6. marts 2019

NATO som fredens garant i 70 år

Den 4. april 2019 er det 70 år siden, at NATO ved en ceremoni i Washington, USA, blev grundlagt. Tænketanken Atlantsammenslutningen vil medvirke til fejringen af NATO’s 70-års-jubilæum - bl.a. ved en ceremoni i Kastellet, København, ved Monumentet for Danmarks internationale Indsats efter 1948.

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Det tredie Rige og Aksemagterne var faldet, men II Verdenskrig havde sat sine spor. Europa var ødelagt, og en lang opbygning lå forude. Samtidig så nye demokratier dagens lys. USA støttede den vesteuropæiske opbygning - bl.a. ved hj. af. Marshall-planen. I Frankrig, Grækenland og Italien stod man imod de kommunistiske kræfter. I Tjekkoslovakiet gik det anderledes. 1948 blev året, hvor den demokratisk valgte koalitionsregering i Tjekkoslovakiet faldt ved et kup. Kommunistovertagelsen i Tjekkoslovakiet førte til, at jerntæppet og den kolde krig blev en realitet. Det skulle vare i 43 år. Det nye Tyskland stod foran en reel deling. Den 23. maj 1949 grundlægges Vesttyskland, mens DDR grundlægges den 7. oktober 1949. Frygten for kommunismens fremmarch i Vesteuropa var udtalt. Derfor besluttede Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA at oprette en forsvarsalliance i det nordatlantiske område. Resultatet blev NATO. Formålet med NATO er at sikre frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætning med en tro på lov og ret. Dermed har NATO i nu 70 år været med til at garantere Danmarks frihed og sikkerhed; og i samarbejde med bl.a. Danmarks Veteraner vil NATO’s 70-års-jubilæum blive fejret.

En højtidelig ceremoni er planlagt

If. meteorologerne er foråret i 2019 kommet tidligt til Danmark. Erantis og vintergæk er allerede ved at blive afløst af krokus og påskeliljer, og de første solbeskinnede dage har allerede præget Danmark. Således må det også godt være den 4. april 2019, når det officielle Danmark; det internationale miljø i Danmark; dansk erhvervsliv samt ikke mindst veteraner fra Danmarks internationale NATO-indsatser m.fl. møder op i Kastellet for at fejre NATO.

NATO-traktaten forpligter staten Danmark. Derfor er repræsentanter for Kongehuset også inviteret til at deltage ved arrangementet.

Program for højtideligholdensen af NATO

Det officielle arrangement er planlagt til at tage sin begyndelse kl. 1045, hvor Den kongelige Livgardes musikkorps vil musicere på paradepladsen ved monumentet ”EN TID - ET STED - ET MENNESKE”. Efterfølgende formeres paraden, ligesom VIP-gæsterne ankommer. Derefter følger festtaler ved bl.a. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen. Åbningstalen forestås af oberst Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner. Endelig vil der være kranselægningsceremoni med tid til eftertanke og refleksion.

Alle er velkomne

Kastellet er åbent for offentligheden, og det vil Kastellet også være den 4. april 2019. Alle er dermed velkomne til at overvære den ceremonielle handling, når NATO’s 70-års-jubilæum fejres.

Ingen ukendt er faldet siden 1948

I udlandet opleves det ofte - ikke mindst i forbindelse med nationale højtideligheder - fx den franske nationaldag, Remembrance Day i Storbritannien o.s.v. - at der afvikles en ceremoni ved den ukendte soldats grav. Den ukendte soldats grav kendes også i Danmark, idet Den tapre Landsoldat fra 1858 netop er et symbol på den ukendte menige soldat, som faldt under Den 1. slesvigske Krig. Den ukendte soldats grav er på sin vis en smuk gestus, for som man siger:

Ingen nævnt - ingen glemt.

