29. maj 2019

International Day of United Nations Peacekeepers

På den verdenspolitiske scene er der efterhånden mange aktører. Fra vores egne breddegrader har vi EU og NATO; på det afrikanske kontinent har vi AU - og derudover har forskellige koalitioner været med til at tage hånd om sikkerhedspolitiske udfordringer. Dette har gjort, at der er stillet spørgsmålstegn ved FN som sikkerhedspolitisk aktør. Hvad man end mener om FN, så kan FN noget, andre organisationer (og koalitioner) ikke kan; og det er at bidrage med anerkendte neutrale fredsbevarende indsatser under FN-flag. I dag fejres de, der har været en del af FN’s fredsbevarende arbejde.

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Sporene efter II Verdenskrig var ikke til at tage fejl af; og der var derfor en oprigtig interesse fra verdenssamfundet i, at konflikter af denne type måtte undgås i fremtiden. Samtidig måtte det dog erkendes, at aktørerne i verdenssamfundet havde modsatrettede interesser, og netop derfor kunne FN og FN-systemet være måden, hvorpå stridigheder kunne undgås eller bilægges. Mens fred og fordragelighed og sameksistens skulle genskabes i Europa samtidig med, at Europa skulle finde et økonomisk og funktionelt fundament, så nye kriser uden for Europa dagens lys; og den første alvorlige krise, der principielt set kunne true verdensfreden, var situationen omkring Det britiske Mandatområde i Palæstina.

Det britiske Mandatområde i Palæstina og I Mellemøstkrig

Eftersom Storbritannien i 1947 ikke længere ønskede at administrere mandatområdet, som omfattede det, vi i dag kender som Israel og Jordan m.m., besluttede FN sig for en delingsplan af mandatområdet. Delingsplanen blev ikke gennemført, som det var ønsket, og derved blev den arabisk-israelske krig 1948 (også kendt som I Mellemøstkrig) en realitet.

I forbindelse med FN’s delingsplan blev 50 personer fra FN’s vagtstyrke sendt til Mellemøsten for at deltage i processen, der skulle føre til en deling af Palæstina. Dette blev til FN’s første fredsbevarende operation kendt under navnet United Nations Truce Supervision Organisation (UNTSO), som blev grundlagt den 29. maj 1948. Sammen med personel Argentina, Australien, Belgien, Canada, Chile, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Kina, Nepal, New Zealand, Norge, Schweiz, Slovenien, Sovjetunionen, Sverige, USA og Østrig var Danmark med til fra første færd at løfte opgaven med at stå vagt om freden - ikke ved at udføre offensive militære operationer, men ved reelt at stå vagt om freden, der i UNTSO’s tilfælde skulle bygge på en våbenhvileaftale.

Datoen for grundlæggelsen af UNTSO blev af FN’s Generalforsamling i 2002 besluttet som værende den dag, hvor man fejrer FN’s fredsbevarende arbejde.

Fred og fordragelighed er ingen selvfølge

En verdensomspændende (verdens-) krig har været undgået, men talrige konflikter har siden afslutningen af II Verdenskrig præget historien; og konflikten omkring Palæstina skulle desværre vise sig ikke at være en isoleret problemstilling. Allerede året efter - i 1949 - betød konflikten mellem Indien og Pakistan, at en ny fredsbevarende operation blev iværksat, idet FN-observatører blev sendt til United Nations Military Observer Group for India and Pakistan (UNMOGIP) for at overvåge våbenhvileaftalen; og også hér har dansk personel deltaget.

Både UNTSO og UNMOGIP er fortsat aktuelle fredsbevarende missioner, idet der dog kun i dag er dansk personel tilknyttet UNTSO.

Fredens diplomater

Oprindeligt var det ønsket af generalsekretær Trygve Lie, FN, at fredens diplomater - også kendt som FN-observatører - skulle være civile diplomater. Det skulle dog hurtigt vise sig, at civile diplomater ikke var de bedst egnede til løsningen af opgaverne, der ofte fandt sted under særdeles vanskelige vilkår og omstændigheder; og derfor nåede man frem til, at fredens diplomater bedst kunne udgøres af officerer, der med uddannelse og diplomatisk forståelse samt militærfaglig indsigt kunne skabe det bedste grundlag for at løse FN’s opgaver i forhåbningen om, at konflikternes parter kunne føres sammen med fred som det ultimative mål.

