20. oktober 2021

Kan erfaringer fra wargaming anvendes i civil sammenhæng som folkeoplysning?

Den 22. september 2021 deltog generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og sekretariatschef Niels-Ole Mannerup i Forsvarsakademiets seminar om wargaming. Den specifikke anledning var Forsvarsakademiets udgivelse af rapporten ”Wargaming - Wargaming som læringsværktøj i Forsvaret”, som blev udgivet s.d. Rapporten skulle undersøge, hvordan - og ikke hvorvidt - wargaming kan implementeres som læringsværktøj på Forsvarsakademiets uddannelser. Logisk nok når Forsvarsakademiet frem til, at wargaming har sin berettigelse i forsvaret. For Atlantsammenslutningen blev det så efterfølgende spørgsmålet, om man ved at ændre wargaming-principperne, der baserer sig på et militært scenarie, kan overføre wargaming-principperne til fx den civile beredskabsstruktur, folkeoplysningsorganisationer m.fl. Atlantsammenslutningen mener ”ja”; og derfor gennemfører Atlantsammenslutningen nu et seminar med fokus på spil i folkeoplysningen. Seminaret finder sted den 17. november 2021, og det er muligt for alle at tilmelde sig.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

I sin rapport ”Wargaming - Wargaming som læringsværktøj i Forsvaret” (klik her) skriver Forsvarsakademiet flg.:

»Blandt Danmarks allierede anvendes wargaming i vid udstrækning og der investeres langsigtet på udvikling og udbredelse. I Danmark har der været enkelte forsøg på at genoplive wargaming, men det er blevet en undervurderet disciplin i årtier. Denne rapport beskriver wargaming som koncept og undersøger hvorfor og hvordan wargaming kan implementeres som læringsværktøj på Forsvarsakademiets uddannelser. For de fleste er wargaming synonym med analyse og planlægning. Tankerne ledes til Anden Verdenskrig eller til den amerikanske tænketank RAND’s [RAND Corporation, red.] analyser af østersøscenarier, et kollapset Nordkorea eller tilsvarende. Analysedimensionen i wargaming er notorisk og værdien af wargaming som værktøj for en planlægningsstab er indiskutabel. Wargaming indeholder imidlertid endnu en dimension, navnlig læringsdimensionen. Denne rapport undersøger begge dimensioner men lægger vægt på læringsdimensionen. (...) Wargaming tillader kreativ tænkning og afprøvning af nye teknologier og planer, og set i forhold til udbytte og alternativer, er det en løsning på eksisterende udfordringer med relativt få omkostninger. Wargaming har sin berettigelse i det danske Forsvar.«

Forsvarsakademiet blåstempler wargaming som uddannelseskoncept på Forsvarsakademiets uddannelser

Rapporten er udarbejdet af Center for Maritime Operationer ved Institut for militære Operationer i et tværinstitutionelt samarbejde med Institut for Strategi og Krigsstudier samt Forsvarsakademiets Uddannelsescenter. Set i dét perspektiv kan man spørge sig selv, om det er så overraskende, at Forsvarsakademiet når frem til, at wargaming har sin berettigelse i forsvaret og ikke mindst på Forsvarsakademiets uddannelser.

Af Forsvarsakademiets hjemmeside fremgår det:

»I uddannelsesregi tvinger wargaming de studerende til at arbejde undersøgende, argumenterende og kommunikerende med ny viden og nye færdigheder, hvilket leder til dybdelæring. Wargaming har, ifølge den nye rapport, affødt en forventning om, at man kan øge ”transfer-værdien” og koble tillært viden til praksis, hvis man tilrettelægger og anvender wargaming korrekt. Man kan desuden forvente, at strukturerede feedback-processer vil afstedkomme, at praksislæringen danner grobund for ny refleksion, og at konstruktive forstyrrelser i et scenarie vil kunne lede til kritisk tænkning blandt de studerende/medvirkende. I det operative miljø vil wargaming-scenarier - både planlagt og ikke-planlagte - medvirke til at styrke officerers beslutningskompetencer samt kreative og analytiske evner bland andet i forhold til konsekvens- og risikoafvejning.

Med wargaming vil der blive mulighed for, at Forsvaret kan teste eksisterende planer og udvikle nye planer...«

Det lyder jo meget enkelt, så derfor er der måske grundlag for at begynde et helt andet sted... Wargaming er den aktive handling, som et wargame er grundlaget for; og hér er det måske vigtigere at have forståelsen for begrebet mere end forståelsen for ordet, idet det vil være at forenkle begreberne for meget, hvis man oversætter wargame med krigsspil, selv om det jo ligger lige for. Netop derfor giver det god mening at fastholde det engelske ord wargame - også, når der skal ses på muligheden for anvendelsen af spil i folkeoplysningen som folkeoplysningsværktøj.

Anvendelse af wargaming i folkeoplysningen som folkeoplysningsværktøj

Et wargame er et spil, som realistisk simulerer krig eller måske rettere krigs- eller kamphandlinger contra det, man kan kalde abstrakte spil som fx skak.

Grundlaget for wargames er erfaringsgrundlaget fra krigs- og kamphandlinger, der kan nyfortolkes og føres up-to-date, som passer til den tekniske udvikling for tiden, for det er jo ikke fortiden, der skal spilles eller øves (medmindre formålet med wargaming i sig selv er at lære og forstå historien, hvilket der absolut ikke er noget forkert ved...isoleret set...).

