17. august 2022

Fremtidens udfordringer og konsekvenser for Danmark og dansk forsvar - præsentation af Zilmer-rapporten

Indenfor den nærmeste fremtid vil Udenrigsministeriets analysegruppe fremkomme med sin analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og de udfordringer og konsekvenser, som den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kan medføre for Danmark og dansk forsvar - et arbejde, der har stået på siden 2020. Zilmer-rapporten er imødeset af mange - ikke mindst, fordi Zilmer-rapporten skal ses som oplæg til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. For at præsentere Zilmer-rapporten gæster ambassadør Michael Zilmer-Johns, der er stået i spidsen af analysegruppen, den 28. september 2022 Atlantsammenslutningen, hvor han vil stå på mål for de spørgsmål, seminardeltagerne måtte have.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Ruslands invasion af Ukraine førte en overgang til politiske udmeldinger - endda krav - fra den politiske højrefløj om, at tiden var kommet til at forhandle et nyt forsvarsforlig på plads, selv om det nuværende forsvarsforlig - indgået mellem Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre som regering og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet - først står til at udløbe i 2023 (klik her for at læse forsvarsforliget 2018-2023). Sådan kom det dog ikke til at gå, idet der i stedet - den 6. marts 2022 - mellem den socialdemokratiske regering, Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Venstre blev indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (der bl.a. skulle føre til folkeafstemningen om afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold), idet der mellem aftaleparterne var enighed om

»...at afsætte en generel reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.«

idet

»...løftet af forsvarsudgifterne i 2022-2023 [skal ske] ved at lempe finanspolitikken i 2022 og 2023.«

Derfor er der ikke meget, som i dag tyder på, at forsvarsforliget 2018-2023 ikke vil gå sin tid ud; og et vægtigt argument derfor er, at regeringen nedsatte en analysegruppe med det formål at foretage

»...en grundig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation.«

Analysegruppen, der har protokolchef i Udenrigsministeriet, ambassadør Michael Zilmer-Johns som leder, fik i opdrag at udarbejde en faglig analyse af

»...den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation samt identificere de udfordringer og konsekvenser, som den kan medføre for Danmark og Forsvaret. Det bemærkes, at det næste forsvarsforlig, jf. tillægsaftalen af januar 2019, vil have Wales-målsætningen som forudsætning. Analysegruppen skal i videst muligt omfang bygge videre på eksisterende analyser og rapporter, ligesom aktuelle udenlandske analyser vil kunne inddrages. Analysegruppen vil desuden skulle bidrage til at højne opmærksomheden i offentligheden på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation. Analysen vil ikke skulle komme med konkrete anbefalinger vedr. forsvarsbudgettet, Forsvarets indretning eller anskaffelse af kapaciteter.«

Analysegruppen blev organisatorisk placeret i Udenrigsministeriet, idet analysegruppen derudover skulle bestå af medarbejdere fra Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt forsvaret, idet Statsministeriet ville være repræsenteret som observatør. Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) og Center for militære Studier (CMS) skulle bidrage med eksterne indspil i form af baggrundsdokumenter. Endelig skulle lederen af CMS - ph.d. Henrik Breitenbauch - bistå med faglig sparring. Efterfølgende har ph.d. Henrik Breitenbauch forladt CMS for i stedet at være dekan ved Forsvarsakademiet.

Analysegruppens arbejde skulle have været tilendebragt langt tidligere, end tilfældet er, men coronapandemien har medvirket til, at præsentationen af den endelige rapport har måttet udskydes.

Nu er det imidlertid ”lige før”, at analysegruppens endelige rapport - der i folkemunde nok vil blive kendt som Zilmer-rapporten - kan se dagens officielle lys, idet Zilmer-rapporten kommer til at lægge op til de kommende forsvarsforligsforhandlinger baseret på input fra forsvaret (og Beredskabsstyrelsen), idet ét af de store spørgsmål bliver aftaleperioden. If. DIIS har man arbejdet på en forsvarsforligsperiode 2024-2029 (klik her), mens man - hvis man lægger det nationale kompromis til grund - måske kan forestille sig en forsvarsforligsperiode 2024-2033, idet det af det nationale kompromis fremgår, at aftaleparterne er enedes om,

»...at det i et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.«

Blandt fortalerne for en længevarende forsvarsforligsperiode er Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, idet en længerevarende forsvarsforligsperiode vil være med til at skabe ro og stabilitet samt - måske i sagens natur - gøre det muligt at planlægge langsigtet. Man kan i alle tilfælde ikke komme uden om, at større materielanskaffelser tager tid, hvilket man bl.a. har set med processen, der førte til den endelige beslutning om at indkøbe F-35-kampflyet. Sagt med andre ord: Skal der indkøbes fx nye orlogsfartøjer, går man en lang procestid i møde, før nye orlogsfartøjer vil blive godkendt til operativ tjeneste i søværnet. Som eksempel kan nævnes beslutningen om indkøb af nye fregatter (i stedet for korvetterne) - en beslutning, der blev truffet i forsvarsforligsperioden 2000-2004, idet man skulle ind i forsvarsforligsperioden 2005-2009, før beslutningen om anskaffelsen af tre nye fregatter af Iver Huitfeldt-klassen blev truffet. I 2006 indgik Søværnets Materielkommando (i dag Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse) og Odense Staalskibsværft aftale om bygning af de tre ønskede fregatter. Først den 21. januar 2011 blev den første fregat overdraget til forsvaret, idet man skule hen til den 6. februar 2012, før F361 Iver Huitfeldt var godkendt til operativ tjeneste i søværnet.

Den 28. september 2022 stiller Atlantsammenslutningen som nogle af de første skarpt på Zilmer-rapporten, hvilket sker, når generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er vært for et seminar, hvor ambassadør Michael Zilmer-Johns vil præsentere analysegruppens arbejde og konklusioner.

Både ambassadør Michael Zilmer-Johns og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe tager imod spørgsmål.

Atlantsammenslutningen foretrækker online-tilmelding (klik her), men vi registrerer også tilmelding via e-mail tilmelding@atlant.dk.

Hvis man vil stifte bekendtskab med ambassadør Michael Zilmer-Johns, der er født i 1957, og som har haft det meste af sin karriere i Udenrigsministeriet (hvor han i 2014 blev udnævnt til dansk NATO-ambassadør), kan man med fordel se besøge dr.dk og læse (og se) ”Når USA kommer på besøg, er alt timet og tilrettelagt som i Olsenbanden - bortset fra, at ”det altid går godt”” (klik her).

Den 17. august 2022 kl. 2353/nom