3. februar 2020
De autonome våbensystemer kommer - om vi vil det eller ej - og måske de allerede har gjort deres indtog på den sikkerhedspolitiske verdensscene... I løbet af få år vil der i konflikter og krig blive gjort brug af autonome våbensystemer. Sådan er udviklingen gået, og det kan ikke være anderledes.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Der forskers intensivt i teknologien, som står bag autonome våbensystemer; og ser man på stormagternes budgetter, kan det konstateres, at man vil de autonome våbensystemer. Egentlig giver det mening, for de autonome våbensystemer er billige, og derudover kan de erstatte de fysiske soldater. Én af problemstillingerne omkring de autonome våbensystemer er dog, hvorvidt de er effektive nok, og om de kan overholde de juridiske regelsæt, der gælder...i frem som i krig... Emnet er særdeles interessant - og uafklaret - og derfor har Atlantsammenslutningen valgt at belyse ikke mindst forudsætningerne for at kunne forholde sig til de største udfordringer, der rejses, hvis der skal gøres brug af autonome våbensystemer. Udfordringerne er primært af juridisk karakter; og for at kunne forholde sig til dem, er en klar forståelse for, hvad et autonomt system er - og ikke er - en absolut nødvendighed. Atlantsammenslutningens nyeste Atlant Brief kan læses her.
De autonome våbensystemer er ikke til at komme udenom
Den overordnede konklusion er, at de autonome våbensystemer kommer - om vi vil det eller ej. Det betyder, at der i løbet af få år i konflikter og i krig vil blive gjort brug af autonome våbensystemer. Det gør, at man er nødt til at gøre sig nogle overvejelser. For dansk vedkommende kunne man således forestille sig, at man kunne anvende defensive autonome våbensystemer i og ved Grønland eller Lillebælt, Storebælt og Øresund - også kendt som De danske Stræder.
Atlantsammenslutningen ser på autonome våbensystemer - og kommer med overvejelser
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard har i forbindelse med udgivelsen af ”Ctrl + Alt = Dilemma? De autonome våbensystemer er her” udarbejdet fire punkter til overvejelse ved en policy-formulering:
1. Dødbringende autonome våbensystemer er på vej og er allerede i brug.
a. Både den private sektor og stormagterne investerer intensivt i teknologien.
b. Systemerne har potentiale til at være så effektive, at ingen rationel militær stormagt kommer til at ratificere hverken forbud eller begrænsninger unilateralt.
c. I takt med at reaktionstiden fortsat forkortes, bliver defensive autonome våbensystemer en nødvendighed.
2. Systemerne udfordrer retssikkerheden.
a. Intet system er ufejlbarligt. På et tidspunkt vil et dødbringende autonomt våbensystem begå en krigsforbrydelse.
b. Det er uklart hvordan den juridisk ansvarlige identificeres, samt hvem det kan være.
c. Uden en praksis for ansvarstilskrivelse risikerer man enten at efterlade et juridisk tomrum, hvor ingen dømmes, eller at installere syndebukke ved retroaktiv lovgivning.
3. Det internationale perspektiv - der skal findes en fælles forståelse.
a. Eksisterende løsningsmodeller forsøger at retablere den menneskelige forbindelse til de konkrete handlinger, men forslagene er vage og utilstrækkelige.
b. En fyldestgørende løsning på ansvarsproblemet kræver bred konsensus, og kompromisser som stormagterne kan acceptere.
c. Stormagterne kommer ikke selv til at udfærdige ambitiøse løsningsforslag; Kina og Rusland er indifferente og USA ratificerer ikke begrænsninger unilateralt. Sandsynligvis nødvendigt, at en mindre aktør som Danmark påtager sig ansvaret for at udarbejde acceptable kompromisser.
4. Det danske perspektiv - blikket mod Grønland eller De Danske Stræder.
a. Danmark har hidtil forholdt sig enormt passivt til problemerne vedrørende dødbringende autonome våbensystemer. Det er ikke holdbart i længden.
b. De defensive autonome våbensystemer bliver også en nødvendighed for Danmark, især hvis vi skal forblive en relevant allieret.
c. Særligt i og omkring Grønland eller De Danske Stræder er det oplagt at deployere autonome systemer til afpatruljerings- og overvågningsopgaver.
Forfatterne
Hoveddrivkraften bag dette Atlant Brief er stud.phil. Sebastian Nørgaard Llambías, der som filosofistuderende ved Københavns Universitet har særlig fokus på teknologi, autonomi og retsfilosofi.
Medforfatterne er cand.soc. Morten Hetmar Vestergaard, der er sikkerhedspolitisk analytiker i Atlantsammenslutningen; cand.jur. Niels-Ole Mannerup, der tidligere har virket som militærjuridisk chef ved FN-hovedkvarteret i Sudan; og ph.d. Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i Atlantsammenslutningen.
Forud for udgivelsen har Atlant Briefet været i Peer Review.
Spørgsmål til Atlant Brief
Spørgsmål til dette Atlant Brief bedes rettet til enten generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe - via telefon 3019 1944 eller via e-mail lars@atlant.dk - eller sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard - via telefon 2650 2224 eller via e-mail mohve@atlant.dk.
Udgivelse
”Ctrl + Alt = Dilemma? De autonome våbensystemer er her”
Tænketanken Atlantsammenslutningen, januar 2020
Lars Bangert Struwe (ansvarshavende redaktør), Sebastian Nørgaard Llambías, Morten Hetmar Vestergaard & Niels-Ole Mannerup