20. februar 2020
Den nye verdensorden har påvirket de strukturer, vi gennem årtier har kendt og stolet på. Det gælder også for NATO’s vedkommende. Fra at være en forsvarsalliance, hvis fornemste formål var at stå imod et angreb orkestreret af Warszawapagten, er NATO i dag en forsvarsalliance med kapaciteter, der kan anvendes til mere end nærforsvaret af Europa og Nordamerika. Det ser vi bl.a. ved, at NATO i dag er engageret i sin anden træningsmission i Irak, ligesom NATO har udført kapacitetsindsat i bl.a. Afrika og Asien. Spørgsmålet, der dog ofte stilles, er, hvor NATO reelt befinder sig lige nu, og hvor NATO bevæger sig hen.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Selvom NATO er en succeshistorie, er NATO dog også udfordret - på flere parametre. Der er sågar dem, som mener, at NATO befinder sig i en krise. Andre - herunder NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg og USA’s udenrigsminister Mike Pompeo - har senest under Münchner Sicherheitskonferenz 2020 givet udtryk for, at NATO’s danse macabre er langt overdrevent, og at det transatlantiske samarbejde består i bedste velgående. Hvad der er op og ned i denne sag, er ikke altid lige nemt at få et overblik over. Derfor gennemfører Atlantsammenslutningen den 3. marts 2020 kl. 1500-1700 et seminar, hvor vi ser på NATO’s nuværende situation, og hvor vi ser ind i krystalkuglen i retning af 2040. Til at løse denne opgave får vi besøg af Non-resident Fellow Stanley Sloan, Atlantic Council of the United States; international redaktør, cand.polit. Michael Jarlner, Politiken; professor, ph.d. Anders Wivel, Københavns Universitet; samt generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen, som vil give hver deres vinkel på den kompleksitet, der hersker. Moderator er sikkerhedspolitisk analytiker, cand.soc. Morten Hetmar Vestergaard, Atlantsammenslutningen.
Forud for NATO-seminaret har Atlantsammenslutningens kommunikationskonsulent Andreas Jakobsen haft en snak med Stanley Sloan om det NATO, der if. Stanley Sloans opfattelse befinder sig i en tillidskrise. Tillidskrisen skal dog ikke nødvendigvis forstås så negativt, at der ikke er nogen fremtid for forsvarsalliancen, for som Stanley Sloan har udtalt til Andreas Jakobsen:
»Så længe man har en alliance mellem demokratier, vil der være strid om, hvem der bærer den største byrde.«
- og det må der så logisk findes en enige løsning på, idet NATO jo netop handler og agerer ud fra et enighedsprincip, jf. NATO-traktaten.
Det er dog ikke første gang, at Stanley Sloan adresserer byrdefordelingsproblematikken i NATO. Bl.a. fremkom Stanley Sloan allerede i 1997 med tanker om byrdefordelingproblematikken i forbindelse med den forestående udvidelse af NATO med de tidligere Warszawapagtlande Polen, Ungarn og Tjekkiet, hvor det i øvrigt er bemærkelsesværdigt, at tidligere vicepræsident og nuværende præsidentkandidat for demokraterne Joe Biden refereres for at have været fortaler for, at de ikke-amerikanske NATO-medlemslande må påtage sig en fair økonomisk byrde i forbindelse med optagelsen af nye NATO-medlemslande og udviklingen af fremtidige kapabiliteter (klik her).
Andreas Jakobsens interview med Stanley Sloan kan læses her.
Tilmelding skal ske via tilmelding@atlant.dk, og kun bekræftet deltagelse giver adgang til Frederiksberg Slot.
Der kan læses mere om NATO-seminaret her.