I nyere tid har man fra det officielle Danmarks side ønsket at vise respekt for de mange, der siden 1948 har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, idet man i særlig grad har ønsket at minde dem, der ikke kom hjem igen...dog ikke som de ukendte, men som de kendte...ved navns nævnelse... Det skete ved etableringen af monumentet ”EN TID - ET STED - ET MENNESKE” udført af Finn Reinbothe, idet momentet fik sin plads på Prinsessens Bastion på Kastellet. Beslutningen om at etablere momentet blev taget i 2009; og den 7. april 2011 blev grundstenen lagt af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Den 5. september 2011 - på Danmarks første flagdag for Danmarks udsendte - kunne Hendes Majestæt Dronningen indvie Monumentet for Danmarks internationale Indsats efter 1948.

”EN TID - ET STED - ET MENNESKE” består af tre rum:

  • Et rum til ceremonier.
  • Et rum til aktuelt udsendte med vågeild i form af en tændt fakkel. Rummet bærer navnene på alle de konflikt- og katastrofeområder, hvortil dansk personel har været udsendt. Med dansk personel menes bl.a. personel fra det militære forsvar, politiet, Beredskabsstyrelsen, personel tilknyttet dansk-støttede internationale organisationer m.fl.
  • Et rum til minde og refleksion med navnene på alle dem, der ikke kom hjem.

”EN TID - ET STED - ET MENNESKE” er et åbent rum med kik til himlen; og gør man sig anstrengelser, kan man fornemme Langelinie, hovedkvarteret for Rederiet A.P.Møller-Maersk, den engelske kirke m.v. Rummet er åbent, og selv om det er en smule afsondret, fornemmer man livet i Kastellet - Kastellet, der er en militær arbejdsplads og samtidigt et turistmål. Omkring monumentet er der en naturlig ro, men i baggrunden går livet videre; og det er jo netop sådan, at virkeligheden er. Sorgen over at have mistet kan ingen tage fra een, men livet må og skal gå videre. Den symbolik er derfor udtalt. Respekten for dem, der har påtaget sig en opgave, de ikke kom hjem fra, mærkes også som et mere eller mindre diffust element, men andægtigheden er der - også i det åbne rum; og der er tid og plads til at gøre sig tanker. Derved har Finn Reinbothe fanget en ganske enestående stemning, man skal lede længe efter. For en veteran er ”EN TID - ET STED - ET MENNESKE” et sted, hvor man mindes. Man mindes sin egen tid; man mindes sine kolleger; og man mindes dem, der ikke kom hjem. Det gælder dem, man stod side-om-side med af egen nationalitet; og det gælder dem, der kom fra vores samarbejdspartnere. Minderne - gode som dårlige - skal accepteres, for minderne er skabt ud fra ønsket om, at fred og sikkerhed ikke skal berøves de, der tror derpå, idet der er dem, der er villige til at betale den pris, der er nødvendig derfor.

Den tapre Landsoldat er - så vidt vides - i øvrigt det første monument i verden repræsenterende den menige soldat.

Til lykke med 70-års-jubilæet

På fransk lyder det:

»Un pour tous; tous pour un.«

Således lyder de berømte ord af den franske forfatter Alexandre Dumas, som man kunne læse dem i 1844, da romanen ”De tre Musketerer” udkom.

»En for alle; alle for en.«

Dette kaldes også for musketereden; og den genfindes i NATO-traktatens artikel 5. I 70 år har først 12 lande og nu 29 lande under NATO-flaget i medfør af FN-pagten stået vagt om freden i Europa eller Nordamerika; på tyrkisk territorium; eller på sådanne øer, som er underlagt noget medlemslands statsmyndighed i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds, som det hedder i NATO-traktatens artikel 5. Dermed er NATO den længst eksisterende militæralliance i verdenshistorien - en militæralliance, der er fulgt med tiden og tidens udfordringer; en militæralliance, der fortsat står vagt om bl.a. Danmarks frihed og sikkerhed, fordi Danmark selv aktivt bakker op om musketereden...dengang - i dag - i fremtiden... Det skal fejres; og det bliver fejret den 4. april 2019.