyve og gennemføre søtransporter her. Styrkerne i Kaliningrad omfatter nu også stående landgangsenheder, hvis eneste logiske operative anvendelse er mod Bornholm og Gotland. Bl.a. derfor har Sverige i 2016 sikret Gotland militært. At Tyskland og Danmark siden 1990 har nedlagt østersøegnede flådestyrker, gør ikke situationen lettere for Bornholm, og Nato mangler nu styrker, der kunne muliggøre hurtig generobring af øen.
Hvis Rusland i en krise i Baltikum ved et kup får held til at sætte sig på den reelt uforsvarede ø Bornholm og her straks opstiller nogle af de typer missilsystemer, der nu står i Kaliningrad, er Nato reelt skakmat. Dvs. at Rusland i dag på få timer let kan gøre det, som den danske marinestab frygtede for 90 år siden. ”Låner” Rusland Bornholm som missilbase, vil det skabe en situation, hvor en sikker forbindelse til Baltikum forudsætter angreb på Kaliningrad, dvs. russisk jord. Det ville være en dramatisk og politisk nok umulig optrapning af konfrontationen og kræve landstyrker, som Alliancen ikke råder over i de næste mange år. Bornholm er som i 1920’erne nøglen til de allieredes støtte til Baltikum, og ansvaret for at sikre kontrol over øen er dansk.«
På sin egen måde var brigadegeneral Michael H. Clemmesen forudseende i forhold til den aktuelle anspændte situation i Europa, hvor den godt 3.200 km² store svenske ø Gotland beliggende ca. 90 km fra det svenske fastland, kan mærke de store sikkerhedspolitiske vingesus.
De tanker, som brigadegeneral Michael H. Clemmesen giver udtryk for, synes ikke at indgå i forsvarsminister Trine Bramsens og forsvarschef general Flemming Lentfers tanker - hér-og-nu. I alle tilfælde er sådanne tanker ikke blevet inddraget i interviewet med DR...og måske med god grund, for hvis der nu er reelle planer for en dansk militær forstærkning til Bornholm, så er der jo nok tale om militære hemmeligheder, som næppe skal røbes...foreløbigt...
Dansk forsvar på Bornholm netop nu
I tidligere tid har alle tre værn været aktivt til stede på Bornholm, men i dag er det hæren, der er mest toneangivende, idet 3. opklaringsbataljon fra Gardehusarregimentet udgør stammen i den danske militære tilstedeværelse på Bornholm.
3. opklaringsbataljon, der er organiseret under 2. Brigade, består af 1. lette opklaringseskadron; 2. lette opklaringseskadron; og 3. marineskadron, hvor det er sidstnævntes opgave at uddanne værnepligtige. Som opklaringsbataljon har man ofte bidraget med opklaringsenheder til international opgaveløsning; men hvem ved, om det bliver de nationale opgaveløsninger, der snart skal få overtaget. Det kan kun fremtiden vise...
Efterskrift
Journalist Mads Korsager Nielsens interview med forsvarsminister Trine Bramsen og forsvarschef general Flemming Lentfer - offentliggjort på dr.dk den 21. januar 2022 kl. 2047 - kan tilgås her.
Den 29. januar 2022 kl. 0810/nom