Atlant Brief er en publikation, der på en nem og overskuelig måde går i dybden med udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske emner.
Atlant Brief er baseret på en forskningsmæssig tilgang og gennemgår en validering - et såkaldt peer review.
2023 | |
Hvordan bruger man milliarder på materiel? Materielanskaffelser er centrale i forsvarsforliget. Man bør overjeg følgende:
|
|
|
Hvad kan vi lære af krigen i Ukraine? Og hvad vil afgøre den?
Dette brief viser, at fem myter bør afløses af følgende fem lærere:
|
2022 |
|
Resiliensopbygning og troværdig afskrækkelse gennem et stærkt forsvar er gennemgående temaer i begge strategier, og det vil derfor fungere som et centralt holdepunkt i dette Atlant Brief. | |
Klimadebatten rammer sikkerhedspolitik på tre forskellige måder: |
|
2021 |
|
2020 |
|
Grænsestriden i Aksai Chin imellem Indien og Kina Med denne serie om Indien har Atlantsammenslutningen for alvor sat Indien på dagsordenen. |
|
Hvad betyder den amerikanske tilbagetrækning fra Tyskland for NATO? |
|
Et nyt rumkapløb? Indsigt i det russiske rumprogram i det 21. århundrede |
|
Kritisk infrastruktur sektorer I Danmark har vi ikke fælles en definition af kritisk infrastruktur, der bruges af alle myndigheder. Det er der behov for, så man har en fælles forståelse og mål på alle niveauer. Atlantsammenslutningen foreslår følgende definition: Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed – den være sig fysisk eller økonomisk.
|
|
|
|
Beredskab - beredskabstankegang og strategi efter covid-19-krisen |
|
Ctrl + Alt = Dilemma? De autonome våbensystemer er her Danmark har længe haft kikkerten for det blinde øje, når det kommer til autonome våbensystemer, selvom udviklingen synes uundgåelig. I takt med, at krigens værktøjskasse indeholder mere og mere sofistikerede instrumenter, reduceres reaktionstiden drastisk. Defensive autonome systemer bliver en nødvendighed, og man vil blive nødt til at uddelegere ansvar og beslutninger på områder, hvor man helst så det anderledes. |
|
2019 |
|
Grønland er af fundamental strategisk betydning for Danmark og USA Arktis er igen rammen for et stormagtspil. USA ser Grønland som sit sikkerhedspolitiske nærområde, og ønsker derfor at vide , hvad der sker i luften over Grønland samt i og på havet omkring Grønland. Danmark skal have kontrol over området, og det har vi reelt set ikke i dag , hvilket er et alvorligt problem for Danmark. Faktisk er det kerneproblemet i dansk sikkerhedspolitik i Grønland – og det er også udfordringen for Grønland. Derved er det samlet et problem for Rigsfællesskabet. |
|
Tyskland - en troværdig sikkerhedspolitisk aktør? I takt med at internationale strukturer og traditionelle alliancer udvikler sig i en stadig mere uforudsigelig retning, er flere og flere lande begyndt at kigge mod Tyskland som et holdepunkt i en foranderlig verden. Især efter Brexit-afstemningen i 2016, og valget af Donald Trump i 2017, blev Tyskland udråbt som en potentiel leder af den frie verden. For at indtage den rolle må et land dog påtage sig et vist ansvar og lederskab politisk og økonomisk såvel som militært. |
|
Magtkamp i Mellemøsten - konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien Analyser af det iransk-saudiarabiske forhold reduceres ofte til to positioner: Enten et rent lokalt stormagtsopgør eller en fortælling om konfrontation imellem to religiøse overbevisninger. Vi har i dette brief søgt at vise, at konfrontationen imellem Iran og Saudi-Arabien bygger på begge komponenter, og at man ikke kun kan reducere konflikten til en sekterisk konflikt. |
|
Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind våbenkapløbet i rummet 27 marts 2019 gennemførte Indiens Defence and Research Development Organisation (DRDO) Mission Shakti, der på sanskrit betyder noget i retning ’guddommelig energi. DRDO afsendte et missil, der ramte og ødelagde en indisk Microsat-R satellit. Indien blev dermed det kun fjerde land i verden, efter USA, Rusland og Kina, der har bevist, at man råder over et antisatellitvåben (ASAT). |
|
Huawei i Danmark -er 5G femte kolonne? Huawei er verdensførende i 5G-teknologi, men adskillige lande er blevet nervøse for, at lade et firma med tråde til det kinesiske styre udvikle og drive kritisk infrastruktur på IT-området. Efterretningstjenester i den vestlige verden frygter også, at den kinesiske stat kan bruge Huawei til at spionere eller udføre cyberangreb. Huawei er blevet en brik i stormagtsspillet mellem USA og Kina. Beijing lader til at straffe lande, der forsøger at lukke Huawei ude af deres markeder, og Washington advarer sine allierede mod at bruge Huawei-udstyr, hvis man fortsat sikkert skal kunne samarbejde og dele information.
|
|
Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer Hvis man ville forøge budgettet fra nu, og ikke som skitseret fra 2023, så ville man fra dag 1. kunne investeres midler i materiel og mandskab. Forsvarets enheder har rigeligt med indkøbssedler til at det kan lade sig gøre meget hurtigt at komme i gang. Udfordringen bliver at få ansat det fornødne mandskab og uddanne det. Men der er en ganske stor reserve at trække på. Personer, der indtil for nyligt har gjort tjeneste i forsvaret kan meget vel tænkes at søge tilbage til et forsvar i fremgang. |
|
USA's frygte for Kina USA og Kina er på hård konfrontationskurs. Spørgsmålet er om handelskrigen blot er et En krise, der reelt er en konfrontation, der vil fortsætte i meget lang tid, og som vil påvirke ikke blot det kinesisk-amerikanske forhold, men også dansk politik og erhvervsliv.
|
|
2018 |
|
Kristisk Infrastruktur Den kritiske infrastruktur er afgørende for, at vores samfund kan fungere. Derfor er det vigtigt, at vi både forstår, hvad der dækker over begerebet kristisk infrastruktur, men også hvilke trusler der kan udgøre en fare mod den kritiske infrastruktur. Det er også afgørende, at vi er forberedte på fremtidens trusler. Eksempelvis terror rettet mod vandværker, strømforsyninger og andre kritiske områder af vores samfund. Vi må være bevidste om, hvilke områder der kræver forebyggelse, og hvilke områder der hurtigt skal kunne beskyttes mod en akut trussel. Derfor må vi være opmærksomme på vores parathed over for trusler mod den kritiske infrastruktur og have klarlagt, hvilke aktører der har ansvaret på de forskellige områder. |
Den 15. december 2022 kl. 0738/nom