Hybridkrig en trussel imod Danmark og NATO
Danmark og vores allierede i NATO og EU er udsat for en hybridkrig. Hybridkrig udvisker de klare skel imellem fred og krig og skaber en gråzone, hvor der er usikkerhed over, hvad der sker. Usikkerheden bruges af ens modstandere til at underminerer tilliden til staten, myndigheder, politikere og demokratiet.
I hybridkrig påtager angriberen sig typisk ikke ansvaret for angreb, og angrebene holder sig på et niveau under konventionel krig.
NATO ser hybride trusler som en kombination af militære og ikke-militære såvel som skjulte og åbenlyse midler, herunder desinformation, cyberangreb, økonomisk pres, udsendelse af irregulære væbnede grupper og brug af regulære styrker.
Fremtidens flåde vil indeholde ubemandede enheder, droner, missiler, passive sensorer og jordbaseret søforsvar.
Fremtiden for den danske flåde søges i dag formuleret i en 10-årig plan og budgetramme. Men hvis Danmark reelt skal have en bæredygtig og operationel flåde, der til fulde kan sikre det danske forsvar og indgå i NATO-samarbejdet, skal vi arbejde med et længere perspektiv, en samtænkning af alle tre værn, samt forberede os på og inkorporere nye teknologiske løsninger.
Download Atlant Info her
Atlantsammenslutningen udgiver en række publikationer.
Seneste titler:
Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Den nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks ændrede internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen.
Som uafhængig folkeoplysningsorganisation (der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd) har Atlantsammenslutningen siden 1950 haft til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Atlantsammenslutningen har et højt ambitionsniveau - alle døgnets 24 timer. Resultatet er sædvanligvis månedlige seminarer for op til 100 personer, ligesom der også afvikles konferencer for op til 200 personer - hvis konferencen gennemføres på Frederiksberg Slot. Endelig gæster Atlantsammenslutningens personale myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Derudover anvender medierne ofte Atlantsammenslutningens medarbejdere som eksperter i forbindelse med dækningen af sikkerhedspolitiske problemstillinger.
Siden 1950 har Atlantsammenslutningen informeret om det transatlantiske samarbejde. Det var en direkte følge af Danmarks medlemskab af NATO året forinden. Siden har Atlantsammenslutningen udviklet sig en moderne og internationalt orienteret sikkerhedspolitisk tænketank. Atlantsammenslutningens arbejde tager fortsat udspring i NATO-samarbejdet, men med et mere og mere integreret sikkerhedspolitisk miljø, er EU, FN samt fx OSCE blevet en del af det faste fundament for Atlantsammenslutningen. Derudover har Atlantsammenslutningen konstant et øje på dansk udenrigs- og forsvarspolitik, ligesom der følges op på, hvad Danmarks samarbejdspartnere foretager sig af direkte eller indirekte indflydelse. Al Atlantsammenslutningens arbejde sker med en forskningsbaseret tilgang, som har til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Atlantsammenslutningen støttes af en årlig finanslovsbevilling via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet; men driftstilskuddene er af begrænset størrelse. Derfor er Atlantsammenslutningen afhængig af tilskud fra fx fonde, firmaer og ikke mindst privatpersoner. Ved at give et bidrag - stort som småt - er man således med til at sikre kvaliteten af arrangementer og publikationer m.m.
9. oktober 2024
21. august 2024
6. august 2024
28. maj 2024
16. maj 2024