30. januar 2019
Kina testaffyrer sit mest sofistikerede mellemdistance ballistiske missil DF-26 og viser, at det kan justere position midt under flyvningen og dermed angiveligt ramme amerikanske hangarskibe.
Morten Hetmar Vestergaard, fuldmægtig, Atlantsammenslutningen
23. januar 2019 viste det statsejede China Central Television (CCTV) en testaffyring af det ballistiske mellemdistancemissil Dong Feng 26 (DF-26) og dets angivelige evne til at justere kurs midt under flyvningen. Det vil være et stort skridt på vejen til at ramme kunne store flådefartøjer til søs, som f.eks. amerikanske hangarskibe. Det er første gang, at det kinesiske militær viser billeder af en testaffyring af DF-26. Missilet blev præsenteret for offentligheden ved en militærparade i Beijing i september 2015, i forbindelse med fejringen af 70-årsdagen for Kinas sejr over Japan i Den anden Verdenskrig.
Den kinesiske militærekspert og TV-kommentator Song Zhongping, der tidligere var ansat i de kinesiske raketstyrker, udtalte til den kinesiske avis Global Times, at DF-26’s design muliggør særlig god manøvredygtighed og målsøgning. Det bevirker, at sprænghovedet bedre kan guides til at ramme et bevægeligt mål som et hangarskib, ifølge Song.
Stormagtsrivalisering mellem Kina og USA til søs
Udover den direkte nytteværdi skal testaffyringen ses som en del af Kinas propaganda for at imponere sin egen befolkning, og som strategisk signalgivning om egen styrke på den internationale scene, navnlig i forhold til USA.
Missiltesten følger i hælene på skarp retorik fra to kinesiske officerer i december 2018. Dai Xu, oberst i det kinesiske flyvevåben og præsident for China's Institute of Marine Safety and Cooperation, foreslog, at kinesiske skibe kunne vædre amerikanske flådefartøjer, hvis de sejler ind i hvad Kina opfatter som territorialfarvand omkring de omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav. Den amerikanske flåde har foretaget en række såkaldte Freedom of Navigation Operations og har med vilje sejlet tæt på de kinesisk okkuperede øer gennem de seneste år. Det var i slutningen af september tæt 2018 tæt ved at ende i en kollision mellem en amerikansk destroyer og et kinesisk krigsskib.
Kontreadmiral Luo Yuan, der også er vicechef for Chinese Academy of Military Sciences, sagde i en tale den 20. december 2018, at Kina kunne give USA en ’blodtud’ ved at sænke et hangarskib. ”Det USA er mest bange for, er at tage tab” sagde Lou og tilføjede, at et sænkningen af et amerikansk hangarskib kunne koste 5.000 amerikanske soldater livet.
De to kinesiske officerer er først og fremmest akademikere og har ikke tropper under deres kommando. De er kendt for at være anti-amerikanske høge, og de taler ikke på vegne af den kinesiske regering. Deres udtalelser kan altså ikke tages som udtryk for officiel kinesisk politik. Men det skal tilføjes, at Kina heftigt censurerer udtalelser, der står i kontrast til kommunistpartiets officielle ideologi og strategiske målsætninger. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at disse to officerer har fået lov til at komme med den slags krigeriske udtalelser. Det er sigende for den voksende kinesiske selvsikkerhed og nationalisme, der ser ud til at være en af drivkræfterne bag kinesisk udenrigspolitik i regionen.
Virker Kinas ballistiske antiskibsmissil?
Vestlige analytikere har gentagne gange betvivlet, at antiskibsvarianten DF-26D kan ramme mål i bevægelse, og har henvist til, at Kina aldrig har gennemført en prøveaffyring, der viste dette. Eksempelvis udtalte militærekspert og tidligere kaptajn i den amerikanske flåde Carl Schuster til CNN, at intet militær nogensinde har udviklet et ballistisk missil, der kan ramme et mål til søs. Han understreger ydermere, at den nye video med testaffyringen ikke viser, at missilet kan ramme et skib eller et mål i bevægelse.
Den seneste udgave af Pentagons årlige rapport om Kinas militær omtaler DF-26D som et antiskibs ballistisk missil (ASBM) med en rækkevidde på 1.500 km, der er specifikt designet til at ramme et hangarskib, og allerede er deployeret. Der hersker dog tvivl om hvorvidt DF-26D virker efter hensigten, men tvivlen alene er måske også nok til, at USA ikke vil risikere et af sine hangarskibe i en eventuel konflikt, eksempelvis hvis Kina forsøger at genforene Taiwan med fastlandet med magt. I så fald vil Kina opnå hvad de ønsker, uden at affyre et eneste missil.
Amerikanske flådebaser i Fjernøsten er udsatte mål for kinesiske missiler
Hvad der derimod ikke hersker tvivl om, er, at den almindelige version af DF-26 har en rækkevidde på 3.000-4.000 km, og dermed kan ramme amerikanske militærbaser i Japan og Korea og så langt væk Guam i Stillehavet. Endvidere kan forskellige versioner af DF-26 udrustes med enten konventionelle eller nukleare sprænghoveder. Det ligger i tråd med et kinesisk mønster, der blander konventionelle og nukleare kapaciteter. Den usikkerhed, der skabes omkring om den enkelte platforms udrustning er helt bevidst fra kinesisk side. Mistænkes et missil for at kunne være nukleart, komplicerer det overvejelser om hvorvidt et missilforsvar skal forsøge at nedskyde missilet.
Generelt er de amerikanske baser i Korea og Japan udsatte mål. Kina har opbygget en massiv slagkraft i form af konventionelle kort- og mellemdistance ballistiske missiler. I en rapport fra juni 2017 fra den amerikanske tænketank Center for a New American Security beskrives missiltruslen mod amerikanske baser i Fjernøsten som “den største militære trussel mod USA’s vitale interesser i Asien.” De to forfattere, Thomas Shugart og Javier Gonzalez, simulerer i rapporten et kinesisk præventivt angreb mod amerikanske baser i Japan. Rapporten konkluderer, at et sådan angreb vil betyde, at “alle stationære hovedkvarterer og logistikfaciliteter vil blive ramt” og “næsten alle amerikanske skibe i Japan vil blive ramt af ballistiske missiler, mens de ligger til kaj.” Endvidere vil de fleste militære landingsbaner blive ødelagt og resultere i, at de amerikanske fly i Japan ikke kan komme i luften. Rapporten påpeger, at Kinas raketstyrker har gennemført øvelser, der netop lader til at træne i at ramme mål på størrelse med en amerikansk destroyer i en havn, der til forveksling ligner en kopi af den amerikanske flådebase i Yokosuka i Japan.
DF-26 vil stærkt forøge Kinas evne til at gøre det samme ved den Amerikanske flådebase i Guam, næsten 4.000 km fra det kinesiske fastland, og har derfor pådraget sig kælenavnet ‘Guam Express’.