15. juni 2021
I skæret af NATO-topmødet i Bruxelles udgiver Atlantsammenslutningen i dag sit Atlant Brief "Kina - den nye strategiske trussel mod NATO". Læs her generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes præsentation af Atlant Briefet.
af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe
Klik her for at læse Atlant Briefet.
Kina er blevet en strategisk udfordring for NATO. Det er en af hovedkonklusionerne på NATO-topmødet i Bruxelles 14. juni 2021.
Danmark og NATO’s øvrige små- og mellemstater er ikke i stand til selvstændigt at håndtere den strategiske trussel, Kina udgør i dag og i fremtiden, hvorfor man må og skal reagere på Kina i internationale rammer som NATO og EU. På nuværende tidspunkt udgør Kina en konkret strategisk trussel mod NATO i cyberspace, rummet og på sigt også i Arktis, hvor især den sidste trussel kan få stor betydning for rigsfællesskabet.
Kina må ikke være i stand til at udnytte svagheder og forskelle mellem NATO-landene til sin egen fordel, hvorfor det er altafgørende, at NATO-landene finder en fælles forståelse for NATO’s Kinapolitik.
Det kinesiske kommunistpartis fuldstændige greb om alle aspekter af statsmagten i Kina gør, at Kina i højere grad er i stand til at blande hård og blød sikkerhedspolitik - også på længere sigt end NATO’s demokratiske regeringer, der kan blive udskiftet efter det næste valg.
Samtidig er Kina også en vigtig samhandelspartner, hvor dansk erhvervsliv har store aktiver og økonomiske forbindelser. Derfor er det også vigtigt at finde en balance, hvor dette stadig er muligt samtidig med, at Danmark håndterer Kina på de områder, hvor landet udgør en stigende strategisk udfordring.
Atlantsammenslutningen anbefaler:
Klik her for a downloade Atlant Briefet.
Den 15. juni 2021 kl. 0804/nom