Hybridkrig en trussel imod Danmark og NATO
Danmark og vores allierede i NATO og EU er udsat for en hybridkrig. Hybridkrig udvisker de klare skel imellem fred og krig og skaber en gråzone, hvor der er usikkerhed over, hvad der sker. Usikkerheden bruges af ens modstandere til at underminerer tilliden til staten, myndigheder, politikere og demokratiet.
I hybridkrig påtager angriberen sig typisk ikke ansvaret for angreb, og angrebene holder sig på et niveau under konventionel krig.
NATO ser hybride trusler som en kombination af militære og ikke-militære såvel som skjulte og åbenlyse midler, herunder desinformation, cyberangreb, økonomisk pres, udsendelse af irregulære væbnede grupper og brug af regulære styrker.
Dette Atlant Info skal give læseren en kort introduktion til NATO-topmødet dagene 9. til 11. juli 2024. Topmødet markerer 75 året for alliancens stiftelsen. NATO tager tilbage til der hvor det hele startede. Efter 2. Verdenskrig stod det i løbet af få år klart, at der var opstået to blokke, der risikerede en militær konfrontation.
Den 4. april 1949 tilsluttede 12 stater: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA sig Washington-traktaten. Derved grundlagde man NATO (North Atlantic Treaty Organisation).
NATO var og er en forsvarsalliance, der med i udgangspunkt i FN-traktaten sikrer medlemsstaternes sikkerhed. Det er ikke en angrebsalliance. Heri lå et meget vigtigt punkt både dengang og i dag.
Medlemsstaterne skal både kunne sikre sig selv (artikel 3) og de skal komme hinanden til hjælp (artikel 5 – musketereden). Disse artiklers vigtighed er blevet stærkt understreget siden Ruslands angreb på Ukraine i 2014 og er blevet genforsikret på en række topmøder lige siden da.
Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Den nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks ændrede internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen.
Som uafhængig folkeoplysningsorganisation (der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd) har Atlantsammenslutningen siden 1950 haft til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Atlantsammenslutningen har et højt ambitionsniveau - alle døgnets 24 timer. Resultatet er sædvanligvis månedlige seminarer for op til 100 personer, ligesom der også afvikles konferencer for op til 200 personer - hvis konferencen gennemføres på Frederiksberg Slot. Endelig gæster Atlantsammenslutningens personale myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Derudover anvender medierne ofte Atlantsammenslutningens medarbejdere som eksperter i forbindelse med dækningen af sikkerhedspolitiske problemstillinger.
Siden 1950 har Atlantsammenslutningen informeret om det transatlantiske samarbejde. Det var en direkte følge af Danmarks medlemskab af NATO året forinden. Siden har Atlantsammenslutningen udviklet sig en moderne og internationalt orienteret sikkerhedspolitisk tænketank. Atlantsammenslutningens arbejde tager fortsat udspring i NATO-samarbejdet, men med et mere og mere integreret sikkerhedspolitisk miljø, er EU, FN samt fx OSCE blevet en del af det faste fundament for Atlantsammenslutningen. Derudover har Atlantsammenslutningen konstant et øje på dansk udenrigs- og forsvarspolitik, ligesom der følges op på, hvad Danmarks samarbejdspartnere foretager sig af direkte eller indirekte indflydelse. Al Atlantsammenslutningens arbejde sker med en forskningsbaseret tilgang, som har til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Atlantsammenslutningen støttes af en årlig finanslovsbevilling via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet; men driftstilskuddene er af begrænset størrelse. Derfor er Atlantsammenslutningen afhængig af tilskud fra fx fonde, firmaer og ikke mindst privatpersoner. Ved at give et bidrag - stort som småt - er man således med til at sikre kvaliteten af arrangementer og publikationer m.m.
Man kan støtte Atlantsammenslutningen ved at sende et bidrag via MobilePay 166802.
Den 22. april 2021 kl. 0754/nom
28. maj 2024
16. maj 2024
2. april 2024
15. marts 2024
2. oktober 2023