Siden 1948 har danske officerer bidraget til løsningen af opgaven som FN-observatører, men øvrigt personel har også deltaget som FN-soldater, hvilket har været tilfældet ved udsendelse af egentlige militære kontingenter, som det fx var tilfældet med FN-missionerne:    

  • United Nations Emergency Force (UNEF I).
  • United Nations Interim Force in Lebanon (UNIFIL).
  • United Nations Iraq-Kuwait Observation Mission (UNIKOM).
  • United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE).
  • United Nations Operation in the Congo (ONUC).
  • United Nations Peacekeeping Force in Cyprus (UNFICYP).
  • United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP).
  • United Nations Protection Force (UNPROFOR).
  • United Nations Transition Assistance Group (UNTAG).

International Day of United Nations Peacekeepers

Initiativet til International Day of United Nations Peacekeepers blev taget i 2002, da den ukrainske regering fremlagde idéen for FN’s Generalforsamling. FN’s Generalforsamling bakkede op omkring idéen, og den 11. december 2002 blev FN-resolution nr. 57/129 (klik her) vedtaget.

Det er værd at notere sig, at FN’s Generalforsamling var enige om, at FN’s fredsbevarende arbejde er krævende, og at det også har krævet sine ofre - og nej; at være FN-soldat er ikke badeferie, som det fx blev beskrevet i den danske folkekomedie ”Soldaterkammerater på Vagt” fra 1960, hvor handlingen var henlagt til Gaza og den danske fredsbevarende indsats i United Nations Emergency Force (UNEF I). Lad det være sagt én gang for alle: Der vil altid være romantiske øjeblikke under enhver militær operation, og som FN- soldate er der sikkert flere romantiske øjeblikke, end man vil opleve, hvis man er indsat som kampsoldat i en skarp operation i fx Afghanistan. Når dét så er sagt, så er det at være FN-soldat ikke en romantisk opgave, hvilket danske soldater tilknyttet bl.a. UNPROFOR kan tale med om. At være fanget i diplomatisk/politisk håbløshed samtidig med menneskelige oplevelser, som kun de værste romaners fantasi kan beskrive (selv om det også er en del af virkeligheden), har danske soldater oplevet, og det har med sikkerhed sat sine spor. Dertil kommer, at man som FN-observatør er ubevæbnet, hvilket stiller store krav til psyken og forståelsen af det diplomatiske og menneskelige spil, der foregår i et operationsområde. Med dette in mente har FN’s Generalforsamling anbefalet, at det fredsbevarende FN-arbejde højtideligholdes, hvilket sker mange steder verden over netop på denne dag.

I Danmark står Danmarks Veteraner, hvis protektor er Hans kongelige Højhed Prins Joachim, for den største højtideligholdelse, hvilket sker ved et storstilet arrangement i Kastellet (ser mere herom på Danmarks Veteraners hjemmeside, danmarksveteraner.dk (klik her)), hvor generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen, er inviteret med som gæst.

Tænketanken Atlantsammenslutningen anerkender FN’s fredsbevarende arbejde, som det er besluttet af FN’s Sikkerhedsråd, idet det er unikt, at verdenssamfundet i form af FN fortsat kan udføre et fredsbevarende arbejde, der er accepteret og respekteret verden over. Tænketanken Atlantsammenslutningen anerkender også det fredsbevarende arbejde, som er udført fra dansk side, idet der foruden militært personel også har været udsendt personel fra politiet samt civile.

Danmarks internationale engagement under FN-flag

P.t. er 17 fredsbevarende missioner aktive - den ældste UNTSO fra 1948 og den yngste United Nations Multidimensional Integrated Stabilisation Mission in the Central African Republic (MINUSCA) fra 2014. Fra dansk side bidrages der p.t. med personel til UNTSO med op til 15 personer; United Nations Mission in South Sudan (UNMISS) med to personer; og MINUSMA med en person.

Fredsprismedaljen

Fredsprismedaljen er en dansk erindringsmedalje, som blev indstiftet efter kongelig resolution den 12. juni 1995. Den er indstiftet efter, at FN’s fredsbevarende styrker i 1988 modtog Nobels Fredspris med motivationen:

”Prisen er en hyldest til alle dem, der har tjent organisationen og især til modet og offerviljen hos alle dem, der har deltaget og fortsat vil deltage i de fredsbevarende operationer”.

Fredsprismedaljen tildeles ikke for deltagelse i fx NATO-missioner.

Modtagelse af Fredsprismedaljen udelukker ikke tildeling af danske missionsmedaljer - fx Forsvarets Medalje for international Tjeneste i Libanon for tjeneste ved FN-missionen UNIFIL.