Wargaming kan gennemføres på alle tænkelige organisatoriske niveauer i den militære organisation, men set i lyset af økonomisk formåen, og den manglende mulighed ”for at spole tilbage i tiden”, siger det sig selv, at det næppe er på gruppeførerniveau, wargaming som oftest gennemføres...og netop det at kunne standse tiden og/eller spole tilbage i tiden er noget, der næppe lader sig gøre under gennemførelsen af større feltøvelser, hvad enten feltøvelser gennemføres på landjorden, i luften eller på havet.

Artiklens formål er ikke at se nærmere på det militære begreb wargaming, for det gør Forsvarsakademiet så fint selv. I stedet er det interessant at overveje, hvorvidt man ved at ændre wargaming-principperne til fx crisis gaming - eller på dansk krisestyringsspil - kan overføre principperne fra wargaming til den civile beredskabsstruktur, folkeoplysningsorganisationer m.fl. Atlantsammenslutningen mener ”ja”, hvilket ikke mindst erfaringerne fra coronapandemien bekræfter, for tankemæssigt er det ikke vanskeligt at forestille sig, at man udskifter kampvogne, artilleripjecer, lastvognskolonner og felthospitaler med lufthavne, havne, jernbaner, produktionsanlæg, hjælpemiddelcentraler, sygehuse o.s.v. - og ikke mindst mennesker...helt almindelige mennesker contra soldater... Man kunne også forestille sig konceptet anvendt inden for det statslige og kommunale beredskab, hvilket har været drøftet mange gange mellem generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og formand John Dyrby Paulsen, idet sidstnævnte tillige er borgmester i Slagelse Kommune - en kommune, der tidligere i år indgik en ny ti-årig beredskabsaftale med Sund & Bælt om storebæltsberedskabet (klik her). Noget andet er selvfølgelig at få overført tankerne til en real-wargaming-verden; men måske der ikke er så langt fra tanke til handling, hvis man har med de rette personer med de rette kompetencer at gøre. Dette er noget, som Atlantsammenslutningen ad flere omgang har barslet med; og nu er man så kommet så langt, at man kan gennemføre et seminar med fokus på spil i folkeoplysningen - et projekt, der har modtaget støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Forsvarsakademiets wargaming-seminar

I forbindelse med Forsvarsakademiets wargaming-arrangement, der havde orlogskaptajn Johannes Kidmose, chef for Center for maritime Operationer, Forsvarsakademiet, som tovholder, blev der set nærmere på den historiske gennemgang af wargaming-værktøjet; wargaming-design og implementering i uddannelsesforløb, ligesom der var indlæg med erfaringer opnået i Norge og Sverige. Selvom Forsvarsakademiet i dag har mange civile ansat, fandtes seminaret til tider en anelse militærtungt, hvorfor det ikke var nogen ulempe til, om man i forvejen havde en vis indsigt med forsvaret og forsvarets struktur og terminologi.


Orlogskaptajn Johannes Kidmose, chef for Center for maritime Operationer, Forsvarsakademiet, der var tovholder på Forsvarsakademiets seminar, er blandt oplægsholderne, når Atlantsammenslutningen den 17. november 2021 gennemfører sit seminar om spil i folkeoplysningen.

Atlantsammenslutningen gennemfører den 17. november 2021 seminar om spil i folkeoplysningen

Atlantsammenslutningens seminar om spil i folkeoplysningen vil bl.a. fokusere på, hvordan erfaringer fra virksomheder, højskoler og ikke mindst forsvaret kan anvendes i folkeoplysningen, idet generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har fået lagt sidste hånd på et spændende program (klik her).

Efterårsferien nærmer sig nu sin afslutning, og med et forrygende regnvejr er der nok mange, som har ladet havearbejde være havearbejde og i stedet valgt at slappe indendørs - måske med varm chokolade og flødeskum samt hjemmebagte boller og tandsmør...samtidig med, at brikkerne til et spil RISK, Stratego eller Pandemic er stillet op...idet sidstnævnte måske er det spil, der kommer Atlantsammenslutningens tanker om spil i folkeoplysningen nærmest...ikke mindst set i den historiske kendsgerning af, hvad Danmark i løbet af de sidste par år har været udfordret af...hvor der ikke kåres en individuel vinder, men hvor samarbejdet om at fremstå som en holdvinder har større betydning.

Seminaret om spil i folkeoplysningen gennemføres i Vartov den 17. november 2021 kl. 1300-1600 med tilmeldingsfrist den 1. november 2021 kl. 1600.

Tilmelding foregår online, jf. nedenfor.

 

Den 20. oktober 2021 kl. 0856/nom

 

Efterskrift

Har man spørgsmål til det faglige indhold af seminaret om spil i folkeoplysningen, kan man med fordel tage kontakt til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, idet han er faglig ansvarlig for gennemførelsen af seminaret. Atlantsammenslutningens daglige leder kan kontaktes via e-mail lars@atlant.dk.

Har man spørgsmål af teknisk og praktisk karakter til samme seminar, bedes man kontakte sekretriatschef Niels-Ole Mannerup via e-mail nioma@atlant.dk.