Kritisk infrastruktur sektorer

I Danmark har vi ikke fælles en definition af kritisk infrastruktur, der bruges af alle myndigheder. Det er der behov for, så man har en fælles forståelse og mål på alle niveauer. Atlantsammenslutningen foreslår følgende definition:

Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed – den være sig fysisk eller økonomisk.

Læs briefet her.

Kritisk infrastruktur kan opdeles i fire overordnede grupper

  • Basale menneskelige fornødenheder.
  • Statens suverænitet.
  • Økonomi.
  • Teknologi.

Kritisk infrastruktur sektorer

Kombinerer man disse fire grupper med af studier af definition og identifikation af sektorer i EU og USA, så anbefaler Atlantsammenslutningen, at man udpeger følgende 10 sektorer, som kritisk infrastruktur:

 

  1. Politisk ledelse
  2. Energi og netværks installationer
  3. Kommunikation og informationsteknologi
  4. Finans
  5. Sundhed
  1. Fødevaresektoren
  2. Vand og affald
  3. Transport
  4. Forsvar
  5. Beredskab og sikkerhed

 

Kritisk infrastruktur sektorer bør organiseres, så de:

  • Har et selvstændigt sektoransvar.
  • Er underlagt en overordnet myndighed, der har det samlede ansvar for hele den kritiske infrastruktur. 

 

Afhængighed af kritisk infrastruktur kan variere

Kritisk infrastruktur kan variere over tid, og variere på anden vis. For eksempel er vand afgørende for menneskelig overlevelse, men en mindre by kan i kortere tid forsynes med rent drikkevand fra tankbiler eller på flakser, men det vil være nærmest uoverkommeligt i forhold til Aalborg eller Odense. 

 

På samme vis er hospitaler en del af kritisk infrastruktur, men i kortere perioder vil man under f.eks. COVID-19 krisen godt kunne klare sig uden fuldt bemandede diabetes-afdelinger, hvorimod man har brug for fuld bemanding på intensivafdelinger, laboratorier og røntgenafdelinger. Enhver hændelses konsekvenser, afhænger altså af rum, tid og hændelsens karakter.

 

De tre spørgsmål man bør stille sig i forbindelse med kritisk infrastruktur:

  • Hvem har ansvaret for den kritiske infrastruktur, og hvem beskytter og opretholder den?
  • Er der afhængigheder internt og imellem sektorerne og hvordan håndteres det?

Hvem må eje kritisk infrastruktur. Skal man skabe en positivliste eller negativliste over, hvem der må kontrollere kritisk infrastruktur?